Enoch Powell’s Rivers of Blood-tale. April 1968
Indvandringen fra de tidligere kolonier til London og andre britiske storbyer var hidtil forløbet uden de store konflikter; mens 50'erne prægedes af landets genopbygning og i den forbindelse en vis ’fællesskabets ånd’, så havde 60'ernes økonomiske opsving fungeret som en dæmper på mulige politiske skræmmebilleder - herunder den massive indvandring, Storbritannien oplevede i takt med landets genopbygning og afkoloniseringen. Derfor kan den konservative Enoch Powells historiske tale til konservative i Birmingham, den såkaldte Rivers of Blood-speech, ses som et forvarsel om de konflikter, der snart skulle ramme landet.
Oversættelse:Benjamin Holst.
Kilde: http://wikipedia.org.
Det er næsten ikke til at tro, at 20 til 30 børneimmigranter ankommer alene fra udlandet til Wolverhampton hver uge – og at det betyder endnu 15 til 20 nye familier om 10 eller 20 år. Dem, som guderne ønsker at tilintetgøre, dem gør de først gale. Vi må være gale, i bogstaveligste forstand, når vi som nation tillader en årlig flod af så mange som 50.000 afhængige af hvilke langt de fleste vil føje til den fremtidige vækst af den del af befolkningen, der stammer fra immigranterne. Det er som at se på en nation, der skynder sig med at lægge ved til sit eget gravbål. Ja, så gale er vi, at vi tillader selv ugifte personer at immigrere, således at de kan stifte familier med de kærester og koner, de aldrig har mødt. Lad ingen tro, at denne strøm af immigranter automatisk vil aftage i kraft (…)
Hvis al immigration stoppede i morgen, så ville immigranterne og den immigrationsbaserede del af befolkningen blive væsentligt reduceret. Men den fremtidige størrelse af denne del af befolkningen ville stadig lade denne nationale fare uberørt. Man kan kun dæmme op for faren ved inddragelse af dem, der er kommet til landet i løbet af de sidste 10 år. Derfor opfordrer jeg til at man implementerer den anden del af de konservatives politik: opfordring til re-emigration.
Vi står på kanten til store forandringer. Hidtil har tilfældighedernes spil været årsag til, at majoriteten af immigranterne har set integrationen som noget utilgængeligt – at de aldrig nogensinde har haft noget sådant til hensigt, og at deres antal og fysiske koncentration betød, at presset for integrationen, som sædvanligvis vil være en realitet for minoritetsgrupper, ikke fungerede. I øjeblikket ser vi en vækst af kræfter som reagerer mod integration og som har interesser i at bevare og skærpe de racemæssige og religiøse forskelle med det mål for øje, at komme til at herske over sine medimmigranter, og siden hen, over den øvrige befolkning (…)
Når jeg skuer frem i tiden, så overstrømmes jeg af dårligt varsel; som romeren, ser jeg ”Tiberen skumme af blod”. Dette tragiske fænomen vi med angst og skræk ser udfolde sig på den anden side af Atlanterhavet, men som er vævet sammen med Staternes historie og tilblivelse, er på vej hertil og skyldes udelukkende vores egen forsømmelse. Vi er der næsten allerede. I tal vil vi nå amerikanske proportioner langt før århundredeskiftet. Kun resolut og hurtig handling vil nu kunne afværge det. Om offentligheden vil kræve og større sådan handling, det ved jeg ikke. Det eneste jeg ved, er, at se og ikke tale, dét er det store forråd.
