De saakaldte Uægte Børn (1902)

Fra: Tjenestepigernes Blad, 15. december 1902

Tjenestepigernes Blad udkom første gang i 1900. Marie Christensen var skrivende redaktør i bladet fra 1900-1917. Bladet indeholdt først og fremmest artikler om tjenestepigernes forhold. Der var også opfordringer til at gøre reklame for såvel foreningen som bladet til andre tjenestepiger, og der blev annonceret om faglige møder, demonstrationer mm. Følgende artikel er et referat af et foredrag, givet  af pastor Uffe Birkedal  i Københavns Tjenestepigeforening. Emnet for foredraget er de 'Saakaldte Uægte Børn'. Pastor Uffe Birkedal (1852-1931) var fra det fri kirkesamfund og holdt en lang række foredrag om barnemord og uægte børn. I 1904 skrev han et opråb i bladet Kvinden og Samfundet, hvori han appellerede til at hjælpe de ulykkelige mødre og deres børn. Den efterfølgende debat ledte til stiftelsen af to foreninger:  'Foreningen til  hjælp for ulykkelig  stillede Mødre' (1905) og 'Komitéen til Hjælp for Enligtstillede nødlidende Kvinder med Børn' (1906). I 1924 smeltede de to foreninger sammen til 'Mødrehjælpen'.

Som tidligere meddelt her i Bladet, holdt Hr. Pastor Uffe Birkedahl i Onsdags et Foredrag om ”saakaldte Uægte Børn”. Hr. Birkedahl udtalte at han var glad ved at tale om nævnte Emne her i Københavns Tjenestepigeforening da Statistikken viste, at det var de tjenende Kvinder der fødte de fleste saakaldte uægte Børn.

At kalde Børnene uægte var taabeligt, alle Børn var lige ægte enten de fødtes i eller udenfor Ægteskabet. Grunden til, at saa mange Børn fødtes udenfor Ægteskab var sikkert de økonomiske Forhold der forhindrede unge Mennesker i at sætte Bo, saa tidligt som var ønskeligt. Men de stakkels Børn maatte der tænkes paa, og deres Stilling maatte sikres; thi som det nu var, led baade de og Samfundet alt for meget.

Der er skrevet en Del om at Barnet altid burde bære Faderens Navn. Grundsætningen er uangribelig, men der er dog Tilfælde som taler for, at det maa være Faderens eller Moderens Privatsag. Jeg kendte en meget begavet og anset Mand, som levede et uheldigt Familieliv og som Følge heraf havde et Kærlighedsforhold uden for sit Ægteskab. Resultatet var et Barn, som han gav sit rigelige Bidrag til, men hvis det med Tvang var fordret, at hans Navn offentlig skulde gives til Barnet, vilde han have mistet sin Stilling i Samfundet, og derved blive forhindret i at forsørge sin Familie, samt i at give det rigelige Bidrag til Barnet og dets Moder.

Der burde dannes Foreninger i enhver landsdel, hvor de unge Kvinder kunne søge hen og faa midlertidig Hjælp og tillige der kunne levere Barnet til bedre Tider kom, det vilde forhindre de mange sørgelige Barnemord. Stærkt lagde Hr. Birkedahl alle paa Sinde: Afholdenhed i Ungdommen og Troskab i Ægteskabet. Herefter aabnedes en livlig Diskussion.

Fru Johanne Meyer hævdede at Faderens Navn i alle Tilfælde skulle frem, hvad enten Faderen var af den fineste eller tarveligste Slags. Barnet har Ret til at kende sin Fader.

Formanden, Marie Christensen, mente at det sikkert ikke var de økonomiske Forhold der var Skyld i, at saa mange Børn fødtes udenfor Ægteskab, men det var fordi Menneskene var viljeløse, de ejede ikke Ansvarsfølelse, men var ligegyldige i deres Adfærd, og det ene vigtige var sikkert at kalde dem til Bevidsthed om deres Skyld til det hjælpeløse Barn de satte i Verden, i stedet for som nu, roligt at se paa, at Faderen forlader det hele og Moderen overlader Barnet til andre i Pleje eller for en Sum Penge. Menneskene er de ypperligste Skabninger, men deres Adfærd paa dette Omraade er langt under Dyrenes, som omhyggeligt plejer deres Afkom.

Fru Hansen: ”Moralen i Hjemmene er ofte daarlig og de Unge gaar slet ikke udrustede ud i Verden, derfor falder de let”.

Frk. Helga Sørensen udtalte sig i Tilslutning til Hr. U. Birkedahl, at det vilde være rigtigt om Kvinderne i forskellige Dele af Landet kunde ordne Optagelseshjem for ugifte Kvinder med deres spæde Børn. Flere Talere havde endnu Ordet.

Til tekst 10 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 12