Syv avisartikler om fødsler i dølgsmaal og barnemord (1859-1893)

Følgende er syv små artikler om dølgsmål og barnemord fra et udvalg af landets aviser i årene mellem 1859-1893.

1:  Dølgsmaal, Benaadning for Dødsstraf (1859)

Fra: Kongelig allernaadigste Horsens Avis eller Skanderborg Tidende, 20. juli 1859

Benaadning for Livsstraf.

Ved Højesteret var Karen Marie Frederiksdatter, Hans Frederiksens hustru, for hor, Barnefødsel i Dølgsmaal og Fostermord dømt til at miste sin Hals og hendes Hoved at sættes paa en Stage. Ifølge ”Departementstidenden” er denne Dom paa Justistministeriets Indstilling, overensstemmende med, hvad Høiesterets Tilforordnede ligeledes fornemme, efterat Sagen har været foretaget i den geheime Statsraad, ved allerhøieste Resolution af 27de Mai allernaadigst bleven formildet til Tugthusarbeide paa Livstid.

2: Barnefødsel i Dølgsmaal Junget Præstegaard (1865)

Fra: Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 3. november 1865

Barnefødsel i Dølgsmaal

En i Junget Præstegaard tjenende Pige, Maren Sørensdatter, har ifølge ”Skive Av.” tilstaaet at have født i Dølgsmaal. I det over hende optagne Forhør har hun afgivet den Forklaring, at hun for omtrent en Maaned siden har i Dølgsmaal født et ikke fuldbaaret, dødfødt Foster, som hun derefter en Dag, da man vaskede, har kastet under Grubekedlen og brændt det. Opdagelsen foranledigedes ved, at hendes forandrede Udseende vakte Mistanke, og da man trængte ind paa hende, vedgik hun efter nogen Benægtelse Forbrydelsen.

3: En barnefødsel i Dølgsmaal i Ruds-Vedby (1883)

Fra: Lolland-Falsters Folketidende, 11. juni 1883

I Torsdags meldte sig, ifølge ”Ringsted Folketidende”, for Politiet i Sorø, en 20-Aarig Tjenestepige fra Ruds-Vedby og anmeldte, at hun for en Maaneds Tid siden havde født i Dølgsmaal paa sit Kammer og kvalt Barnet ved at lade det ligge under Dynen og derpaa næste Morgen begravet det i Haven; men da hun ikke kunde udholde den Tanke, at det laa der, opgrov hun det og kastede det i Søen ved Vedbygaard. Hun vil nu blive oversendt til Løve Herred, hvorunder Ruds-Vedby er beliggende.

4: Barnefødsel i Dølgsmaal, Riverrød (1885)

Fra: Næstved Tidende 3. januar 1885

Barnefødsel i Dølgsmaal.

Efter at her paa en Eiendom i Riverrød var forøvet et mindre Tyveri, blev Mistanken for dette henledet paa en paa Gaarden tjenende svensk Pige. Ved Undersøgelsen nægtede hun at aabne en hende tilhørende Kuffert, og da hun saa Leilighed til at undvige gjennem et Vindue, blev denne brudt op. Tyvekosterne fandtes ikke, hvorimod der til Alles Forbløffelse fandtes Liget af et nyfødt Barn. Pigen, der blev paagreben kort efter, tilstod, at hun for c. en Maaned siden havde født Barnet i Dølgsmaal og derefter ombragt det ved Kvælning.

5: Dømt Barnemorderske, Social-Demokraten (1888)

Fra: Social-Demokraten, 14. oktober 1888

Dømt Barnemorderske

En i en vestjydsk Præstegaard tjenende Pige fødte i Sommer et fuldbaaret Barn i Dølgsmaal og dræbte det med et Stenslag. Da hun vilde kaste det døde Barn i et Mosehul, opdagedes Forbrydelsen, og Pigen fattes under Anholdelse. Dommen for Misgærningen er nu falden og lyder paa 3 Aars Forbedringshusarbejde. Pigen, der er lidt over 19 Aar gammel, har akkviesseret ved denne og er allerede paabegyndt Afsoningen af Straffen.

6: Barnefødsel i Dølgsmaal, Brønshøj (1893)

Fra: Østsjællands Folkeblad. Dagblad for Storehedinge-, Faxe- og Kjøgekredsen, 10. november 1893

Barnefødsel i Dølgsmaal

Pige, der tjente paa en Gaard i Brønshøj, fødte i August d.M. et Barn i Dølgsmaal. Da Arrestantinden mærkede, at Barnet 1 ½ Time efter fødselen var dødt, lagde hun det i et Vandfad, overhældte det med Petroleum fra sin Lampe og stak Ild deri. Ilden gik ud, inden Liget var fortæret, hvorfor hun lagde det i en Kommodeskuffe. Siden kastede hun det i Beholderen for Møddingsvand. Her fandtes senere Stumper af Liget med stærke Spor af Forbrænding. Den 25. Aar gamle Arrestantinde blev Ifølge Dagbladet ved Nordre Birks Extraret dømt til Forbedringsarbejde i 15 Maaneder og tilpligtet at betale Sagens Omkostninger.

7: Fødsel i Dølgsmaal og Barnemord Østerbro (1893)

København var et dagblad, der udkom mellem 1889-1928. Det blev grundlagt af forfatteren (senere Indenrigsminister) Ove Rode, men fra 1893 blev det ejet af Aktieselskabet A/S Dagbladet København. I bladets første årti var det et litterært oppositionsblad, der blandt sine medarbejdere talte Herman Bang og Gustav Wied. Det vides dog ikke, hvem der står bag denne artikel.
 
Fra: København, 26. november 1893

Fødsel i Dølgsmaal og Barnemord

Opdagelsespolitiet har i disse Dage travlt med at lede efter en Barnemorderske – en Moder, der efter i Dølgsmaal at have overstaaet sin Nedkomst ombringer sit Barn ved at kvæle det og senere søger at udhviske Forbrydelsen ved at skaffe Liget af Vejen.
To Børn fra Ny Lægeforeningens Boliger – Arbejdsmand Lars Hansens 6-7-Aarige Søn og Datter – kom i Onsdags Eftermiddag Kl. 3 gaaende over Østre Fælled. Børnene standsede pludselig foran en Sækkelærredspakke, som de nysgærrig tog og lukkede op.
”Aa – det er en lille, død Hund!” udbrød den lille Pige til sin Broder. Saa tilsølet var Liget med Blod og andre fra Fødslen stammende Ting, at Børnene havde Vanskeligheder ved at skælne ret.
De anmeldte dog deres Fund til Kusken paa en paa Jagtvejen kørende Kalkvogn; denne Mand hidkaldte Politiet, som hos en af de Handlende fik udleveret en Rosinkasse, i hvilket Liget lagdes for at bringes til Østerbros Politistation.
Det viste sig her at være Liget af en lille Pige, fuldbaaren og velskabt, som straks efter Fødslen er bleven kvalt. Det saa’ dog ud til at have været dødt i flere Dage, idet bl.a. Hovedskallen var af grønlig farve. Moderen har altsaa skjult sit Barns Lig i nogen Tid hos sig, indtil Angsten for Forbrydelsens Opdagelse tvang hende til at lægge det fra sig paa Fælleden.

Til tekst 9 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 11