Svensk Tyende i Danmark (1900)
I årene 1850-1920 udvandrede ca. 300.000 danskere, eller omtrent 10 % af hele Danmarks befolkning, primært til Amerika. Udvandringen medførte mangel på arbejdskraft i Danmark, og man begyndte at hente folk fra især Sverige og Polen. Denne artikel, fra Fredericia Dagblad, 11. marts, 1900, henviser til en svensk undersøgelse af leveforholdene egentlig var for de svenske sæsonarbejdere i Danmark. Den svenske undersøgelse blev foretaget af Gertrud Adelborg (1853-1942), en svensk lærer, feminist og ledende medlem af den svenske kvinderettighedsbevægelse, Landsföreningen för kvinnans politiska rösträtt i årene 1903-1906. Adelborgs beretning blev bragt i kvindebladet Dagny, som var et talerør for den svenske kvindebevægelse. Artiklen bringes i uddrag.
Fra: Fredericia Dagblad, den 11. marts 1900.
Medens vi her til Lands vel nærmest er tilbøjelige til at betragte det som et Gode for vort Naboland Sverig, at den stor Del af dette Lands overflødige Arbejdskraft kan finde lønnende Beskæftigelse her i Danmark, ser man i Sverig med stor Uvilje paa denne Udvandring, som man navnlig for de kvindelige Arbejderes Vedkommende fra Moralens Standpunkt bedømmer meget strengt. En svensk Dame, Frøken Gertrud Adelborg, har i den sidste Tid berejst Danmark for at gjøre sig personlig bekjendt med de Forhold, hvorunder svenske Arbejdersker leve her i Landet, og Resultaterne af denne Undersøgelse har hun samlet i en Beretning, som er fremkommen i det svenske Blad ”Dagny”. Da det vel ogsaa kan interessere danske Læsere at se, hvorledes en svensk Dame bedømmer det omhandlede Forhold, skulle vi gjøre nogle Uddrag af den nævnte Beretning.
”Malkepigernes Arbejde er i Reglen meget strengt. Der beregnes sædvanligt, at en Pige skal kunne malke 18-20 Køer i de to Timer, der gives til Malkningen. En Mand gaar bag efter og undersøger, om Køerne er rigtig malkede ud. Det synes ikke at være usædvanligt, at Malkepigerne ligge om Natten med værkende Arme og søge at dulme Smerterne ved Brug af kolde Omslag. – Roearbejdernes Gjerning er ligeledes tung. At gaa nedbøjet over Roerne Dag efter Dag er anstrengende nok. Er det brændende Solskin bliver Arbejdet endnu mere trykkende, og har det regnet eller regner det, bliver det et uhyggeligt Arbejde. Klæderne bliver gjennemvaade og smudsige, paa en Del Gaarde i Danmark findes ikke Ildsteder i Pigernes eller Karlenes Kamre, og der er altsaa ikke Lejlighed til at faa Klæderne tørrede. ”Man lægger sig paa dem, saa tørres de hurtigst”.
Spørger man Pigerne, hvorledes de har havt det i Danmark, faar man imidlertid sædvanligvis Svaret ”møe godt”, udtalt med dansk Brydning paa Sproget. Og det er jo ogsaa ganske naturligt, at de, som ofte er udvandrede mod deres Forældres og næsten al Tid mod Præstens Raad, tale godt om det Sted, hvor de har været, og hvortil de har i Sinde at vende tilbage næste Aar. Men taler man med paalidelige Kvinder, som efter flere Aars Ophold i Danmark er blevet bosiddende i Hjemstavnen, da faar man at vide, at Livet i Danmark i de fleste Tilfælde har været tungt og fuldt af Fristelser og Farer. Danskerne selv holde sig tilmed for gode til at arbejde som Roearbejdersker, Malkepiger eller Værtshuspiger, og inden man begyndte at anvende svenske paa disse Omraader, var det kun de daarligste danske Kvinder, der paatog sig de nævnte Arbejder. Ordene Roepige, Værtshuspige og Malkepige har derved faaet daarlig Klang. De er ofte ensbetydende med ”offentligt Fruentimmer” (...)
Til tekst 22 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 24
