Den tredje vej
Anthony Giddens er i dag en af Storbritan-niens mest indflydelsesrige politiske tænkere. Som led i Tony Blairs modernisering af Labour har Giddens formuleret, hvad nogle mener, er grundtrækkene i partiets nye filosofi, den såkaldte Tredje Vej.
Teksten er et uddrag fra en af Anthony Giddens forelæsninger fra 2000.
…For mig handler debatten over Den Tredje Vej om hvordan venstrefløjen skal reagere over for disse forandringer. Begrebet ’Tredje Vej’ henviser til et sted til venstre for midten. Det er et forsøg på at overføre klassiske venstreorienterede værdier til en verden hvor mange af fortidens venstreorienterede doktriner ikke længer passer ind. Det er forholdsvis enkelt at sætte en finger på de venstrefløjens værdier, selvom de naturligvis kan debatteres; står du på venstrefløjen, så stræber du efter solidaritet, du ønsker lighed i samfundet, et samfund, som beskytter de svage og enlige og, hvad væsentligt er, du tror på at en aktiv regering har en fundamental rolle i realiseringen af disse værdier. Vi ved at efterkrigstidens to dominerende politiske filosofier har mistet det meste af deres resonans. Ingen tror på, at vi kan gå tilbage til de gamle socialdemokratiske doktriner og øge regeringens kontrol over økonomi og en nationalstatsbaseret keynesianisme. Og ingen ved sine fulde fem tror på, at vi kan behandle verden som en gigantisk markedsplads og lade dette markeds enorme usikkerhed, ulighed og irrationalitet øve indflydelse på vores hverdagsliv.
Hvad er Den Tredje Vej?
Det er ikke så overraskende, at Tredje Vej-debatten er blevet global. Ligegyldigt hvor du befinder dig – Latinamerika eller Asien – så finder du en debat, hvis omdrejnings-punkt handler om, hvad der skal ske med venstrefløjens politik, nu når de to traditio-nelle standpunkter har mistet fodfæste. Her behøver man ikke nødvendigvis bruge be-grebet Tredje Vej. ’Den Tredje Vej’ som begreb kan spores helt tilbage til 1895, hvor det først blev benyttet af den franske solidaritets bevægelse. Begrebet har således allerede en historisk baggrund i Europa, Latinamerika og andre steder. Det tages ofte i brug, når socialdemokrater vil forny sig selv eller når den socialdemokratiske tradition er blevet fornyet. Men jeg må understrege, at der ikke hænger noget ved begrebet som så, begrebet er komplet overflødigt.
For mig hentyder begrebet til den seneste fase i fornyelsen af socialdemokratiet, en proces som sker på baggrund af enorme forandringer i verden.
[…]
Det er væsentligt at understrege, at Den Tredje Vej ikke har noget særligt at gøre med Tony Blair, og det har ikke noget sær-ligt at gøre med New Labours politik som så, og det har overhovedet ikke noget særligt at gøre med USA’s Bill Clinton. Den Tredje Vej er for mig en fællesbetegnelse for debatten om socialdemokratiets fornyelse.
Så når man ser på det, der er sket i Danmark og Holland, og når man ser nærmere på den store succes, der har fundet sted i kanten af EU’s økonomier – i Danmark, Holland, Irland, Portugal, Spanien og i stigende grad i Grækenland – så er der tale om forskellige eksperimenter med venstreorienterede forandringer, der alle er strømninger som fører ind på Den Tredje Vej og som har jævnbyrdig indflydelse på denne. Forskellige lande har forskellige behov; de har alle en unik historisk baggrund, det er især synligt i Tysklands tilfælde. Tysklands socioøkono-miske mønster er ganske anderledes end UK’s. Vi har langt mere fattigdom. Det er et område vi bør angribe. I Tyskland ser vi en slags fastfrossen økonomi med stor strukturel arbejdsløshed, et problem som næppe vil blive løst med en stigende vækstrate. Således tilføjer forskellige lande med forskellige socioøkonomiske sammensætninger forskellig vinkler til Tredje Vej-debatten.
