Højskolen og det sociale Spørgsmaal (1909)

Fra midten af 1800-tallet voksede den religiøse og kulturelle højskolebevægelse frem, og rigtig mange bondesønner købte et ophold på en af de mange meget populære højskoler, men tyendeklassen blev gået forbi. Omkring århundredeskiftet 1900 var der derfor dele af arbejder- og tyendeklassen, der tog afstand fra højskolerne, men der var også folk inden for selve højskolemiljøet, der talte tyendets sag. Følgende artikel er skrevet af højskolelæreren H.P. Berthelsen (fra Askov højskole) og har fokus på »Rettigheder« og »Pligter«.

Fra: Arbejderbladet, organ for Tyendet og Landarbejderne, den 8. august 1909.

Ved Grundlovsfesten i Rødding i Salling udtalte Højskolelærer Højlund, Ryslinge, ifølge Skive Folkeblad: »Ungdommens Feltraab er for Tiden: Større Løn, mindre Arbejde. Det gaar ikke an i Længden. Et Ord, der i vore Dage ikke er højt i Kurs, er Pligt. Et pligttro Menneske, der passer sine Ting, gør Gavn for sin Husbond, men først og fremmest for sig selv. Thi det at være pligttro bliver ham en Vane og gaar ham i Blodet – Til Gavn gennem hele Livet.«

Kedeligt, at en af Højskolens Folk skal tale Højres og Reaktionens Sag. Jeg tror, at det er et godt Krav: Større Løn, mindre Arbejde. Men det skal forstaas rigtigt. Den onde Mening, Tilhængere af det bestaaende er ufine nok til at lægge ind deri, findes ikke.

Disse Folk raaber altid op om Tyendets Pligter, næsten som de mente, at det kun var disse, der havde saadanne. D’Hrr. Burde huske paa at det med Urette er blevet saadan, at en talrig Underklasse maa slide for en lidet talrig Overklasse, og det synes mig da kun at være sundt og godt, at Underklassen protesterer og forlanger sine Rettigheder.

Det gamle – fra en Side set – ofte ret skønne patriarkalske Forhold, der ofte kunde være i Aarene efter Bondefrigørelsen, kan og maa ikke mere findes, fordi Udviklingen fører hen mod Fri-Mands-Samfundet, hvor alle er fri og lige. Underklassens Protest mod Overklassens Regimente er den Drivkraft, der fører fremad, og den er i sit Inderste udsprungen af Retsfølelsen. Underklassen overvinder Trællesindet og kræver som Mennesker økonomisk og borgerlig Ret.

I stedet for at tale til Underklassen om Pligter (ja, den har Pligt til at frigøre sig) skal der tales til den om de naturlige Rettigheder, hvert eneste Menneske har som Medlem af det menneskelige Samfund; thi saa fremmer man Udviklingen. Er der nogen, hos hvem de samhørende Begreber: Ret og Pligt, mangler, da er det hos Overklassen, der tror, at den har faaet alle Rettigheder uden Pligter. Hvor den har faaet dem fra, har den aldrig givet nogen ordentlig Besked paa. Underklassen har hidtil troet, at den var sat i Verden for at pligte til de store; men nu er dog de Dage omme, og lad os ønske, at Retsfølelsen maa vokse i Danmark, og blive saa stærk, at det ikke taales, at nogen lider uforskyldt Nød, ja, lad os ikke blot ønske, men arbejde derfor. Her har Højskolen en Opgave. Vil denne Skoleretning være i Pagt med Livet og Udviklingen, da maa den tage det sociale Spørgsmaal om vor Tids sociale Forhold, men den maa først og fremmest vise, at her er der ikke Tale om at lægge Hænderne i Skødet, men der ligger en herlig, en stolt og stor Opgave til den unge Slægt at tage op.

Det er dog ikke de store Kundskabsmængder, det drejer sig om at indprente paa et 5 Maaneders Kursus (dem erhverver man sig efterhånden), nej, det, der maa gøres, er at sætte de unge i Gang, saadan at de aldrig mere gaar i Staa, at skabe villige, forstaaende og modtagelige Sind, hvis Indehavere med Lyst og Begejstring gaar i Lag med Arbejdet: at underbygge den svageres Ret i vort Samfund. Kundskaberne kommer i anden Række. Og man maa være blind, hvis man ikke ser, at det kan ikke længe gaa, som det nu gaar. At tage et saadant Arbejde op er bedre end at surmule over, at nye Tider er i Opmarsch. Surmuleriet overlader vi til Højres Presse, den er uværdig for Højskolens Folk.

Højskolelærerkurset, Askov, i Juni 1909

H.P. Berthelsen

Til tekst 18 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 20