John Locke: Anden afhandling om styreformen

Den engelske filosof John Locke regnes blandt menneskerettighedernes fædre. I skriftet To afhandlinger om regering fra 1690 hævder han, at det er statens opgave at sikre menneskers liv, frihed, sundhed og den ejendom, de selv har skabt – og hvis en regering ikke kan det, har folket ret til at afsætte den. Med dette politisk-filosofiske hovedværk lagde Locke mere end nogen anden grunden til det moderne demokrati og dets principper om ejendomsret, retfærdighed, frihed, lighed og magtens tredeling.

Denne kildetekst er et uddrag af skriftets anden del, Anden afhandling om styreformen:

Menneskets naturlige frihed er at være fri for enhver højerestående magt på jorden og ikke at være under et menneskes vilje og lovgivende myndighed, men kun at have naturens lov som sin rettesnor. Menneskets frihed i samfundet er at være underkastet hverken nogen anden lovgivende magt end den, der ved samtykke er stiftet i staten, eller nogen anden viljes herredømme eller lovs begrænsning udover hvad den lovgivende myndighed vil vedtage ifølge sit betroede hverv.

Da alle mennesker som sagt af naturen er frie, lige og uafhængige, kan ingen fjernes fra denne tilstand og underkastes en andens politiske magt uden sit eget samtykke. Den eneste måde, hvorpå nogen kan opgive sin naturlige frihed og pålægge sig borgersamfundets bånd, er ved at enes med andre mennesker om at tilslutte sig og forenes i et fællesskab for at leve behageligt, sikkert og fredeligt sammen og trygt kunne nyde sin ejendom med en større sikkerhed mod enhver udenforstående.

Ethvert menneske fødes med en dobbelt ret: for det første retten til frihed for sin person, som intet andet menneske har magt over, og som kun han selv frit råder over. For det andet en ret til frem for nogen anden sammen med sine brødre at arve sin faders ejendele. I kraft af det første er et menneske af naturen fri for at underkaste sig noget styre, selv om det er født på et sted under dettes retsområde. Men hvis det forkaster det lovlige styre i det land, det blev født i, må det også opgive den ret, der tilhørte det i kraft af det lands love og de besiddelser dér, der er gået i arv til det fra dets forfædre, hvis det er et styre, der er blevet til ved deres samtykke.

Tekst 3 | Oversigten over kildetekster | Tekst 5