Den tiltagende Udvandring (1884)
Vestslesvigs Tidende var en dansksindet avis, der udkom i Møgeltønder fra 1859 til 1871. Nedenstående artikel forholder sig til, at udvandringen af dansk tyende gør det nødvendigt at søge udenlandske karle og piger, og forfatteren beklager det danske tyendes tro på, at man i Amerika vil finde lykken.
Fra: Vestslesvigs Tidende (Tønder), den 7. februar 1884.
Det ligger […] klart for Haanden, at der ved Udvandring, baade af mandligt og kvindeligt Tyende, unddrages de herværende Landboforhold en Arbejdskraft, der saa maa søges erstattet andet Steds fra, enten i Form af Maskineri eller ved Antagelse af fremmed Tyende, der som oftest ikke er vant til herværende Arbejds- og Levemaade. Men saadanne Omstændigheder forkvakler jo Sagen i højeste Grad. Mangt et ungt Menneske forlader Hjemmet, hvor det ”ikke vil være Slave” og rejser did over til det forjættede Guldland, hvor det mener at finde Guld og grønne Skove uden stor Møje og Anstrengelse. Men mange af disse ville vistnok senere have faaet Fornemmelsen af at være blevne skuffede i deres Forventninger og vilde have gjort bedre i at være blevne i Hjemmet, selv om de ogsaa hersteds skulde have arbejdet for det daglige Brød. Thi ogsaa i Amerika gives der, ligesom her, nok af det Slags Mennesker, der helst ville tage Byrden ved den letteste Ende […]. Ved Ankomsten hertil søger det kvindelige Tyende kun saadanne Steder, hvor de kunne være ”Stüsse der Hausfrau” (Husmoderens Støtte), eller Husholderske for enlige Herrer imod høj Løn og kjærlig Omgang, eller Selskabsdame. Kun meget faa ville her tage Plads som Tjenestepige eller Kjøkkenpige; nej, da gaaer de hellere paa daarlige Veje, tager Plads som Fabrikpiger med daarlig Fortjeneste, men søger ved Siden deraf at fange Mandfolk. Og den mandlige Indvandrer? Ja, mange ville end ikke være ”Farmer” (Landejendomsbesidder) for det meget Arbejdes Skyld. Man skyer at arbejde sig til Velstand, selvfølgelig ogsaa at tage Tjeneste hos andre som Arbejder. Da foretrækker man at være Ølvært, Opvarter og deslige. De have allerede i vor moderne Tid lært Menneskenes Lidenskaber og Tilbøjeligheder at kjende, men de have ikke lært at lade sig nøje, eller at arbejde sig til Vejrs ved et arbejdsomt og retskaffent Levnet, og i denne deres Tilstand, da mange ser deres tidligere Forhaabninger tilintetgjort, falder de let hen paa Lastens og Forbrydelsens Vej. Da siger de ikke, som Ret var: jeg er selv Skyld i min Ulykke, men da besmykke de deres elendige Tilstand med de Ord: Jeg har ingen Nytte havt i Amerika.” Ved at læse en saadan Udtalelse i en amerikansk Avis, maa man dog i Sandhed komme til den Overbevisning, at man ikke skal sende sine Sønner og Døtre derover, for at de kunne faa det desto mageligere og bekvemmere og i en Fart blive velhavende; thi hvad der muligvis i Huj og Hast kan lykkes for En og anden, kan dog umulig gjælde som Regel for enhver Fremmed, der betræder Amerikas Grund. At man der ved Flid og Sparsommelighed, parret med Sundhed og Held, kan arbejde sig op til Velstand er en Sandhed, man ogsaa ofte ser bekræftet her i vort snevre Hjem under mindre storslaaede Forhold. Sagen er den, at man baade vil noget og kan noget. For tidlig at spille Herre og fri Mand duer i Reglen ikke; af en god Tjener kan der med Tiden blive en god Herre og af en dygtig Arbejder kan man vente at faa en dygtig Husfader. Dette er jo imidlertid en Moral, der allerede fra Barnsben af indpræges den opvoksende Ungdom i Skolen, og det er jo derfor desto sørgeligere, at visse Forhold hos os alligevel ere komne saa rent ud af det rette Spor. Det er ikke let at skrive Regler som Modgift for saadanne abnorme Forhold, men meget ønskeligt var det i hvert Fald, om Tilstandene i saa Henseende her hos os snart maatte blive anderledes og bedre.
Til tekst 20 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 22
