En pige elev fra Jens Beks højskole (1895)

Følgende artikel fra Viborg Stifts Folkeblad indgår i den debat, der var i samfundet i slutningen af 1800-tallet omkring forholdet mellem husbond og tyende. Artiklen introducerer en tekst, som har været trykt i Ribe Dagblad. Skribenten er en ung kvinde, der har haft stort udbytte af et ophold på Jens Beks Højskole (Mellerup Højskole ved Randers), og her er, som hun skriver, »et par ord til overvejelser«. Viborg Stifts Folkeblad blev grundlagt 1877 som en borgerlig-liberal avis.

Fra: Viborg Stifts Folkeblad, den 13. februar 1895.

Husbond og tyende

Det høres ret ofte, at Forholdet mellem Husbond og Tyende ikke er saa godt, som det burde være, eller som det var i ældre Tider, og navnlig slaas det jævnlig fast, at Nutidens Tyende langt fra er saa nøjsomt, saa trofast mod Husbonden, saa flittigt og ædrueligt, som det var at ønske. Og alt for meget heraf er desværre sandt. Men lige saa sandt er det, at Skylden ikke al Tid alene er Tyendets, og at det var godt, om man en Gang imellem saa paa den anden Side af Medaljen.

En Pige har i Rb. Dgbl. skrevet nogle Linjer om den Sag, hvoraf vi gjengive det væsentligste. Lad det være jævnt, ja maaske endog lidt naivt; hvad der kommer fra Hjærtet, gaar til Hjærtet, og i den Sag er det netop Sindelaget, Menneskekjærligheden, der appelleres til.

Pigen skriver bl.a.:

Ja, hvor er vi Mennesker dog egenkjærlige, hvor tit kunde vi ikke glæde vore Omgivelser baade i smaat og stort, naar blot vi havde Sind og Hjærte derfor. En Ting ligger mig særlig paa Sinde med Hensyn til Tjenestefolkene, og det er nemlig dette, at Husbonde og Madmoder aldrig skulde byde deres Folk noget, de ikke selv vilde have; men desværre er det vist ikke Tilfældet. Jeg kommer i Øjeblikket til at tænke paa en lille Tildragelse fra min Skoletid, og som jeg er sikker paa, jeg aldrig glemmer. Der var fra en Gaard i Sognet to Børn, en Dreng og en Pige. Drengen var et fattigt Tjenestebarn, men Pigen var deres egen. Naar de kom i Skole, havde de al Tid hver sin lille Bakke mellemmad; Pigen havde al Tid Sigtebrød med tykt Smør og Sukker; Drengen derimod havde kun en tyk Rugbrødsmellemmad med Smør og Ost. Jeg siger ikke andet, end Rugbrødsmellemmaden kunde være meget god, men jeg synes dog ikke, at det var, som det skulde have været. Jeg husker endnu saa tydeligt den lille, fattige Dreng saae hen til Pigens Mellemmad; han sagde ingen Ting, men hvad mon han tænkte? Jeg var den Gang kun et Barn, men jeg kunde godt forstaa, at det var ikke rigtigt. Jeg selv indtager ingen tjenende Stilling, men jeg kan godt have et aabent Hjærte for den tjenende Klasse.

Min Mening er: Lidt mere Kjærlighed fra Husbonde og Madmoder, saa blev der ogsaa en hel Del mere Trofasthed fra Tjenestefolkenes Side, og det er jo netop den Ting, der anses saa meget over i disse Tider. Ja, gik vi alle til Gavns maatte betænke, at den almægtige, evige Gud ser ned paa al vor Gjerning, selv den mindste, ser ned paa alt og alle og en Gang vil dømme med Retfærdighed. Men for ret at kunne øve godt her i Livets Splid og Kævl, saa maa vi fra Barndommen af have en fint opøvet Samvittighed med ud i Livet.

Der levede for en Tid siden en Mand, ham ville jeg ønske, ret mange vilde efterligne, og denne Mand var Højskoleforstander Jens Bek i Hellerup. Kun faa som han forstod at komme ned i det lave, og derfor kunde han gjøre Livet saa rigt og skjønt for alle vi unge, som hørte paa hans Tale. Det skal være mit Haab, at Tjenestefolkene mer og mer overalt maa kunne blive betragtede som hørende til Familien, behandlede kjærligt og samvittighedsfuldt i alt, lige fra den store, stærke Forkarl og den dygtige Pige ned til den lille, fattige Hyrdedreng derude paa Marken.

Dette Par Ord til Overvejelse

En Pige Elev

Fra Jens Beks Højskole

Til tekst 17 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 19