Maciej Giertych: Demaskuliniseringen af mænd
Maciej Giertych stiftede sammen med sin søn Ligaen for Polske Familier, LPR, et stærkt højreorienteret parti. I 2004 blev han valgt ind i Europaparlamentet, hvor han har gjort sig bemærket med kontroversielle synspunkter bl.a. på homoseksuelle. Maciej Giertych har en ph.d. inden for biologi.
Teksten er fra tidsskriftet OPAKA (Fundament), nr. 56, marts 2006.
Maskulinitet og femininitet
Vi lever i mærkelige tider. Emnet for ligestilling fremmes og beskrives konstant som udtryk for politisk korrekthed. Der bliver produceret dokumenter om ligestilling i en lind strøm fra FN, EU, Europarådet osv. På universiteter bliver der oprettet særlige kurser og lærestole med emner om kvinder og ligestilling mellem kønnene. I forskellige jobs, funktioner og i repræsentative organer bliver der indført et krav om kønskvotering. Kvinder fungerer på alle mulige planer i samfundet, i hæren, i politiet, i rumforskningen, i mandlige filmroller (fx som politiassistenter, der jagter forbrydere (med en pistol). I de kommunistiske lande var der i begyndelsen af 1950´erne et slogan, der sagde, at kvinder skulle op på traktorerne. I dag er socialismen nået til vesten, og nu er det ikke kun traktorer, der skal være bemandet af kvinder, men alle funktioner bør være bemandede med kvinder. Samtidig er der forsøg på at få mændene til at acceptere kvindelige roller. Mændene bliver vist, mens de ordner babyer, lave mad, vasker op, passer syge osv. Det siges, at vi alle er lige velegnede til alle arbejdspladser. Dette er et krav fra den feministiske ideologi og den aktuelle politiske korrekthed.
Men mænd og kvinder er forskellige. Denne indlysende kendsgerning er gået tabt et sted i den offentlige bevidsthed i dag. Jeg taler her ikke kun om fysisk forskelle, som er indlysende for alle, men også om psykologiske forskelle. Det er ikke muligt at adskille dem fra de andre. En kvinde bærer sit barn under hendes hjerte i ni måneder, og hun føder det, nærer det ved sit eget bryst. Mangelen på sådanne oplevelser resultater hos faderen i, at han har en anden holdning
til børn. I betragtning af, at hendes biologiske rolle arbejder en kvinde traditionelt på arbejdspladser, som ligger nær på hjemmet, mens manden udfører dem, der kræver en længere periode fravær fra hjemmet […] I betragtning af hendes biologiske rolle en kvinde er udstyret med træk, der er nødvendige for at udføre det, og en mand med de egenskaber, der er nødvendige den rolle, han har at spille. Den mandlige og kvindelige egenskaber er ikke modsætninger. De er komplementære. […]
Myndighed
I en normalt organiseret familie accepterer børnene forældrenes myndighed i klart delte kompetencer. Man bør ikke forvente, at børn til vil acceptere denne, hvis forældrene ikke viser hensyn til bedsteforældre og til hinanden. Hvordan kan vi forvente at børn skal respektere deres far, hvis han ikke har vist respekt over for sin kone? Hvordan kan de respektere deres mor, når hun ikke bliver støttet af sin mand? Myndighed kan udøves på basis af frygt, ved sanktioner og råben. Men det er langt mere holdbare og autentisk, når det er lært ved at eksemplets magt.
Traditionelt faderen blev respekteret, fordi han var forsørgeren og moderen, fordi hun fødte. I dag er faderens arbejde ikke tilstrækkeligt til at forsørge en familie. Kvinderne må også arbejde. Ligeledes findes der familier uden en far, hvor moderen er eneforsørger. Selvom faderen betaler bidrag, så oplever børnene næppe, at han bidrager til at passe dem. Forskellene mellem forældrene bliver udvisket. Hun vil naturligvis fortsat være hende der giver liv, mens han almindeligvis vil være mindre effektiv i husholdningen end kvinden, det vil give et indtryk af, at han er mindre værd end kvinden. Respekten for manden falder. Den falder også, fordi mænd bliver mindre og mindre maskuline.
Frigørelse og feminisme
Den feministiske bevægelse tager sigte på at slette forskellene mellem kønnene. Det er indlysende, at for samme arbejde bør lønnen være den samme. Men enhver direktør eller chef i enhver virksomhed ved, at en mands og kvindes arbejde har forskellig værdi. Mænd og kvinder er velegnede til forskellige job. De har forskellige psykologiske træk og forskellige biologiske begrænsninger. Som Chesterton i sin tid spøgte med feministernes slogan: Ingen skal bestemme over os! Og så blev de alligevel sekretærer, som sad og skrev på maskine. Det viste sig, at kvinderne perfekt egner sig til jobbet som sekretær. De kan bekymre sig om detaljerne, de kan tænke og huske flere emner samtidig, de kan fornemme stemningen hos chefen, de kan formilde spændinger o. lign. På den anden side har de som regel mindre succes i ledende stillinger. De træffer beslutninger mere på grundlag af følelser end fakta. de er dårligere til at klare kriser, ligesom de er mindre initiativrige.
Selvfølgelig er der undtagelser. Der er kvinder, der har mere selvtillid, er flittige og arbejder hårdt. Vi siger, at de opfører sig maskulint. At der eksisterer sådanne kvinder er udgangspunktet for de feministiske programmer. Disse feminister hævder, at disse egenskaber er erhvervede, og at enhver kvinde vil kunne erhverve dem, ligeledes hævder de, at når mange kvinder mangler disse egenskaber, så bygger det på, at kvinderne er blevet forvist til underordnede roller i familien og i samfundet. Der er selvfølgelig også undtagelser i den modsatte retning. Der er mænd med feminine træk, mænd, som opfører sig som en kvinde. Det er ikke godt, og ingen opdrager bevidst sine drenge på den måde. Målet at alle skal opdrages til samme maskuline dyder, udgør faktisk en fornærmelse af kvinderne. Det nedvurderer kvindeligheden. Den behandler kvindelighed som noget værdiløst, som værende af mindre værdi, som en tilstand man skal befri sig selv fra. Den traditionelle respekt for kvinder forsvinder. Hun behandles ikke længere som det svage køn, fortjener særlig opmærksomhed. Sådanne små ting, som at lade en kvinde går først gennem døren, som at række hende en hjælpende hånd, som at give hende en plads i bussen, som at hun bliver betjent
først ved bordet osv., alt det forsvinder efterhånden.
Husarbejde er behandlet med foragt.. Husmødre er meget hårdtarbejdende kvinder.
Ligestillingen med mænd har betydet, at kvinderne har opgivet den ballast af kvindelighed, som vanskeliggør deres karriere. Det betyder at opgive, hvad der har med barsel at gøre. Og moderskabet svinder ind.
Abort
Et af de vigtigste mål for den feministiske bevægelse er adgangen til fri abort på. Dette krav fremsættes som retten ens egen krop, som retten til at vælge om man vil slippe for moderskabets uønskede strabadser. Helt bortset fra alle de andre negative konsekvenser af abort svækker det også mændenes maskulinitet. Hvis moderen vil det, kan hun fratage ham sit faderskab til det dræbte barn. Han var en far, men ved abort ophører han med at være det. Det har en enorm konsekvens for mændenes selvbevidsthed. Mændene ophører med at føle sig ansvarlige for forplantning. Ved fri abort ophører faderskabet med at afhænge om hans vilje. Som følge heraf ophører han med at føle sig ansvarlige for faderskab […] Ved at acceptere prævention og abort får mænd frataget sig maskulinitet.
Fremme af homoseksualitet
I henhold til den politiske korrekthed i vesten er homoseksualitet et eksempel på sand maskulinitet. Homofile er heltene fra de mest trendy bøger og film. Det er ikke kun fysisk seksuel omgang mellem mænd, men også modet til offentligt at indrømme det. Fremme af den såkaldte homoseksuelle kultur og krav om accept er grundlaget i udviklingen af 21. århundredes maskulinitet. Men det fremgår klart af alle seriøse undersøgelser af homoseksualitet er opstået på grund af en fejl i opdragelsen. Det er en konsekvens af opvækst med en dominerende mor samtidige med fravær af en far som opdrager. Dette er en opvækst uden faderlige myndighed og uden en positiv model for maskulinitet. Drenge berøvet positive maskuline eksempler for at blive mænd. Vi har et stigende antal husstande, hvor enlige mødre er normen, hvor en far, som en person med ansvar for familien, ikke eksisterer. Vi har et stigende antal af mænd ude af stand til drage ansvar for deres familier, seksuelt aktive, men ikke-maskuline. Og vi har et stigende antal af homoseksuelle, altså mænd blottet for sand maskulinitet.
Lad os se sandheden i øjnene. At avle børn, for at opdrage dem og støtte dem er mandigt. At føre et aktivt sexliv for fornøjelsens skyld, men undgå at få børn, at undgå følgerne af ens frugtbarhed er umandigt, ja endda infantilt. Prævention og abort er grundlæggende midler til at fratage mænd deres mandige dyder
Mænd bliver befriet for ansvaret for deres seksualitet, det fører til at de også mister andre maskuline træk. Ikke alene skal de smykke sig med øreringe, smarte frisurer og farverige klæder, men også løse andre funktioner i manddom. […] De bliver stadig mere uansvarlige, både for dem selv og for andre. Det er denne politiske korrekthed, som fremmes i dag i de internationale organer. Også EU fører os i den retning.
