Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede

Luthers hustavle fra Den Lille Katekismus (1532)

Fra: Sofie Hyldig Reimick & Sissel Worm Glass: Luthers syn på familie, ægteskab og børneopdragelse, Folkeuniversitetet, Undervisningsmateriale (Reformationen 1517-2017): https://reformation.fuau.dk/media/6770/luthers-syn-paa-familien.pdf

Luthers lille katekismus er en håndbog, der belærer om de centrale aspekter i kristendommen. Den er skrevet af Martin Luther, som stod bag den reformerede kristendom, protestantismen. Den lille katekismus blev udgivet i 1529 og oversat til dansk i 1532. En del af den lille katekismus er Hustavlen, som er anvisninger fra de skriftsteder i Det nye Testamente, der beskriver, hvordan hver af samfundets stænder skal opføre sig i forhold til hinanden.

Biskopper, sognepræster og prædikanter: En biskop skal være ustraffelig, en kvindes mand, nøgtern, selvdisciplineret, værdig, gæstfri, god til at undervise. (...), 1 Tim 3. 

Offentlige myndigheder: Enhver skal adlyde de offentlige myndigheder, for de er alle sammen villet af Gud. Hvis man sætter sig op mod dem, sætter man sig altså op mod Guds ordning. Og de, der gør det, skal nok få deres straf, for myndighederne har straffesanktioner. De er Guds tjenere, hævnere, der straffer dem, der handler ondt, Rom 13. 

Ægtemænd: I mænd skal bruge forstanden i samlivet med jeres hustruer. Vis dem respekt som den svagere part, der også er medarvinger til nådelivet, så jeres bønner ikke bliver forhindret, 1 Pet 3. Og være ikke ubehagelige mod dem, Kol 3. 

Hustruer: I hustruer skal underordne jer jeres mænd ligesom Herren. Sådan var også Sara Abraham lydig og kaldte ham herre. Og hendes døtre er I blevet, når I handler ret og ikke lader jer skræmme af nogen ulykke, 1 Pet 3. Forældre: I fædre gør ikke jeres børn vrede, så de mister modet, men opdrag dem i Herrens disciplin og opmuntring, Ef 6. 

Børn: I børn skal adlyde jeres forældre i Herren, for det er rimeligt. Ær din far og mor, det er det første bud, der er forbundet med et løfte: så det må gå dig godt og du må få et langt liv paa jorden, Ef 6. 

Ansatte og medhjælpere: I ansatte skal med god samvittighed adlyde jeres overordnede her i livet med frygt og bæven som var det Herren Kristus selv. (...) 

Arbejdsgivere og overordnede: I overordnede skal gøre det samme mod dem og lad være med at true. Husk på, at også I har en Herre i Himlen, og hos ham er der ingen personsanseelse. 

Almindelige unge mennesker: I unge skal underordne jer de ældre og vise ydmyghed. For Gud står de stolte imod, men de ydmyge giver han nåde. Ydmyg jer derfor under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer, 1 Pet 5.

Enker: Den, der virkelig er enke, sætter sin lid til Gud og tilbringer dag og nat i bøn. Den, der derimod følger sine lyster, er levende død, 1 Tim 5. Universel næstekærlighed: Elsk din næste som dig selv - i disse ord er alle bud sammenfattet, Rom 13.

Til tekst 1 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 3

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk