Pave Johannes Paul II: Centesimus Annus
Pave Johannes Paul II (1920-2005) var pave fra 1978 til 2005. Hans oprindelige polske navn var Karol Józef Wojtyła. Meningerne om ham og hans virke som pave har været meget omdiskuterede. Nogle kaldet ham venstreorienteret andre mente, at han var stærkt højreorienteret. Denne tekst styrker argumentationen for, at han stod til venstre.
Oversat fra engelsk af Jens Jørgen Nielsen.
Efter at kommunismen er mislykkedes, kunne det måske siges, at kapitalismen er det sejrende sociale system, og at kapitalismen skal være målet for de lande, der nu gør en indsats for at genopbygge deres økonomi og samfund. Er det den model, som skal anbefales til landene i den tredje verden, som søger veje til reelle økonomiske og civile fremskridt?
Svaret er selvfølgelig kompliceret. Hvis der med ”kapitalisme” menes et økonomisk system, der anerkender erhvervslivets grundlæggende og positive rolle i erhvervslivet samt markedet, den private ejendomsret og den deraf følgende ansvar for prodiktionsmidler, samt frie menneskers kreativitet i den økonomiske sektor, så er svaret i hvert fald bekræftende. I dette tilfælde ville det måske være mere passende at tale om ”erhvervsøkonomi”, ”markedsøkonomi” eller blot ”en fri økonomi”. Men hvis der med ”kapitalisme” menes et system, hvor friheden i den økonomiske sektor ikke er afgrænset inden for en stærk juridisk ramme, som sikrer, at udviklingen bliver til gavn for menneskets generelle frihed og hvis man i denne frihed ikke ser et særligt aspekt, der i sin kærne er etisk og religiøs, så svaret er så afgjort negativt.