Hvad Klasse af Folk de Danske er (1904)
I 1856 emigrerede August Rasmussen og hans hustru Ane fra Halleby Ore ved Tissø til Michigan i det nordøstlige USA. August var daglejer og tømrer, og var vokset op i en husmandsfamilie. Han havde desuden været i tjeneste som tyende i 12 år, bl.a. på den lokale herregård Bregningegården, hvor han havde fået frostskader i fingrene og lungebetændelse af at sove på stengulvet i stalden. Ane var kokkepige. Nedenstående er uddrag fra hans erindringer Pioneerlivet i det store danske Settlement Montcalm County, Michigan, North Amerika fra 1904. I uddraget gør han sig overvejelser omkring de kår, de danske immigranter kom fra, og hvordan de klarede sig i Amerika.
Fra: August Rasmussen: Pioneerlivet i det store danske Settlement Montcalm County, Michigan, North Amerika, fra Aar 1856 til Aar 1904, Danish Luth. Publ. House, 1904, s. 6-7.
Vore amerikanske Medborgere har troet, at vi var af den formuende Folkeklasse, efter at se paa de Fremskridt, vi har gjort i de faa Aar, siden vi nedsatte os her, og de af vore Børn, som enten er født her eller kommen her som smaa, har aldrig forstaaet vore ringe Kaar og store Besværligheder i det gamle Land. Et Ord til Oplysning af dette kan være paa sin Plads. Vi var næsten alle fattige, da vi kom her. Nogle er kommen her for en Billet, sendt dem af en Ven, som var rejst i Forvejen tomhændet. I enkelte Tilfælde har en Mand kunnet udlægge Rejsepenge for en Familie, Søster eller Broder, og saaledes er der nogle, som har været i Gæld, da de kom her. Igennem 48 Aar har jeg ikke kendt mere end fire Familier, der straks kunde købe dem en 40 Tønder Land, bygge et simpelt Hus og begynde Rydningsarbejdet og leve for et Aar, indtil de kunde høste den første Frugt af deres Arbejde. Af dette kan ses, at ingen har i Begyndelsen været rige. Det var Folk, som kom ud fra den haarde Arbejdsklasse, som kunde synge:
”… I Dalens Skød en Hytte Laa
Ved Bredden af en Kilde;
Dens Væg var Ler, dens Tag var Straa,
Dens Hegn var Roser vilde.
Dens Ejers Lod var Fattigdom,
Dog var han glad, thi han var from.”
En lille Jordlod, et Par Faar, en Ko, kun faa ejede en Hest. Der er næppe nogen, der boede i et Hus, hvori der var en Stue med Trægulv.
Vor Kapital var derfor ej megen Formue, men Virkelyst. Der er ingen Ting, der kommer ud af ingen Ting. Paa meget faa Undtagelser nær kan det siges: Mænd og Kvinder, Unge Gutter og Jenter, som er først ankommen her, vil snart finde en Plads. Det danske Folk er ligesom det norske vidt bekendt og i Besiddelse af en god Forstand, Ærlighed, Flid og Sparsommelighed, og dette er i Længden den bedste Kapital.
Naar en Person eller Familie begyndte at tale om Rejsen til Amerika, saa blev de straks udbasuneret for, at kun de rejste ud af Landet, som var Bermen1. Amerika blev udskreget for Lovløshed, hvor alt dette dovne Pak kunde ty hen til for paa én Gang at blive Porprietærer o.s.v. Dette Feltraab kom naturligvis fra Herremændene og de vantro Præster, som almindelig var Herremandssønner. De har prædiket disse Ord for mig selv, derfor kan jeg sige det. Vi ønskede at overgive og levne al denne Herlighed: Herremænd, Grever, Baroner, Godsforvaltere, Statskirker o.s.v. bag os og gaa til en fri Republik, hvor de for hver fire Aaar vælger en ny Præsident i stedet for som i Danmark at leve under en Konge paa Livstid og saa faa hans Søn som Eftermand.
-----
1 Bærmen: udskud, bundfald. Her betyder det dem, der er i bunden af samfundet.
Til tekst 23 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 25
