Munke på afveje

I de senere år har der været meget debat om munketilværelsen. Mange er blevet anklaget for at tage imod for store offergaver og i øvrigt handle lettere korrupt. Denne artikel diskuterer problemet, og hvad det skyldes. Artiklen fra Aktuelt (2001), som er skrevet af Lasse Nørgaard, sætter spørgsmålstegn ved, om religionen er i krise.

Det var templets naboer, der havde givet TV-holdet et tip.
Holdet skyggede og filmede abbeden Thammarthon Wanchai gennem flere dage, også da han en aften forlod templet i sin nye Mercedes og undervejs smed sin safran-farvede munkekutte og hoppede i en oberstuniform for at ingen skulle fatte mistanke, da han fortsatte hen på et bordel.
Her samlede han to kvinder op og tog dem med hen til et hemmeligt hus, som han ifølge vidner ofte brugte til kødelige udskejelser.
TV-holdet gav politiet et praj i nattens løb og fik live billeder næste morgen, da den forklædte Wanchai blev tilbageholdt på vej væk fra huset.
Under en senere ransagning fandt politiet både pornoblade, kvindeundertøj og alkohol på abbedens skjulested.
Thammarthon Wanchais sag blev kendt, fordi der var TV på. Men samme uge blev to munke afsløret i at sælge øl og sprut fra et hjemmelager, og to andre munke blev afsløret på en karaokebar - den ene bar paryk for at skjule sin barberede isse. Andre munke er blevet anklaget for dokumentfalsk, sex, druk, korruption og mere alvorlige forbrydelser såsom voldtægt og mord.
Det stigende antal munke - over 200 sidste år - der bliver dømt for at have overtrådt de klosterlige regler, har fået mange til at konkludere, at buddhismen er i krise.
'Det er et skæbnesvangert problem for buddhismen i Thailand', siger Chatsumarn Kabillasingha, der underviser i religion på Thammarsat Universitetet i Bangkok.

MANGE PARASITTER

'Ifølge Buddha er det både munkenes og almindelige menneskers pligt at beskytte religionen, og begge grupper har gjort meget lidt for at få renset ud og for at styrke buddhismen', siger han.
Munkene selv ser ikke ud til at være præget af anger eller lyst til at ændre på forholdene. Wanchai siger, at han klædte sig ud som oberst 'af respekt for de militære ånder', og den munk, der har tilegnet sig en bilpark på over 60 køretøjer og nu er blevet tvunget til at sælge ud af den, påstår, at hans formål var at åbne et bilmuseum for at skaffe penge til sit tempel.
En af de få kritiske røster inden for det gejstlige system er abbeden Payom Kalayano fra Suan Kaew templet. Han beskylder Departementet for Religiøse Anliggender og Sangha rådet (se fakta) , for at være med til at ødelægge buddhismen.
'De tillader slemme folk at stjæle fra buddhismen. Der er ingen grund til at røve banker længere', siger han og tilføjer.
'Og dem, der begår noget forkert, behøver ikke at frygte at blive fanget.
Hvis de gør, behøver de ikke frygte fængsel, for loven er svag. Det betyder, at de kan komme tilbage til templerne senere'.
Payom Kalayano siger, at der er mange 'parasitter' inden for systemet, og at nogle embedsmænd i de organer, der skulle fordømme eller fjerne munkene måske ligefrem bliver betalt for at se gennem fingre med deres forbrydelser. 

FRISTENDE OFFERGAVER

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor det sker? Hvorfor glemmer mange munker alt om løfterne om at leve i cølibat og afholdenhed og dyrke den materielle fattigdom, der er nød­vendig for at opnå den åndelige rigdom, enlightment - det højeste stade af oplysning?Der er to forklaringer. Den ene er, at med Thailands økonomiske udvikling de seneste fire årtier har folk fået mange flere penge. De betyder at deres offergaver til munkene er langt større. Hvor det i gamle dage handlede om at give munkene nogle ris i almisser på deres morgenvandringer, så handler det i dag om penge og materielle gaver. Store gaver.
Der er eksempler på, at folk har givet munkene biler - for eksempel var Thammarthorn Wanchais Mercedes en gave. De store gaver frister munkene, og nogle templer er endda blevet beskyldt for at videresælge den ris og andre offergaver, folk har givet.
Og efter krisen satte ind i 1997 er flere arbejdsløse blevet tiltrukket af livet som munk - paradoksalt nok ikke for at få indhold men indkomst i tilværelsen.
Munke lever efter 227 regler, og en af dem er, at de ikke må eje noget materielt, BORTSET fra de gaver, de får.
Mange ofrer ikke kun af respekt for buddhismen og for at holde templet gående, men også fordi de regner med at få noget igen.
'Det er nok vores største problem. At vi bruger buddhismen til at forsøge at berige os selv og vores nærmeste', siger Dr. Pensak Chagsushinda, der er en af landets nyvalgte senatorer og enke efter den tidligere danske ambassadør i Thailand, Franz Howitz.
'Vi er født buddhister, så det er ikke noget, vi vælger eller indskriver os til. Men spørgsmålet er, om vi vitterlig er rigtige buddhister? Hvis vi overholdt de fem leveregler - de fem bud - så ville buddhismen være stærk, men hvis buddhismen er stærk, hvordan kan korruption så florere som den gør i Thailand', spørger hun og giver selv svaret:'Korruptionen er selvfølgelig så udbredt, netop fordi vi ikke er rigtige buddhister. I dag er vores religion penge, og penge er magt'. 

VOLDELIGE PIGER

Dermed berører Dr. Pensak den anden - og relaterede - forklaring på buddhismens krise. Den nye verdensomspændende religion, penge, har taget over, også i Thailand. Og det mærkes i et land, der trods de senere års krise, har gennemgået næsten fire årtier med uafbrudt vækst.
Forældre indskriver deres børn i skoler som tre-fire årige og pacer dem frem med ambitioner om karriere gennem hele skoleforløbet.
'Det er ikke længere en prioritet at lade børnene bruge noget tid i templerne, og forældre har heller ikke selv tid til at lære dem om buddhisme', siger Archara Permpool, der har arbejdet som lærer på en pigeskole i Bangkok i 20 år.
'Forældrene synes heller ikke det er så vigtigt længere. De lægger større vægt på, at børnene lærer matematik, sprog og IT', siger hun.
Konsekvenserne mærkes, også i skolerne.
'I dag begynder pigerne at slås i skolegården, hvis de er uenige om noget.
Det var utænkeligt for nogle få år siden, fordi pigerne havde lært fra den ikke-voldelige buddhisme, at der er andre måder at løse konflikter på. Vi ser også et stigende antal voldelige gadekampe mellem forskellige pigeskoler i byen, og det er et helt nyt fænomen', siger Archara.
Den thailandske befolkning reagerer ikke med oprør og fundamentalistiske krav om afstraffelse og påtvunget undervisning. Nogle siger, at de stadig er lige så meget buddhister som før, men at de tror på Buddhas lære, ikke på munkene. Respekten for templer, buddhastatuer og åndehuse er da også så stor, at alle thaier som minimum vil sætte håndfladerne sammen til en wai-hilsen, hver eneste gang, de passerer et af ovenstående, også selv om det er adskillige gange i løbet af en dag.
Andre resignerer blot og begræder, at buddhismen ikke er stærk nok til at klare sig i konkurrencen. Og den fredelige og fatalistiske indstillig er måske det bedste eksempel på, at buddhismen stadig lever.

Tekst 20 - UDGÅET | Oversigten over kildetekster | Tekst 22