Tekst 4 (2. udg.)/Tekst 4B (3. udg.): Debat om EU's terrorliste

Den 11. september og den følgende terrorbekæmpelse fremtvang en afklaring overalt i forhold til, hvilke grupper, der kan anses for at være terrorgrupper. EU fremkom med en liste, men forinden var politisk diskussion både i selve EU og i EU’s medlemslande om, hvilke grupper, der burde stå på listen. Fra begge sider af folketingssalen kræver partierne en forklaring på, at regeringen arbejder for, at EU's liste over terrororganisationer skal være identisk med USA's terrorliste. USA har blandt andet stemplet en iransk eksilgruppe som terrorister, som danske politikere har støttet i flere år.

EU offentliggjorde kort før nytår den liste over personer og organisationer, de 15 medlemslande er blevet enige om at kalde terrorister.

Dengang enedes EU-landene om en fælles liste med kun 14 organisationer. En liste, der var væsentlig kortere end den amerikanske liste over terrororganisationer.

Bortset fra to palæstinensiske organisationer - den militære del af Hamas og Islamisk Jihad - er det udelukkende europæiske terror-organisationer, der står på listen.

Dertil kommer 29 navngivne personer, der primært er knyttet til den baskiske frihedsgruppe ETA, der har stået bag en lang række bombeattentater og likvideringer i Spanien.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) sagde dengang, at Danmark hele tiden har arbejdet for en liste, der ligner den amerikanske meget.

»Det er bedst, hvis de er sammen­fald­ende. Det giver forvirring, hvis noget er en terrororganisation det ene sted og ikke det andet. Jeg konstaterer også, at dette her blot er den første liste over terrororganisationer.

EU har besluttet at arbejde videre på en mere fuldkommen liste, og jeg er sikker på, at listen bliver udvidet«, sagde udenrigsminister Per Stig Møller (K).
Den danske terrorekspert Lars Erslev Andersen har vurderet, at EU-terrorliste har meget lille betydning på f.eks pengestrømme til terrororganisationerne.

De radikale siger, at der ikke er givet mandat til, at EU-listen skal kalkeres efter den amerikanske, som den ser ud i dag.
»USA's liste indeholder organisationer, som der kan være tvivl om, hvorvidt de bør stå på listen - modsat indeholder den ikke for eksempel en række irske organisationer, som EU mener, bør stå på listen«, siger Elisabeth Arnold, EU-ordfører for de Radikale.

DF overrasket
Dansk Folkeparti retsordfører, Peter Skaarup, er også overrasket over oplysningen.

»Jeg mindes ikke, at Folketinget har taget stilling til det spørgsmål«, siger Peter Skaarup.

Forgæves henvendelser

Enhedslistens retsordfører, Line Barfod, har flere gange forgæves bedt regeringen oplyse, hvilke organisationer der vil blive stemplet som terrororganisationer, og som det derfor fremover skal være ulovligt for danskere at støtte.

»Vi har aldrig hørt et ord om, at EU's liste skulle være en kopi af den amerikanske«, siger Line Barfod. 

 Fogh: PKK er terror

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fastslog i sidste uge - under sit statsbesøg i Tyrkiet - at den kurdiske separatistbevægelse PKK skal betragtes som en terrororganisation og med på EUs liste over terrororganisationer.

Anders Fogh Rasmussen henviste til, at den amerikanske liste over terrororganisationer netop inkluderer PKK, og statsministeren mener derfor, at EU bør tage den kurdiske bevægelse med i sin egen liste.

Fogh: 'Det er regeringens politik'

Statsministeriet gentager da også mandag over for Ritzau, at dansk politik er at EU's liste skal være identisk med USA's.

De 15 EU-lande blev kort før jul enige om en liste med 12 grupper og 30 enkeltpersoner.

Konsekvensen for organisationerne og individerne på listen er, at EU-landene skal fastfryse deres økonomiske værdier og det bliver forbudt at støtte de pågældende.

Vidtrækkende amerikansk liste

Den amerikanske liste over terrororganisationer er mere vidtrækkende. USA har blandt andet sat den iranske eksilgruppe Mujahedin Khalq på sin terrorliste.

Ifølge det amerikanske udenrigsmini­sterium er der dog ikke nogen forskel på Mujahedin Khalq og paraplyorga­nisationen Det natioanale Modstandsråd (NCR). Mujahedin Khalq, Folkets Hellige Krigere, er da også den størst gruppe i NCR. 

Støttet af Per Stig
Den danske regering og ledende politikere - herunder udenrigsminister Per Stig Møller (K) - har imidlertid siden 1996 støttet eller/og haft tæt kontakt til NCR. Per Stig Møller var i midten af 1990'erne med til at få den danske regering til at opgive den såkaldte kritiske dialog med præstestyret i Teheran.

Udgangen på Rushdie-sagen i 1996 blev, at regeringen blev pålagt at 'føre dialog' med den iranske opposition.

Kurdere i Danmark tog mandag afstand fra Anders Fogh Rasmussens udtalelser om PKK. 

'Fogh skal dokumentere'

Sammenslutningen af kurdiske foreninger i Danmark, FEY-KURD, beder i et åbent brev til statsministeren, ham om at dokumentere sine terroranklager om PKK.

»Det kurdiske folk og PKK har gang på gang i de senere år udtrykt ønske om et demokratisk samvær på lige fod med det tyrkiske folk. Dette ønske kan ikke stemples som 'terroristisk'«, hedder det i brevet.

FEY-KURD er en paraplyorganisation for 11 kurdiske foreninger i Danmark med omkring 2000 medlemmer.

Oversigten over kildetekster, 2. udgave | Oversigten over kildetekster, 3. udgave