Arthur Curling

Arthur Curling sejlede med SS Empire Windrush fra Jamaica til England i 1948.

Kilde: BBC

Jeg kom til England for første gang i 1944 i forbindelse med luftvåbnet. Jeg tog tilbage til Jamaica i 1946, men vendte tilbage to år senere. Jamaica var blevet for lille for mig. Da jeg som sekstenårig blev færdig med skolen, søgte jeg om optagelse i Luftvåbnet. Jeg tog prøverne og ventede på resultaterne. Dengang var der noget smukt over alle de unge i uniformer. Man tror man gør det, fordi man vil være en del af noget, men bortset fra det, så kan man ikke altid sige hvorfor man gør det ene eller det andet, når man er ung. Du stopper ikke op og tænker over farerne, du gør bare hvad du har lyst til, på trods af, hvad dine forældre siger. I begyndelsen var mine forældre ikke glade over min beslutning, men dengang havde de ikke noget valg. Når alt kommer til alt, så er det dit liv og din uddannelse det handler om, du får erfaring uanset hvad.

Jeg tog tilbage til Jamaica i november 1946, Windrush kom i 1948, jeg tog tilbage til England.  Jeg havde faktisk et ret godt job på Jamaica og det så lyst ud. Det var bare et spørgsmål om at øen føltes for lille. Det går ikke op for dig, før du har været ude og rejse.

Jeg vil ikke sige England har været god ved mig, men dengang betød det en foran-dring i min tilværelse. England var det let-teste land at flytte til, og det sværeste at flytte fra, simpelthen fordi du ikke tjener nok til en billet væk igen. Man planlægger at spare op en 10-15 år, men så går tiden og man bliver involveret i ting. Jeg har tilbragt det meste af mit liv i England, og jeg har rejst i Liberia, Sierra Leone, Sydafrika og Nordamerika. Men England har noget, du altid gerne vil vende tilbage til; man kan bare ikke sætte en finger på, hvad det er.

Der er racisme, og det er op til den enkelte, hvordan han eller hun tackler det. Faktum er, at hvis en person siger til dig, at du er en sort et-eller-andet, så kan du ikke bare sige til ham, at han er en hvid et-eller-andet. Racisme er mere prominent blandt unge. De yngre accepterer det ikke, sådan som vi gamle gjorde det, da vi kom hertil. Dengang var vi tvunget til at acceptere det. Vold fylder en del i nutidens samfund, og folk siger, det er den sorte mands skyld. Men de siger aldrig hvorfor.

Når sorte mennesker ville markere sig i politik, så var der altid en eller anden und-skyldning for, at det ikke kunne lade sig gøre. Men dengang havde vi meget få rollemodeller, vi kunne følge. Se for eksempel på lande som Canada, hvor befolkningerne fra de Vestindiske Øer drog til, lang tid efter de først udvandrede til England. De er meget længere fremme, der har de stadig en vestindisk identitet, den har de fået lov til at beholde og man accepterer dem.

Tekst 20 | Oversigten over kildetekster | Tekst 22