Kuppet 1951
I forbindelse med kuppet den 29. november 1951 udsendte kupmagerne tre kommunikeer, der begrundede deres kup. De to første kommunikeer er her gengivet i uddrag.
Kommunike nr.1
Som følge af den nuværende undtagelsestilstand i verden er den kommunistiske fare endnu mere presserende. Ministerrådet såvel som parlamentet er i høj grad infiltreret af kommunistiske elementer. På trods af gentagne forsøg er det ikke lykkedes regeringen at løse det kommunistiske problem. Dertil kommer, at regeringen ikke som lovet har været i stand til at udrydde korruption. Forfaldet er så påtrængende, at der har bredt sig en dyb bekymring for nationens muligheder for at overleve med de nuværende politiske farer.
Derfor ser hæren, søværnet, luftvåbnet, politiet og medlemmer af tidligere statskup det som sin opgave at sikre nationen, religionen og Chakri Dynastiet såvel som det konstitutionelle system ved at gennemføre en utvetydige revidering af forfatningen for nationens sikkerhed og fremtidige overlevelse.
På den baggrund meddeles befolkningen følgende:
- Den nuværende regerings magt og beføjelser ophører med annonceringen af dette kommunike.
- Parlamentet, der består af både repræsentanternes hus og senatet, opløses.
- En midlertidig eksekutiv myndighed konstitueres.
[…]
Befolkningen opfordres til at bakke op om denne store revolution. Befolkningen opfordres til at have tiltro til, at den eksekutive myndighed vil arbejde for folkets og nationens bedste. Udlændinge forsikres hermed om, at der udelukkende er tale om en revolution, der angår indenrigspolitiske spørgsmål, og den vil derfor ikke berøre deres interesser. FN’s principper såvel som internationale venskaber bevares. Der ydes en større indsats for at modstå kommunismen og for at øge lovlydige udlændinges tilfredshed.
Kommunike nr. 2
Flere begivenheder har tydeligt vist, at den nuværende forfatning skader nationen på flere måder. Det gælder særligt den uansvarlighed, som medlemmer af repræsentanternes hus har udvist. Nogle gange har de undladt at møde op, hvilket har medført forsinkelser, fordi ikke var et beslutningsdygtigt flertal til stede. Andre gange, når særligt vigtige emner blev behandlet, blev de væk, som om sagen slet ikke havde nogen betydning […]
Dertil kommer, at mens landet under den globale undtagelsestilstand må kæmpe mod kommunismen, der er en trussel mod nationen, så spænder den nuværende forfatning ben for Religion og Trone, idet det ikke er muligt at vedtage en eneste anti-kommunistisk lov. Militæret og de civile medlemmer af statskuppet er i henhold til Kommunike nr. 1 overbevist om, at kun ved at genindføre forfatningen fra 1932 vil det være muligt at bevare den thailandske nation, religionen, særligt buddhismen, og Chakri Dynastiet.
Forfatningen fra 1932 blev anerkendt af Hans Majestæt Kong Prachatipok, således at ”vores kongedømmes forfatning altid arbejder for god regeringsførelse, giver befolkningen mulighed for større tilfredshed og leder landet hen imod større pragt. Derfor pålægger vi, medlemmerne af kongefamilien, civile og militære tjenere for kronen og vores loyale undersåtter at overholde kongerigets forfatning, således at den også fremover er i overensstemmelse med vores ønsker.”
Fra denne indledning er det klart, at det var Hans Majestæts ønske, at forfatningen fra 1932 skulle forblive uændret. Forfatningens bestemmelse giver mulighed for ændringer men ikke for en fuldstændig afskaffelse. Derfor er det beklageligt, at der de seneste 20 år er indført forskellige nye forfatninger, som ophæver den originale forfatning fra 1932 […]
Det er i statens interesse, at såvel det thailandske folk som udenlandske samfund bakker op om kuppet. Der vil blive taget skridt til at udnævne […] en ny regering. Efterfølgende vil der blive afholdt valgt efter forfatningen og valgloven.
