Bekendtgørelse fra Det revolutionære Råd
Efter Sarit overtog magten i 1958, udsendte han sammen med Det revolutionære Råd en række bekendtgørelser, som gjorde op med tidligere tiders slendrian. Bekendtgørelse nr. 37, som er gengivet her, annoncerer et forbud mod opiumrygning. Det var et hårdt slag for de fattige bønder i de nordlige og nordøstlige dele af landet, som i årevis var de blevet opfordret til at dyrke opium. Forbudet betød, at tusindvis af familier med et pennestrøg mistede deres livsgrundlag.
Afhængighed af opium er socialt uacceptabelt og udgør en stor fare for befolkningens sundhed. Samtidig arbejder de fleste af verdens lande på at udrydde opiumsafhængighed. Derfor har Det revolutionære Råd overvejet sagen og besluttet, at det vil være passende at forbyde rygning og salg af opium i Thailand.
Lederen af Det revolutionære Råd udsteder derfor følgende ordre:
1. Rygning og salg af opium overalt i Kongeriget vil blive forbudt inden for den tidsramme, der annonceres i denne bekendtgørelse.
2. Med henblik på at udrydde opiumsafhængighed inden for den fastsatte tidsramme bliver Finansministeriet hermed pålagt at tage følgende midler i brug:
a) Annoncere at alle, der er afhængige af eller bruger opium, og som endnu ikke er blevet registreret, skal melde sig hos de relevante myndigheder inden den 31. december 1958.
b) Aktivt forhindre, at der med undtagelse af de allerede registrerede opiumsmisbrugere og –brugere ikke kommer nye misbrugere eller brugere til efter den 1. januar 1959.
c) Al salg af opium skal stoppes seneste den 30. juni 1959.
3. Sundhedsministeriet og Indenrigsministeriet skal etablere afvænningscentre og sanatorier for alle misbrugere.
4. I henhold til Artikel 3 har alle misbrugere ret til højest 90 dages behandling. I løbet af de første seks måneder efter den 1. januar 1959 vil alle misbrugere derfor blive accepteret på afvænningscentre og sanatorier, uanset om de har ladet sig registrere eller ej.
5. Fra den 1. januar 1959 ville al afhængighed og brug af opium blive betragtet som en lovovertrædelse af Opiumloven. Politiet og andre offentlige myndigheder kan med udgangspunkt i Artikel 3 indlægge lovovertrædere til behandling i en periode, der ikke overstiger 90 dage, som alternativ til andre former for straf.
De individer, der i henhold til de foregående artikler opholder sig på behandlingscentre og sanatorier, er under de undersøgende myndigheders jurisdiktion. Hvis de forsøger at flygte, vil de blive straffet i overensstemmelse med Straffelovens bestemmelser.
Tekst 10 | Oversigten over kildetekster | Tekst 12