Rent vand med en grim lugt
Forurening og miljø er gennem de seneste årtier blevet en vigtig del af udviklingspolitik. Mange lande støtter initiativer, som kan være med til at forbedre miljøet. Denne artikel fra Aktuelt af Dorrit Saietz (2001) sætter spørgsmålstegn ved et tidligere danskstøttet miljøprojekt i Thailand, som anklages for korruption.
Den rådne duft af ubehandlet spildevand fylder ikke kun kanalerne i provinsen Samut Prakan uden for Bangkok.
Den ubehagelige lugt har også bredt sig til spalterne i de thailandske aviser, som længe har beskrevet de mistanker om korruption, der klæber til det store spildevandsanlæg, som er ved at blive bygget.
Danmark har siden 1997 støttet anlægget med over 25 millioner kroner.
Selve byggeriet af anlægget er finansieret af japanske udviklingslån samt af den Asiatiske Udviklingsbank.
Danmarks støtte går til at udforme et betalingssystem, så virksomheder og husholdninger i hele området selv kommer til at punge ud for at få renset deres spildevand.
IKKE EFTER BOGEN
Samut Prakan, som ligger to timers kørsel fra Bangkok, rummer en af Thailands største industriparker. Fabrikkerne ligger på rad og række og hælder dårligt renset spildevand lige ud i de åbne kanaler.
Vandet bobler skummende i gule, brune, lille og sorte farver på den videre vej ud i havet. Lækkert er det ikke, og et centralt anlæg til rensning af spildevand synes at være en rigtig god ide.
Men i Thailand foregår tingene ikke altid efter bogen. I dette tilfælde forekommer det mærkeligt, at anlægget pludselig blev flyttet hele 20 kilometer væk fra der, hvor forureningen er - og på en unødvendigt dyr grund.
'Regeringen købte grunden til projektet af et privat konsortium under højst uregelmæssige betingelser og til det dobbelte af markedsprisen.
Uafhængige eksperter i Thailand siger, at det nye anlægssted er uegnet til at bygge et spildevandsanlæg på grund af den høje risiko for jordforsænkninger, oversvømmelser og infiltration af havvand,' skrev den ansete canadiske organisation Probe International i et åbent brev til långiverne i december.
IKKE I MIN BAGHAVE
I tilgift frygter de lokale fiskere, at spildevand med rester af tungmetaller og giftige kemikalier vil ødelægge de rige forekomster af fisk og muslinger i bugten, hvor de lever. Muligvis bliver det nødvendigt at flytte folk eller betale erstatninger for flytning af muslingefarme.
Projektet indebærer, at spildevandet fra et i forvejen stærkt forurenet industriområde nu overføres til et andet, forholdsvis uberørt område, hvor den lokale befolkning frygter at få ødelagt hele deres livsgrundlag.
'Det er den klassiske ikke-i-min-baghave-problematik,' forsvarer Danmarks miljøattache i Thailand, Pernille Fenger, projektet.
'Der er ikke nogen, der har lyst til at have en losseplads eller et spildevandsanlæg i det område, hvor de bor. Det kender man også fra andre steder,' siger hun.
VI FØLGER SAGEN
Pernille Fenger er Danceds repræsentant i Thailand, hvor den danske miljøstøtte udgør cirka 100 millioner kroner om året. Når det gælder anklagerne om korruption, så er Danceds svar, at man 'følger sagen nøje'.
'Vi ser også alle de ting, de skriver i avisen, og holder i øvrigt tæt kontakt til myndighederne. Men der ligger foreløbig ikke nogen konkrete beviser, og der er ingen domsafsigelse i sagen. Hvis det skulle ske, er der tale om en ny situation,' siger Pernille Fenger.
Det japanske parlament, Dieten, er gået anderledes aktivt ind i sagen. To parlamentarikere fra oppositionen besøgte i slutningen af januar projektet for at undersøge beskyldningerne. De drog den helt klare konklusion, at der var korruption med i spillet, og vil nu opfordre til, at de japanske lån til projektet fryses inde.
Danced har ikke taget kontakt til de japanske parlamentarikere, siger Pernille Fenger.
'Men vi følger sagen, og jeg ved, at vi har snakket med Afdelingen for Forureningskontrol og spurgt om de her ting,' siger den danske miljøattache.
Pollution Control Department, PCD, er den thailandske myndighed, der styrer projektet, og som dermed selv er under anklage for at have medvirket til korruption.
Pernille Fenger kan ikke oplyse nærmere om, hvilke spørgsmål Danmark har stillet, og hvilke svar vi har fået. Og den udsendte danske chefrådgiver i projektet, Jens Lønholt fra konsulentfirmaet Niras, kender ikke til samtaler af den art, siger han.
'Så længe der ikke er rejst en officiel sag, betragter vi det som et indre thailandsk anliggende,' siger han.
Pernille Fenger mener også, at Danmark har rekvireret den miljøkonsekvensanalyse, der ligger for projektet. Heller ikke det kender Jens Lønholt til.
'Jeg har ikke rekvireret miljøkonsekvensanalysen. Jeg kender til den, men jeg har ikke selv set den,' siger han.
DET SER PUDSIGT UD
Pernille Fenger indrømmer, at hun godt kan se, at projektet ser underligt ud.
'Når man ser på et landkort, ser det pudsigt ud, at anlægget er blevet lagt netop der og ikke et andet sted, hvor det ville være mere oplagt. Så er det, man spørger, hvad årsagen er til det, og hvem der har haft interesse i det.'Alligevel har Danced altså ikke iværksat en nærmere undersøgelse af sagen. Danced har tilsyneladende end ikke nærlæst den miljøkonsekvensanalyse, der skal belyse fordele og ulemper for miljøet ved projektet.
Miljøminister Svend Auken kender til anklagerne og siger, at Danmark har sikret sig, at det ikke er vore penge, der er gået i de forkerte lommer.
'Den sarteste mistanke om, at vores penge ikke bliver brugt til det, de skal, er ensbetydende med, at vi trækker dem tilbage,' siger Svend Auken.
