Free Thai bevægelsen
Efter anden verdenskrig blev flere medlemmer af militæret stillet for en krigsret. I den forbindelse blev lederen af Free Thai bevægelsen den 13. februar 1946 indkaldt som vidne. Pridi, der var finansminister, da Thailand blev besat af Japan, fortalte blandt andet om organiseringen af modstandsbevægelsen. Det følgende er uddrag fra retsmødet.
Forsvarer: På hvilken måde var du involveret i organiseringen af en anti-japansk bevægelse […]?
Pridi: Jeg var en del af de anti-japanske aktiviteter fra den dag, Japan invaderede Thailand, idet jeg forsøgte at overtale venner og bekendte til at deltage i gruppens arbejde i landet. Andre, jeg kendte, arbejdede uden for Thailand. Hen imod slutningen, da aktiviteterne tog til, kastede den britiske regering Hr. Chaluay ned med faldskærm med et brev fra de allierede. I brevet stod der, at de anerkendte mig som leder af den japanske oppositionsgruppe både i Thailand og udenfor. Der stod også, at de var villige til at acceptere Thailands uafhængighed.
Forsvarer: Hvad var de primære strategier i jeres anti-japanske aktiviteter?
Pridi: Strategien var at bruge alle tænkelig midler til at undgå en japansk besættelse af Thailand før den dato, hvor alle enheder skulle i kamp (D-dag). Efter den dato måtte japanerne ikke komme ind i Thailand. Vi ønskede at handle, som om der ikke var nogen ændring i vores forhold til Japan. Faktisk ønskede vi ikke at føre nogen bag lyset. Tværtimod ville vi gerne være oprigtige, men de allierede ville, at vores samarbejde skulle forblive en hemmelighed. Et eksempel er, da feltmarskal P. Phibunsongkhram overlod regeringsmagten til Hr. Khuang. På det tidspunkt var Radio Thailand holdt op med udsende anklager og beskyldninger mod de allierede […]. De mente, at hvis Radio Thailand holdt op med at være kritisk over for de allierede, så ville japanerne måske lure, at der var venskabelig bånd mellem Thailand og de allierede. Derfor skulle vi opføre os som hidtil. De ville have os til at lade som om, selv da vi ikke længere ønskede det. Der var også episoder, som nær var ført til åbne angreb.
Der var da japanerne bad om flere penge, og vi ikke kunne få os selv til at give dem så mange. Vi mente, at det var tid til åben kamp. Vi fortalte japanerne, at vi ikke havde i sinde at imødekomme deres krav; japanerne accepterede vores svar. Derfor var det vores plan at opretholde et venligt forhold til japanerne indtil D-dag, hvor vi havde en helt ny militær strategi. Vi blev enige om, at vores plan var at føre Japan bag lyset, indtil tiden var inde. Det var ikke, fordi vi ville krydstjekke japanerne, vi ville ikke bedrage nogen. Men fra begyndelsen havde vi aftalt, at vi ville bekæmpe enhver nation, der angreb os. Vores forhandlinger med japanerne havde til formål at berolige dem, det var en vildledende taktik, som vi havde aftalt med de allierede. Det var ikke noget, vi selv havde tænkt på.
[…]
Forsvarer: Hvorfor etablerede du en anti-japansk gruppe? Hvordan havde du det med den situation, som Thailand var i?
Pridi: Den vigtigste grund havde at gøre med vores principper. Mange af mine nærmeste venner og jeg selv følte, at de demokratiske principper lå til grund for alle andre principper. I en krig skulle vi bekæmpe demokratiets fjender. Dertil kommer, at krigen i Fjernøsten havde påvirket vores land. Hvis ikke vi gjorde noget, ville vi tabe krigen. Vi vidste alle, hvad der sker med lande, der taber en krig. Derfor var vi nødt til med alle midler at hjælpe de Forenede Nationer, som så ville hjælpe os, hvis vi tabte krigen.
[…]
Forsvarer: Tog du i bestræbelserne på at modsætte dig japanerne kontakt til udenlandske ambassadører herunder den britiske ambassadør?
Pridi: Ja. Da regeringen lod Japan besætte Thailand den 8. [december], sov jeg ikke hele natten, og jeg var første hjemme den følgende dag om eftermiddag. Jeg mødtes med den britiske ambassadør i ministeriet og informerede ham om, at vi var tvunget ud i situationen. Vi havde faktisk ingen intentioner om at handle i modstrid med FN. Jeg bad også Hr. Direk Chaiyanam i Udenrigsministeriet om at forklare situationen til den britiske og den amerikanske ambassadør. Hr. Direk fortalte desuden, at han sammen med en andre demokratitilhængere havde planer om at trække sig fra ministeriet, fordi de ikke ønskede at arbejde under den daværende regering. Storbritannien og USA’s ambassadører bad dem imidlertid om at blive. For demokratiets skyld skulle de blive og arbejde. Desuden skulle de forsøge at opføre sig, som de plejede for at overbevise japanerne om, at alt var som det plejede at være. Det er det bedrag, vi allerede har talt om.
Forsvarer: Hvad var dine planer i parlamentet i forhold til de anti-japanske aktiviteter?
Pridi: Vi diskuterede flere forskellige muligheder for parlamentet. Den eneste måde, vi kunne blive af med ministeriet på, var ved at få parlamentet til at afvise regeringen direkte eller indirekte. Men vi var afhængige af 1) parlamentets formand, 2) medlemmernes vilje til at stemme imod de forslag, som de fandt forkerte. Jeg foreslog Hr. Thongplaew Chonlaphum, parlamentets sekretær, at han skulle råde regeringsmedlemmerne til at stemme efter deres egen overbevisning. For det andet forsøgte vi at få valgt en formand for parlamentet fra den anti-japanske bevægelse, så det ville være muligt at koordinere vores aktiviteter. Alle her i salen ved, hvad der skete i stedet. Parlamentet stemte på Hr. Thawi Bunyaket som formand, og Hr. Thongplaew blev arresteret og sat i fængsel, fordi en eller anden fortalte myndigheder, at han påvirkede parlamentsmedlemmernes stemmer.
[…]
Forsvarer: FN kritiserede den tale, du holdt for kongen i forbindelse med parlamentets åbningsceremoni, gjorde de ikke?
Pridi: De sagde bare, at talen var for vovet, og at jeg skulle have ventet til D-dag.
Forsvarer: De sagde, at talen var for vovet?
Pridi: Vores taler og handlinger kunne provokere japanerne. Vi skulle forsøge at kontrollere det indtil D-dag.
Forsvarer: Sagde de, at de frygtede, at Thailand blev et nyt Warszawa?
Pridi: De nævnte Warszawa. Det var derfor, vi skulle vente og gøre det hele på samme tid, på D-dag.
Forsvarer: Vil du forklare, hvad der skete i Warszawa?
Pridi: Den polske modstandsbevægelse i Tyskland var skødesløs og blev taget til fange af tyskerne. Undergrundsbevægelsens strategi slog fejl, og det førte til ødelæggelsen af Warszawa. De satte deres plan i værk, før de allierede var klar til at hjælpe.
[…]
Forsvarer: Bestod jeres anti-japanske bevægelse af en eller flere grupper?
Pridi: Flere grupper.
Forsvarer: Skete det, at en gruppe arresterede medlemmer af en anden gruppe?
Pridi: Ja.
[…]
Forsvarer: Ved du, om japanerne kendte til jeres anti-japanske bevægelse, før jeres aktiviteter faktisk blev sat i værk?
Pridi: Japanerne havde en mistanke om, hvad der foregik.
[…]
Forsvarer: Blev den anti-japanske bevægelse kaldt for Free Thai?
Pridi: Det har jeg allerede svaret på. I begyndelsen havde bevægelsen ikke noget navn. Thailandske studerende i udlandet kaldte sig selv Free Thai, men i Thailand havde gruppen ikke noget navn. De allierede sendte beskeder til enten Free Thai eller Modstandsbevægelsen; vi fandt ikke selv på navnet.
Forsvarer: Som leder af Modstandbevægelsen eller Free Thai var du så opmærksom på, at der var mange mennesker, der var misundelige på jeres gruppe?
Pridi: Ja, det var der.
Forsvarer: Hvor mange?
Pridi: Blandt folket var der formentlig ikke så mange. Dem, der var misundelige, var formentlig krigsforbrydere eller modstandere af krigen, selvom det ikke var dem alle sammen. Der var også nogle, der bare var misundelige af personlige grunde, eller som bare nød at kritisere os.
