Free Thai bevægelsen og CIA
Under anden verdenskrig arbejdede den thailandske modstandsbevægelse, Free Thai, tæt sammen med den amerikanske efterretningstjeneste, CIA. Ved en mindehøjtidelighed for krigens ophør den 8. maj 2000 holdt direktøren for CIA, George J. Tenet en tale for de thaier og amerikanere, der kæmpede side om side under krigen.
På vegne af Central Intelligence Agency – efterfølgeren til general Donovans legendariske Office of Strategic Services – har jeg i dag æren af at byde velkommen til vores tapre æresgæster fra Free Thai: Marchall Sit, Mr. Ahnond, Dr. Charoen, Wimon og Mr. Piya […]. En varm velkomst også til familiemedlemmer og venner af vores æresgæster. Vi sender også vores lykønskninger til de Free Thai helte som ikke havde mulighed for at foretage den lange rejse for at være med i ceremonien. De er med os i ånden i dag.
Vi er særligt glade for, at så mange OSS [Office of Strategic Services] veteraner kan være med til at ære deres Free Thai kammerater. Det er desuden dejligt at kunne byde velkommen til andre fremtrædende gæster fra Thailand herunder Thailands nye ambassadør i USA Hans Excellence Tej Bunnag og amerikanske gæster, som er hengivne venner af Thailand.
Free Thais fantastiske historie – en historie som også mænd og kvinder fra OSS deler – er en stærk fortælling om håb og heroisk indsats og om den afgørende rolle, som efterretningstjenester spiller i kampen for den frihed, som vi alle værdsætter.
Det amerikanske kapitel i historien begynder kort efter Japans angreb på Pearl Harbor, da den thailandske ambassadør, minister Seni Pramoj, trodsede sin regerings ordre om at erklære krig mod USA. I stedet bad han Washington om hjælp til at organisere, træne og udruste en Free Thai styrke til at befri hans hjemland fra det japanske herredømme. Minister Seni fik grønt lys og gik i gang med at opstille en Free Thai styrke, som bestod af strålende – og i enhver henseende flotte og selskabelige – thailandske studerende fra så velrenommerede universiteter som Cornell, Caltech og MIT.
Disse imponerende unge mænd var nogle af de dygtigste og klogeste i deres generation. De skiftede uden videre deres skoleuniformer ud med jungleuniformer. Nogle kom ringe kår, andre kom fra rige familier – en var prins – men alle var de patrioter, som nægtede at overdrage 700 års barsk uafhængighed til japansk militarisme. De vidste i deres hjerter, at deres landsmænd havde det på samme måde – og mange, mange andre modige thaier gik ind i modstandsbevægelsens anstrengelser både inden for og uden for Thailands grænser.
De amerikanske Free Thai voluntører – 43 i alt – var igennem måneder af hård træning under ledelse af OSS instruktører, først i USA og siden i Indien, Ceylon og Kina. De lærte efterretningsteknikker, radiokommunikation, faldskærmsudspring, guerillaoperationer og at overleve i junglen.
På trods af risikoen for at blive taget til fange, tortureret og slået ihjel, infiltrerede Free Thai-grupper herefter Thailand. De red på ponyer eller gik. De stod igennem sult, sygdomme, insekter, vilde dyr og brutalt vejr for slet ikke at nævne de fjendtlige patruljer. Den første gruppe blev tragisk nok taget til fange og forsvandt, men i oktober 1944 havde Free Thai-voluntører etableret kontakt med modstandsbevægelsen i Thailand, som til deres store glæde og forbavselse blev ledet af kongen fra hans palads!
Snart begyndte efterretningerne at flyde til de allierede. I samarbejde med OSS – og i dybeste respekt, lidenskabelig beundring og en livslang tilknytning til deres amerikanske kolleger – bidrog Free Thai med uvurderlige informationer om de japanske stillinger, ligesom de hjalp med at befri snesevis af allierede soldater, der var taget til fange. Alt i alt spillede de frivillige Free Thai en uvurderlig rolle, når det gjaldt om at gøde jorden for en japanske overgivelse og for at genskabe Thailands suverænitet.
Det var i høj grad et passende valg, da præsident Eisenhower i 1953 udnævnte general Donovan til ambassadør i Thailand. Det var under hans inspirerende kommando, at Free Thai og OSS kollegaer tjente. Og det var i Thailand, at generalen udførte sine sidste opgaver, da han udarbejdede grundlaget for et stærk strategisk efterkrigspartnerskab mellem vores lande. Under den Kolde Krig stod thaier og amerikanere side om side i Korea, Vietnam og Laos, ligesom vi i dag står sammen.
For amerikanere såvel som thaier var og er general Donovan et inspirerende eksempel på mod og fremsynethed. Som mange af jer nok ved, fik han kælenavnet Vilde Bill for sine strenge udnyttelse af unge officerer på slagmarkerne under første verdenskrig. Da han ledte et angreb i Frankrig mod tilsyneladende uindtagelige tyske stillinger, vendte han sig rundt og så, at ikke en eneste af hans mænd fulgte efter. Mens kugler og granater regnede ned over dem, drev han sine mænd frem ved at råbe: ”Hvad er der galt med jer? Vil I leve evigt?” Og sammen kastede de sig ind i kampene.
Veteraner fra Free Thai og OSS’ 101. afdeling fik deres eget betagende syn af Vilde Bill i aktion. En dag ankom general Donovan ud af det blå i en lille Tiger Moth og bekendtgjorde til alles overraskelse, at han ville (citat): ”gå bag om de japanske linjer.” Han sagde: ”Hvis noget går galt,” og overrakte nonchalant sin pung og identifikationspapirer, ”er det bedst, hvis jeg ikke kan genkendes.”
Ligesom Vilde Bill Donovan gik de Free Thai frivillige, som er med os i dag, uden blinke bag om fjendens linjer og overlevede for at fortælle os historien. Med Guds hjælp kender de tilfredsstillelsen ved et langt liv fuld af oplevelser. Men jeg gætter på, at det særligt er på glade dage som denne, at deres inderste tanker går til de venner, som ikke kan være med os i dag. Kammerater som desværre ikke nåede denne smukke dag.
Det vil derfor være på sin plads, at vi nu holder et øjebliks stilhed for at ære de Free Thai frivillige og de af deres OSS kolleger, som vi har mistet – til veteranerne som vi har mistet de seneste år, men mest af alt til disse lovende unge liv, som ofrede sig i krigen mange årtier siden. Jeg beder jer derfor om sammen med mig at holde et øjebliks stilhed til minde om de døde.
Og nu har jeg fornøjelsen af at overrække vores æresgæster Agency Seal-medaljen for deres tro tjeneste i Office of Strategic Service under anden verdenskrig.
Mine herre, da ikke bare jeres elskede Thailand men hele verdens skæbne hang i en tynd tråd, valgte I at kæmpe sammen med USA og deres allierede i frihedskampen mod fascisme. Vi hylder jer her i dag, ikke fordi Gud har givet jer et langt liv og ladet jer være blandt sidste af jeres kammerater, men fordi I og jeres enestående flok af brøde var blandt de første til at kæmpe for et frit Thailand og for de allieredes sag. Thailand og Amerikas unge generationer står i evig taknemlighedsgæld til jer og jeres OSS kolleger. I har givet os en dyrebar arv: Frihed. Den må vi aldrig nogensinde tage for givet.
Jeres historie om tro tjeneste og om at ofre sig for den gode sag – historien om Free Thai – er en hyldest til patriotisme og det thailandske folks uafhængighed. Det er et bevis på de stærke og ubrydelige bånd, der er mellem Thailand og USA. Må vores to nationer, der har været helt usædvanlige partnere i krig og fred, må disse to nationer fortsætte med at arbejde sammen i det nye århundrede for en fri og sikker verden.
Gud velsigne jer og jeres kolleger.
