Tekst 7: Skal legene fortsætte?
Terrorangrebene under de olympiske lege i 1972 stillede OL-ledelsen over for en svær beslutning. Skulle man aflyse legene af respekt for de dræbte og deres pårørende, eller skulle man gennemføre dem, så terroristerne ikke ’vandt’?
Den 5. september, 1972 skete der noget, der fik mange idrætsfolk, der deltog i de 20. Olympiske Lege, til at miste lysten til at konkurrere. Før den elvte dag af disse lege, brød otte palæstinensiske terrorister ind i den olympiske by og ind i det israelske holds kvarter. De myrdede to idrætsfolk og holdt ni mere fanget i byen. Den aften bragte en helikopter terrorister og gidsler til en lufthavn i München. Under et politiangreb blev alle gidslerne dræbt sammen med fem terrorister og en politimand. Terroristerne var medlemmer af Sorte September-bevægelsen og stillede krav om 200 fangers frigivelse fra israelske fængsler og frit lejde for dem selv ud af Vesttyskland. Verden så til, mens de tragiske begivenheder oprullede sig på deres fjernsynsskærme.
Ville legene fortsætte? Burde legene fortsætte? Ja, de ville. Spørgsmålet, om de burde have fortsat, er stadig et stridspunkt. I.O.C-præsident, Avery Brundage tilstod 34 timers sorg og en mindehøjtidelighed i det centrale stadium, men så skulle legene fortsætte. Som han forklarede: ’Jeg er sikker på, at publikum er enige med mig i, at vi ikke kan tillade en håndfuld terrorister at ødelægge denne kerne af internationalt samarbejde og goodwill, vi har i den olympiske bevægelse.’ Mange mennesker var voldsomt uenige i denne beslutning. Redaktørerne på Sports Illustrated skrev dette: “Hvis organisatorerne af legene ikke kan forhindre dem i at blive en politisk arena, er der ingen mening i at afholde dem … De olympiske Lege er for tiltrækkende et forum for politiske handlinger, der strækker sig fra opvisning af nationale fordomme til uønskede nationers bestikkelse, fra kynismen ved snoldede politiske kneb til dens meste ekstreme udgave: krig og terrorisme.” Ikke desto mindre viste premierminister Golda Meir Israels tilslutning til Brundage: “den israelske regering forhandler ikke med terrorister.”
Under de Olympiske Lege i München i 1972 så publikum Mark Spitz vinde syv guldmedaljer og lave syv verdensrekorder, og Olga Korbut vinde gulv i øvelser på gulv, men 1972 var et år for politik, ikke for olympiske lege. Amerikanske B52-fly iværksatte det største bombeangreb på Vietnam, Storbritannien pålagde direkte styre på Nordirland, og Richard Nixon gjorde et historisk besøg til Kina. Ingen ventede, at dette ville smitte af på de olympiske lege. Verden sørgede, da de olympiske lege blev en politisk slagmark og mange idrætsfolk mistede lysten til at konkurrere.
