To aviser, to vinkler
Privatiseringen af asylcentre og fængsler vinder stigende popularitet i vestlige lande, ikke mindst i England. Her har sikkerhedsfirmaet Group 4 Falck været med allerede fra begyndelsen i 1980’erne, da Thatcher begyndte at udlicitere fængselsdriften. Her følger først en artikel bragt i den Murdoch-ejede kioskbasker The Sun om de optøjer, der i vinteren 2002 brød ud i asylcentret Yarl’s Wood, som er udliciteret til Group 4 Falck. Dernæst følger en artikel fra The Daily Mirror, der sidste år sendte en journalist ’undercover’ hos Group 4 Falck. Journalisten indgik i træningsprogrammet for centrets nye vagter. Begge artikler spillede en væsentlig rolle i den offentlige meningsdannelse, samt i regeringens asyllovgivning.
Artikel 1
The Sun, 16, februar 2002.
Asylpolitik går op i røg
– Så det er sådan de takker os: Internerede i oprør sætter ild til 35 mil pund.
De luksuriøse faciliteter kunne ikke have været bedre i flygtningecentret, som har kostet 100 mio. pund at opføre – alligevel brændte asylansøgere det ned til grunden.
En bande, der forsøgte at iværksætte en masseflugt, ødelagde to luksuriøse afdelinger, der netop var blevet indviet.
Regningen for ødelæggelserne lød på 35 mil pund og ville kunne dække lønnen for 1.400 læger, 1.500 politibetjente eller 2.400 sygeplejersker. Og urolighederne rejser mistro til Storbritanniens behandling af tilbageholdte asylansøgere.
Urobetjente, vagter og brandfolk kæm-pede fra kl. 8 om morgen, torsdag, til sent i aftes for at holde branden og optøjerne under kontrol i Yarl’s Wood centret i Clap-ham, Bedfordshire.
Politiet var i dag i tvivl om, hvor mange af asylansøgerne var undvegne. Op mod 15 mistænktes for at være undsluppet, mens 12 var blevet arresteret. De stjal nøglerne for at kunne åbne porten. Tre asylansøgere, to betjente og en Group Four-vagt blev såret under urolighederne.
Centret huser 384 asylansøgere, hvor de fleste venter på at blive deporteret.
Centret indeholder otte bederum, 10 klasseværelser med computere, forretninger og biblioteker med bøger på 40 forskellige sprog. Der er fitness rum, pool borde og sportsområder.
[…]
Det formodes, at optøjerne brød ud efter at en 55-årig kvinde angiveligt blev lagt i håndjern, da hun ventede på at komme på hospitalet.
[…]
Group 4 benægter, at kvinden skulle være blevet lagt i håndjern.
Artikel 2
The Daily Mirror, 8. December 2003.
Tre advarsler – og bang!
Ansatte ved Yarl’s Wood blærede sig med, at de brugte vold og intimidering overfor de tilbageholdte, mens kolleger vendte et blindt øje til brutaliteten.
Jeg lyttede til med rædsel da erfarne vagter, med sadistisk indlevelse, smagte på rygter om, at de i forbindelse med indenrigsminister David Blunketts planer om nye regler for tvangstilbageholdelse, snart vil være i stand til både slå, sparke og endda uddele skaller til besværlige indsatte.
En psykolog, indkaldt for at gøre vagter under oplæring mere barske, efter sidste års optøjer, sagde at sikkerhedsfirmaet Group 4 havde været for blødsødne over for centrets ballademagere og kaldte de indsatte »bastarder, der vil skuffe os«.
I undervisningsforløbet blev jeg advaret: »Der er ikke noget af den putte-nutte mentalitet, vi tidligere havde. Tre advarsler og bang!«.
»Sådan burde det være. Du er derinde, du er hyper, du har lyst til at gå til den. Men du må ikke slå dem. Du må kun blokere angreb. Men blokeringer kan også gøre ondt. De kan brække lemmer. Du vil altid kunne vinde over dem, lige meget hvor store de er«.
[…]
En mere erfaren vagt advarede de nye rekrutter: »Hele ideen med tvangstilbageholdelse er at forårsage smerte«. En anden sagde, at upopulære indsatte indimellem fik tæsk og at bevismaterialer blev ødelagt.
Vi blev fortalt: »Det gør vi specielt med dem, vi ikke kan lide. Vi giver ham en ordentlig gang stryg. Båndet løb ud, hr. Dommer. Batteriet var fladt, hr. Dommer«.
En chokerende indrømmelse kom fra en af de ansatte, som fortalte, at han havde tævet en af de indsatte før optøjerne sidste år, og derefter skjult beviserne, da man iværksatte en undersøgelse.
[…]
