Eriks Sjællandske Lov (omkring 1250)
Fra: Eriks Sjællandske Lov, 3. bog afsnit 16
Eriks Sjællandske Lov fra omkring 1250 er en af de landskabslove, der var forløber for danske lov. (1683). I loven nævnes tyendets retsstatus for første gang, og det er tydeligt, at tyendet i 1200-tallet betragtes på niveau med trælle som kan ejes, arves eller frigives, og som der kan opstå juridiske tvister om, hvis ejeren dør.
Original tekst:
Giuær bonden sit hion frælsæ. tha a thet mæth rætæ at kyrki liusæ. oc a thet frælst at wæræ. oc til all full ræt at standæ sum thet waræ frælst fød. Giuær han oc a sin æftærst timæ husbondæn ællær husfrøn. tha mughæ ey the ær lot aughæ i sighæ at han ma ey giuæ min lot. hauær han swa mykit til at thet ma gangæ for hans houæth lot. tha sculæ the alt hauæ fult foræ. for thy at han ma ey meræ giuæ æn sin haluæ houæthlot i sot. Æn cumær thæræ delæ hwat hældær giuæt war ællær ey. tha ær then nærmær at witæ han til. at hanum war laghlik frælsæ giuæt. mæth twa men oc tyltær eth. æn hin at haldæ han til annughthæ hion.
Transkription:
Giver bonden sit hjon frelse, da er det med rette at kirkelyse, og da er det frelst at være og til al fuld ret at stande som det var frelst født. Giver han og er sin efterste time husbonden eller husfruen, da mughe ej de, der lod ejer sige, at han må ej give min lod. Haver han så meget, at det må gange for hans hovedlod, da skulle de alt have fuldt for, fordi at han må ej mere give end sin halve hovedlov i sot. Men kommer der dele, hvad der givet var eller ej, da er den nærmere at vide han til, at hannem var lovlig frelse givet, med to mænd og tylvter-ed, end hin at holde han til annogte hjon.
Fri oversættelse til nudansk:
Giver bonden sit tyende/sin træl fri, da skal det retligt kirkelyses, og da er er det frit og har fulde rettigheder som en fri født. Giver han, husbonden eller husfruen [et tyende fri] på sit yderste (dødslejet), da må de, som har del [i boet] ikke kunne sige: ”Han må ikke bortgive min lod.” Har han så meget, at det må regnes for hans hovedlod, da skal de derfor have alt det øvrige, fordi han ikke må give mere end sin halve hovedlod i tilfælde af sygdom (på sygelejet/på dødslejet). Men kommer der strid (søgsmål/retssag), om der var givet [tyendet frihed] eller ej, da er den nærmere til at føre bevis, [som stiller] med to mand og tylvter-ed end den anden til at holde ham som ufrit tyende/træl.
Betydning:
- Frigiver bonden sit tyende, er sagen automatisk i orden, når det er officielt bekendtgjort, og tyendet får fulde frimandsrettigheder. Frigiver han tyendet på sit dødsleje (testamentarisk), skal arvingerne evt. holdes skadesløse med resten af boet, da tyendet indgår som en del af formuen. I tilfælde af retssag erklæres tyendet frit hvis det kan støtte sin påstand på edsaflæggelse og med-edsmænd.
- Ordforklaring:
- Hjon: Gammel dansk ord for tyende/tjenestefolk, men oversættes hos Kroman & Juul konsekvent med ”træl”.
- Frelse, frelst: Frihed, frit
- Kirkelyse: At proklamere officielt på kirkemøde at noget forholder sig på en vis måde, hvilket gør det retsgyldigt
- Efterst: Yderste, sidste
- I sot: På (alvorligt) sygeleje, på dødsleje
- At vide: Bevise
- Tylvter-ed: Særlig ed som man kunne aflægge sammen med en tolvmandsgruppe (en ”tylvt”, deraf navnet) i en retssag, hvor klare beviser savnedes. Gruppen skulle bestå af folk, der kendte en, og derfor med deres ed kunne bekræfte, at ens ord var til at regne med. Undertiden var man selv nr. 12 i gruppen. I særligt alvorlige tilfælde (f.eks. mordanklage) kunne dobbelt eller tredobbelt tylvter-ed være nødvendig. Formentlig i sin idé beslægtet med de moderne ”karaktervidner”, men af mere magt.
- Annogte hjon: Umuligt at oversætte umiddelbart til moderne dansk. Ordet stammer fra det oldnoridiske ”anoghdom”, dvs. trældom, og kan i denne sammenhæng ses som tillægsord, der understreger tyendets trællestatus og livegne position, måske lidt som i ”slavegjort” eller ”ufri”.
Transkription, fri oversættelse til nudansk samt betydning og ordforklaring v/ historiker Vagn Buchmann (Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv/Arbejdermuseet).
Anvendt litteratur:
Ordbog over det danske sprog, diverse bind (ODS).
Lund, G.W.: Ordbog til de gamle danske Landskabslove, 1877.
Kromann, E. & Juul, S.: Danmarks gamle Love I-III, 1945-1948, bd. III.
