Hvilken vision behøver Europa?
Tale holdt af den polske præsident, Lech Kaczynski, 20. november 2006 i Institut for Strategiske Studier i London.I talen præsenterer han sit syn på det europæiske samarbejde.
Lad os se på de forskellige visioner for det europæiske samarbejde, som udtrykker forskellige hensigter efter grad af integration i EU. Vi har et føderalt Europa, en delvist føderalt eller en mellemstatslig Europæisk Union. Med institutionaliseret, mener jeg formaliserede og veldefinerede former for samarbejde, som vil være i kraft på grund af traktater, der er bindende for medlemsstaterne. Den føderale vision mangler efter min opfattelse i øjeblikket den sociale infrastruktur for at der k an være tale en vellykket gennemførelse. Hvorfor? Vi antager, at EU er en union baseret på bestemte værdier. Fint! En af de grundlæggende værdier er demokrati, men der kan ikke være demokrati uden at udvikler sig en fælles offentlige opinion. Naturligvis er der ingen fælles europæisk offentlighed, som taler med én stemme. I bedste fald kan vi tale om elementer af de dele, men at sige, at valget til Europa-Parlamentet f.eks. blev vundet af EPP dvs. gruppering af kristelige demokrater og konservative partier, er en påstand, der findes ikke i virkeligheden. Disse parter opererer under meget forskellige omstændigheder, har forskellige egenskaber, og der er forskellige i deres tilgang til den europæiske integration, fordi i EPP, er der britiske konservative, samt de tyske kristelige demokrater. Man må indrømme, at der i henseende til holdningen til den europæiske integration, eksisterer en stor forskel, for at sige det mildt. Derfor er forudsætningen for et demokratisk ordning på europæisk plan ikke til stede.
For det andet har vi den allermest grundlæggende enhed, det er nationalstaten og dens fundament - nationen. Nationen opfatter jeg ikke i etnisk forstand. Jeg vil gerne advare mod at opfatte begrebet på denne måde – jeg taler om nationen i kulturel forstand. Sådanne nationer er en realitet i Europa i dag, de har meget forskellige traditioner, ligesom de er af varierende størrelser. Kort sagt har vi modne nationer i Europa, med deres eget sprog og kulturer, indbyggertal 1-1,5 millioner mennesker på den ene side, og vi har den tyske nation på 80 millioner, der er nationerne med over 60 millioner indbyggere som den britiske nation, den italienske nation og den næsten 40 millioner - stærke polske nation. Men så er der den estiske nation på under 1,5 millioner, den lettiske nation på 2 millioner, den 2,5 millioner mand store slovenske nation osv. Med andre ord er situationen i denne henseende meget alsidig. Lige så forskellige er de kulturelle strukturer. Vi kan helt sikkert tale om en fælles europæisk civilisation, men inden for den, er der så mange forskellige skikke, sprog og erfaringer. Disse ting fører også til forskellige interesser. Det er nok at deltage i et enkelt møde mellem stats- og regeringschefer i EU for at observere, hvordan de forskellige kulturer udtrykker forskellige ønsker præferencer. Er det unaturligt? Nej, faktisk er det meget naturligt. At det har vist sig at være muligt på den baggrund at skabe Den Europæiske Union er simpelthen en utrolig succes for den europæiske civilisation. Det er et spørgsmål om at have lært af ikke hundrede men to hundrede procent af erfaringerne fra både første og anden verdenskrig.
