Forslag til forandringer i Tyendeloven (1874)

I 1874 sendte Randers Amts Landhusholdningsselskab, med støtteerklæringer fra 33 landboforeninger, et 'Andragende', altså en henvendelse, til Rigsdagen. Landhusholdningsselskabets holdning var, overordnet set, at tyendeloven stillede husbonder i en svag position over for tyendet. Nedenstående tekst er uddrag af andragendet der også indeholder et af selskabets forslag til en ny tyendelov.

Fra: Forslag til forandringer i Tyendeloven. Trykt som manuskript ved Foranstaltning af ”Randers Amtshusholdningsselskab”, Randers, Trykt hos J.M Elmenhoff & Søn, 1874.

Tyendeloven af 10de Mai 1854 har i flere Henseender stillet Husbonden ugunstigt ligeoverfor Tyendet (...). Skjønt Tyendeforholdet nu væsentligt er et rent Kontraktsforhold, berører det dog det huslige Liv paa en saadan Maade, at der let kan opstaae et Sammenstød imellem uberettigede Fordringer og slet Opførsel paa den ene Side og den Flid, Orden, Sømmelighed og gode Aand, som enhver Husbonde paa den anden Side maa ønske at se opretholdt indenfor sit Hus. Man maatte kun have liden Erfaring, naar Man ikke selv havde oplevet, hvilke Forstyrrelser der i denne Henseende kan frembringes af et slet Tyende, og hvor magtesløs Husbonden er, naar han staaer ligeoverfor saadanne destoværre ikke ganske sjeldent forekommende Tilfælde.

Vistnok har Tyendeloven af 1854 ikke tabt denne Side af Forholdet af Syne, idet den i §§22-24 blandt Andet har bestemt, at ethvert Tyende maa underkaste sig den huslige Orden hos Husbonden, at det ikke uden Husbondens Samtykke er beføjet til at lade sin Tjeneste udføre af Andre, og at det ikke uden hans Tilladelse maa forlade Huset i egne Anliggender. Men uden at bestemme nogen særlig Straf for Overtrædelsen af disse Bestemmelser har Loven alene i §26 udtalt, at Tyendet for Ulydighed hos Husbonden skal bøde fra 1 til 10 Rd., og den eneste Vej, der er anvist Husbonden til at opretholde sin Myndighed indenfor sit Huses Omraade, er altsaa den, at ringe Tyendets Forhold ind under den ydre Form af Ulydighed og derefter tiltale det ved Retten, en Fremgangsmaade, der er ligesaa besværlig som uhensigtsmæssig.

Ved Siden deraf har Loven i §41 vistnok opregnet en Række af Tilfælde, i hvilke Husbonden uden Opsigelse strax kan afskedige Tyendet og blandet disse ere, der indeholde Brud paa god Orden, Lydighed, Sømmelighed og Sædelighed. Om det nu end er en Fordel for Husbonden i saadanne Tilfælde at kunne stille sig ved et slet Tyende, ere Arbejdsforholdene bag ingenlunde af den Beskaffenhed, at det for Tiden just maa ansees for en Binding at skulle give Slip paa den Arbejdskraft, Man har til Raadighed, for at opnaae at opretholde Arbejdets Orden og Husets Fred. Det bør ligeoverfor de Tilfælde, Loven af 1854 opregner i §41 under Nr. 4,7,9,11,12,14,15, nemlig fornærmelige Yttringer af Tyendet mod Husbonden og hans Familie, Mishandling af Kreaturer, som Tyendet skal passe, Uforsigtighed med Lys eller Ild, væmmelige Sygdomme, som Tyendet paadrager sig ved Usædelighed i Tjenesten, utugtigt Forhold til andre til Husstanden hørende Personer, gjentagen Drukkenskab og Uforligelighed mod Medtjenende, staae andre Midler til Husbondens Raadighed end det, som Tyendeloven anviser, at afskedige Tyendet.

Tidligere stod det til Husbonden i slige Tilfælde at anvende Hustugt, hvormed Sagen var afgjort; men efterat dette korrektiv, som naturligt er, er indskrænket paa den i Lovens §27 nævnte Maade, og efterat Tyendeforholdets forskjellige Sider saa godt som alle ere behandlede som Kontraktsforhold, synes det at være den naturligste Maade at ordne dette Forhold paa, at indrømme Husbonden en vis disciplinær Myndighed til saadanne Tilfælde at askorte en passende Bøde i Tyendets Løn med Ret for Tyendet til at erholde Husbondens Afgjørelse underkastet en nærmere Prøvelse, dog paa en kort og summarisk Maade. De Bestemmelser, der i denne Henseende turde ansees for hensigtssvarende, ere formulerede i det nedenstaaende Lovudkast. [...]

Udkast til Lovforslag §7

A.    Den for Ulydighed mod Husbonden i Loven af 1854 §26 fastsatte Bøde af 1-10 Rd. kan bringes til Anvendelse mod det Tyende, der:

1. Uden Husbondens Tilladelse forlader Huset i egne Anliggender eller bliver borte længere end tilladt (Lov 1854 §24),
2. Vægrer sig ved at deltage i anden til dets Stilling passende Gjerning, end den, hvortil det er fæstet, naar Omstændighederne kræve saadant (Lov 1854, § 22),
3. Vedvarende viser Dovenskab, Tværhed og Skjødesløshed,
4. Gjør Brud paa den huslige Orden hos Husbonden (Lov 1854 §22 sidste Passus), navnlig naar Tyendet forstyrrer den a) ved slet og uforligelig Opførsel mod sine Medtjenere, b) støjende og upassende Opførsel ved de fælles Maaltider, c) Tobaksrygning og Benyttelse af Ild og Lys paa Steder og under Forhold, der af Husbonden er forbudte,
5. Naar Tyendet i sin Tjeneste hos Husbonden gjør sig skyldig i noget af de i Loven af 1854 §41 Nr. 4,7,9,11,12,14 og 15 nævnte Forhold, der berettige Husbonden til uden Opsigelse at afskedige det.

I Tilfælde af at Husbonden vælger at gjøre Brug af sin Ret til at kræve Tyendet til Ansvar for Ulydighed med Hensyn til de ovenfor under Nr. 5 nævnte Tilfælde, bortfalder den ham efter Loven af 1854 §41 Ret til uden Opsigelse af afskedige Tyendet.

Bøderne for Ulydighed, der ligesom de øvrige Bøder efter Loven af 1854 tilfalde Jurisdiktionens Politikasse, fritage ikke Tyendet for det Ansvar til Skadeserstatning, det ellers ved sine Handlinger maatte have paadraget sig. Husbonden er berettiget til, her Gang Tyendet gjør sig skyldig i et Forhold, der egner sig til at ansees med Bøder efter foranførte Bestemmelser, at tilkjendegive Tyendet, at han vil tilbageholde et Beløb indenfor den nævnte Grændse af 1 til 10 Rd. i Lønnen til Dækning af disse Bøder. Er Tyendet ikke tilfreds med Husbondens Afgjørelse, maa det inden otte Dage bringe Sagen for Forligsmægleren (Lov 10. Mai 1854 § 65 ff), der i dette Tilfælde tilfalder Suppleanten, og ved den af dem i Forening trufne Bestemmelse har det sit endelige Forblivende, saafremt Beløbet ikke overstiger 3 Rd.  Er Beløbet større, kan Tyendet bringe Sagen for Retten, men maa da lade en Indkaldelse forkynde for Husbonden inden andre 8 Dage.

Til tekst 14 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 16