De flygtende polakker (1895)

Nedenstående er t oartikler fra den socialistiske avis Demokraten (Aarhus) omhandlende en sag om 17 polakker, der flygtede fra en gård på Vestlolland, Gammelgaard, hvor de arbejdede på roemarkerne. Det lykkedes for de 11 at komme ombord på et dampskib ud af Gedser, mens de øvrige 6 blev tilbageholdt med magt og sendt tilbage til Gammelgaard.

I den anden artikel, tre dage senere, er Demokratens journalist taget ud til selve Gammelgaard for at interviewe godsejeren – og også polakkerne selv.

Avisen var et ydrestående højreblad, redigeret af journalist og politiker Frederik Hansen, som blev bladets ejer i 1891. Demokraten var en socialistisk avis, redigeret af journalist og politiker Peter Sabroe. Det var meget usædvanligt, at socialistiske aviser som Demokraten citerede højreblade.

Polske Landarbejdere og dansk Politi

Fra: Demokraten, den 11. juni 1895.

Uhyggelige Scener.

Højrebladet Avisen skriver:

Til Trods for, at der er Arbejdskraft nok her i Landet, indforskriver en Del Landmænd fremmed Arbejdskraft hertil, Folk fra fattige Egne, der er i Stand til at arbejde for en lavere Betaling end den Løn, der er almindelig paa Landet herhjemme. Særlig indforskrives der af Roedyrkerne på Lolland en Del Mænd og Piger fra Polen.

Disse Mennesker skildres som meget flittige og nøjsomme, og det er derfor med megen Undren, at man erfarer, at en Del af dem havde fundet Opholdet paa en Gaard ved Nakskov saa utaaleligt, at de havde gjort et Flugtforsøg. Man sendte Politiet efter dem, da de havde faaet et betydeligt Forskud. For elleve lykkedes det at komme om Bord i Damperen ved Gjedser, medens 6 holdtes tilbage og af Politiet førtes tilbage til Gaarden. Det paastaas, at de fattige polske Arbejdere er bleven udsugede af Opsynsmændene paa Gaarden, og Vestloll. Av. kræver derfor energisk en grundig Undersøgelse af Sagen.

Om det lidet opbyggelig Optrin ved Gjedser, da Politiet vilde stoppe Flygtningene, skriver en praktiserende københavnsk Læge fra Berlin følgende til Avisen:

Hr. Redaktør!

Tillad mig at henlede Deres Opmærksomhed paa en oprørende Behandling, som blev en Flok polske Arbejdere, bestaaende af Mænd og Kvinder af forskjellig Alder, til Del i Gaar Torsdag paa Gjedser Jernbanestation ved Exprestogets Ankomst fra København ved Middagstid. Da de Rejsende steg ud af Toget (fra Kjøbenhavn) hørte man høje Klager fra Mændene, blandet med Kvindernes tydelige Graad, idet hele Flokken med Iver forsøgte paa, men idelig forhindredes i at komme ombord paa det Dampskib, der netop skulde afgaa til Warnemünde (Polakkerne var nemlig om Natten gaaet paa deres Fødder fra det lollandske Gods til Gjedser). De elendige paaklædte Mennesker forsøgte at kaste deres usle Bylter ombord, af hvilke nogle faldt i Vandet, men Flokken blev stadig drevet tilbage af nogle faa Personer, som dog ikke kunde magte dem Alle.

Tilsidst forfærdedes Passagererne, som med Forundring og Harme standsede for at se paa dette uforstaaelige Optrin, ved at se, hvorledes en Mand af Flokken, som i den yderste Fortvivlelse stred for at naa Dampskibet, blev revet om af en velpaaklædt robust Herre, tilligemed en uniformeret Mand og blev udsat for en højst oprørende Behandling: Støvler og Klæder flaaedes af ham, paa Hænder og Knæ med Fortvivlelsen malet i Ansigtet krøb han hed ad Jorden henimod Dampskibet med de to Mand over sig, tildelende ham hæftige Slag, som man kun kan tænke sig et Dyr i Raseri, og tilsidst blev han slæbt ind i Stationsbygningen, hvor han indespærredes.

Imidlertid lykkedes det nogle enkelte af Flokken at slippe ombord, og af dem erfarede de Rejsende under Overfarten til Warnemünde, at det var polske Arbejdere, som ved Løfte om god Betaling var lokkede til Danmark til Fabriksarbejde, og som nu, efter at være skuffede i Henseende til Løfternes Opfyldelse, havde nedlagt deres Arbejde og med Magt forhindredes af den Agent, som havde lokket dem til Danmark, i at vende tilbage til deres Hjemland. De havde 2 Timer før Togets Ankomst indfundet sig paa Jærnbanestationen for at komme ombord.

Kan en saa oprørende og raa Behandling, der bragte En til at mindes Fortællingerne om Negerslavernes Behandling i Onkel Toms Hytte, være tilladelig i vore Dage i et frit Land som Danmark?

Saa vidt Avisen. Naar selv Højreblade maa føre saadant Sprog, maa der sikkert være Grund til at skrige Gevalt!

Hos Polakkerne

Fra: Demokraten (Aarhus), den 14. juni 1895.

Vi har i Dag besøgt Gammelgaard, her paa Vestlolland, interviewet Godsejeren og talt med de polske Roearbejdere.

Godsejer Konow havde i Fjor, fortalte han, havt en flink ”Aufseher”¹, men var i Aar bleven ”solgt” for 200 Kr. Den Aufseher, der havde købt ham, var en ganske ung Mand, en Tysker fra Landsberg an der Warthe i Brandenburg, en noget dorsk og ligegyldig Person.

Da vi talte med ham, gjorde han et stærkt nervøst Indtryk. Han lider jo et stort Tab ved de 11 Polakkers Flugt. Hans Kontrakt med Godsejeren er faktisk brudt og han er overladt til dennes Naade og Barmhjærtighed.

”Aufseheren” skal i Følge Kontrakt have 75 Mark om Maaneden, hans Kone 30 Mark maanedlig for at føre Husholdning for Roearbejderne. Tillige faar han 100 Mark extra, hvis Roerne efter Optagningen viser en ringe Jordprocent (det vil sige er godt rene). Endvidere faar han 50 Pund Kartofler om Ugen.

Arbejderne har ogsaa Kontrakt; den var affattet paa Tysk, skønt kun en enkelt af dem kunde en ubetydelig Smule af dette Sprog. Den er ikke underskrevet af dem, da ingen kan skrive! De skal have 1 Mark 10 Pf. (ca. 95 Øre) i Dagløn, dog 1 Mark 50 Pf. i Høsten. Endvidere fri Bolig, Brændsel og 20 Pd. Kartofler om ugen. Dernæst findes der en Række vidtløftige Akkordsatser (…). Arbejdstiden er fra kl. 5 Morgen til 7 Aften.

Polakkerne paa Gammelgaard (…) hverves af jødiske Agenter og føres over Grænsen til Tyskland. Jødiske Agenter fører dem atter til Centrene for denne Menneske Export (…). Der var af Agenterne lovet dem 1 Mark 50 pf. og i Høsten 2 Mark, hvorfor de var meget skuffede ved kun at faa 1 Mark 10 Pf. De maa endvidere betale ”Aufseheren” 3 Mark hver i Fæstepenge. Denne faar ligeledes 3 Mark for hver Arbejder af Godsejeren. Arbejderne maa dernæst betale 20 Mark for Rejsen frem 20 Mark for den tilbage. Disse Penge afdrages efterhaanden af Ugelønnen.

De flygtede Polakker havde i Virkeligheden ikke modtaget et Forskud paa ca. 10 Mark. Thi vel afdrages Rejsepengene (20 Mark) i de første 6 Uger; men kun for at Godsejeren kan have et Baand paa dem. Thi ved Afrejsen i November faar de – eller rettere Aufseheren – baade de afdragne 20 Mark og 20 Mrk til udbetalt. Godsejeren maa nemlig i de allerfleste Tilfælde betale Ud- og Hjemrejsen; i hvert Tilfælde skulde Godsejer Konow paa Gammelgaard dette.

Forholdet er altså det, at de 6 Polakker anholdtes under Paaskud af ”Bedrageri”, medens de i Virkeligheden var Konows Kreditorer! Han skyldte dem hver ca. 10 Mark!

Der burde absolut af Justitsministeriet skrides ind mod Herredsfoged Nielsen eller hans Fuldmægtig Fleischer, fordi de med Magt tilbageholdt de 6 Polakker, ja førte den ene til Arresten i Nakskov.

De flygtede var, efter hvad de sagde os, misfornøjede med Kosten. Den var ”hundsk”. Den bestaar væsentlig af Kartofler med lidt Brød, Gryn og Flæsk. De maa selv betale Kosten, men fandt Varerne meget dyre her i Danmark!

Dernæst var de misfornøjede med ”Aufseheren” og navnlig med dennes Kone, der heller intet hyggeligt Indtryk gjorde. Aufseheren køber Brød osv i Nakskov og sælger ud til Polakkerne med nogen Fortjeneste. Han har Lov at tage 2 Øres Fortjeneste paa et stort Sigtebrød. Priserne er slaaet op i ”Kasernen” – Huset, hvor de bor - , men paa dansk. Hverken Aufseheren eller hans Kone kan polsk! De maa altsaa forhandle med den Arbejder, der kan en Smule tysk.

Muligheden for Bedrageri ved dette Marketenderi² ligger snublende nær.

Dernæst var Polakkerne utilfredse med Lønnen og Arbejdstiden. Hvad den sidste angaar, havde de den første Tid begyndt Arbejdet kl. 6, nu skulde de begynde kl. 5. Lønnen blev aldrig til mere end 1 Krone. Her ligger en anden Mulighed snublende nær, nemlig at Aufseheren faar Akkordløn udbetalt af Godsejeren, men betaler Polakkerne Dagløn! Godsejeren har hidtil ikke overværet den sidste Udbetaling.

De tilbageblevne Polakker bad os da ogsaa sige hr. Konow, at de gærne vilde have Lønnen udbetalt direkte af ham, tre og tre.

Den 3. Juni havde samtlige 28 Polakker (6 Karle, 22 Piger) forlangt af Konow, at han skulde give dem en anden Aufseher. ”Aufseher weg!” gentog de uophørlig. Da han ikke kunde eller vilde gaa ind herpaa, gjorde de paa en Maade Strejke. Den 4. om Morgenen nægtede de at gaa paa Arbejde, gik op i en Høkerhandel³, fik at vide, hvilke større Byer, der var paa Vejen til Gjedser og marcherede af Sted. Aufseheren sagde: ”Lad dem bare gaa, de kommer nok igen.” Men snart efter blev han betænkelig. Man sendte saa Bud efter Politi og tog Dagen efter med Særtog til Gjedser.

Den 5te Juni – Dagen efter Flugten – vendte dog de 6 tilbage. Den næste Dag fandt Politiet de øvrige 23 i en Grøft mellem Nykøbing og Gjedser, hvor de holdt Hvil. I Gjedser foregik saa den uhyggelige Scene, vi tidligere har omtalt. De 11 undslap. De 5 indvilligede – efter at de havde gjort rasende Modstand, men var overmandede! – i at gaa ”frivillig” med tilbage til Gaarden!! Den 6te førtes som anholdt til Nakskov, sad her til den næste Dag, men vendte tilbage til Gammelgaard, da dennes Ejer frafaldt Retsforfølgning.

Han har nu for lidt Folk, men har faaet Assistance fra Nabogaardene Christianssæde, hvor der arbejder mange Tyskere, og fra Øllingsø, hvor der er svenske Roepiger. Hele Lolland er oversaaet med fremmede Arbejdere.

----

1 Aufseherens arbejde bestod først og fremmest i at sørge for, at markarbejdet blev udført. Hans løn var højere end roearbejdernes, og han forvaltede typisk en lille købmands virksomhed på kasernen. Aufseherens hustru stod for at købe varer hos den lokale købmand og videresælge dem til polakkerne.

2 Marketenderi: lokale, hvor der sælges mad, drikkevarer, tobak m.m. til en afgrænset personkreds.

3 Høkerhandel: en lille købmandsbutik.

Til tekst 21 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 23