Verdensdagen mod Dødsstraf
I anledningen af Verdensdagen mod Dødsstraf inviterede Amnesty International tre amerikanske menneskerettighedsforkæmpere til Danmark for at sætte fokus på 30-året for genindførelsen af dødsstraf i USA
Artiklen er fra Amnesty-bladet 2006.
I 17 år, 8 måneder og 1 dag sad Juan Melendez uskyldigt dømt på dødsgangen i Florida, USA. En af de sværeste oplevelse ved at sidde på dødsgangen var at se sine venner og eneste betroede blive henrettet, fortæller Juan Melendez. I løbet af sin tid på dødsgangen nåede Juan Melendez at sige farvel til 42 andre dødsdømte, der blev henrettet af staten Florida. Gang på gang fik han at vide af fængselsbetjentene, at næste gang var det hans tur.
På trods af en båndet tilståelse fra den rigtige morder, der var i hænderne på både anklageren og forsvareren, blev Juan Melendez dømt til døden på under én uge fra anholdelsen. Der måtte gå over 17 år før Juan Melendez’ sag ved et tilfælde blev genoptaget, og han blev frikendt. Juan Melendez følte han var oppe imod et uretfærdigt og uigennemsigtigt retssystem.
»Jeg blev ikke reddet af systemet, men på trods af systemet«, siger Juan Melendez.
I 1972 afgjorde USA’s Højesteret, at henrettelser var i strid med den amerikanske forfatning, der forbyder grusom og usædvanlig straf, da der forekom for stor vilkårlighed i retssystemet. Men allerede i 1976 blev henrettelser igen tilladt i USA, efter at flere stater havde udarbejdet lovforslag, der skulle sikre, at brugen af dødsstraf blev mere konsekvent og retfærdig. Højesteret mente herefter, at retssystemet atter var sikkert, men det er langt fra tilfældet i dag, 30 år efter at dødsstraffen blev genindført i USA.
Ifølge Rick Halperin, der er bestyrelsesformand for Amnesty International i USA og aktiv forkæmper for afskaffelse af dødsstraf, hersker der fortsat vilkårlighed og racemæssig diskrimination i retssystemet. Ligesom inkompetente forsvarere og politisk udpegede dommere gør retssikkerheden tvivlsom, mener han.
Dette syn på det amerikanske retssystem bakkes op af Rob Warden, der er journalist og direktør for Center on Wrongful Convictions. Han har i mere end 20 år arbejdet med uskyldigt dømte i det amerikanske retssystem, og han har afdækket flere end 20 sager med uskyldigt dømte, hvoraf de seks handlede om indsatte på dødsgangen. Statistikken siger, at for hver ni personer, der er blevet henrettet siden dødsstraffens genindførelse i USA, er én uskyldigt dømt blevet frigivet fra dødsgangen. Ifølge Rob Warden er mange uskyldigt dømte sandsynligvis blevet henrettet.
Denne påstand deles af Rick Halperin, der under sit ophold i Danmark talte om retssystemets mange brister i USA og i særdeleshed i Texas, som er den stat i USA, hvor flest henrettelser eksekveres.
En faktor, der er medvirkende til at skabe usikkerhed i det amerikanske retssystem er de ofte benyttede vidneudsagn fra andre indsatte, en såkaldt »snitch«. For at vidne bliver de indsatte lovet nedsatte straffe, hvilket forringer troværdigheden af udsagnene. Alligevel benyttes disse utroværdige vidneudsagn i sager om dødsstraf. I sagen mod Juan Melendez var denne type vidneudsagn en af anklagerens hovedbeviser. I flere af de sager, som Rob Warden har afdækket med uskyldigt dømte, har falske vidneudsagn været af afgørende betydning for, at en anklaget er blevet dømt.
Både Rob Warden og Rick Halperin er enige i, at det ikke er et spørgsmål om dødsstraf vil blive afskaffet i USA, men i stedet hvornår det vil ske – ifølge Rick Halperin vil det sandsynligvis ske i løbet af denne generation. Og Rick Halperin understreger gentagne gange vigtigheden af, at Danmark og det øvrige Europa arbejder for at dødsstraf afskaffes globalt. »Det europæiske arbejde for at afskaffe dødsstraf i USA har en overraskende stor effekt«, siger Rick Halperin.
