Polakkerne (1908)
Sukkerroer blev især dyrket på Lolland-Falster og Møn. Fra midten af 1870’erne blev arbejdet på roemarkerne primært varetaget af svenske sæsonarbejdere, men mod slutningen af århundredet begyndte svenskerne selv at dyrke sukkerroer, og sæsonarbejdet på de danske roemarkerne blevet overtaget af især kvinder fra fattige områder i Polen samt fra Ungarn og Rusland. Nedenstående artikel er fra Tyendebladet, 4. april 1908, og er skrevet af Carl Westergaard.
Polak-Indvandringen Syd fra, over Gedser og Vamdrup, er atter begyndt. Hver Dag der gaar, kommer der flere og flere af de stakkels uvidende Trælle og Slaver, som skal fordeles omkring paa vore Herregaarde Landet over. Det er ikke enkelte, ikke Smaaflokke, nej, det er Tusindvis! Over 7000 Tusinde kommer der hvert Aar, hvoraf de 5000 bliver paa Øernes fede Jorde. Vi kender godt, hvorledes de lever, disse sølle Slaver, som vore patriotiske Jordejere udbytter og misbruger. En ussel Løn, en jammerlig Føde, en brutal Behandling og en Svinesti som Opholdsrum. Det er Vilkaarene, som venter Polakkerne. Det er i det hele taget en saa brutal Behandling, de faar, at hvert Menneske, som har en Smule Humanisme i sig, skulde rejse sig til Protest derimod! Det er en Skandale for Landet, at det tillades, at et saadant Slaveri maa finde Sted. Man skulde tro, at sligt Barbari kun hørte hjemme i forhistorisk Tid! Og saa - - vi træffer det midt iblandt os i Aaret 1908. I en Tid, der skulde være præget af Humanisme, i et Land, der ledes og styres af Folket efter demokratiske Principer! Og ikke mindst det: Det udføres af dem, der kalder sig Fædrelandsvenner, raaber Hurra for Gud, Konge og Fædreland! Her ser man Hulheden og Tomheden i disse Frasemageres Agitation. Den ene Dag fortæller de os, at vi skal elske og forsvare vort Fædreland, og den anden Dag jager de os ud, tvinger os til at forlade Landet og sætte Kursen mod Vest - - og saa fyldes vore Pladser med polske Slaver! - Det er af Mangel paa Arbejdskraft, siger de. Sludder og Vrøvl! Der er Arbejdskraft nok, Mennesker nok, der vil arbejde, bare de kan faa en Løn derfor, at de kan leve uden at sulte. Og vil de give os det? Nej, de byder os 4-5000 Kr. om Aaret paa egen Kost til en hel Familie, og kan de ikke faa nok til den Løn, betaler det sig at bruge Polakker. Og de sidste er at foretrække. De stiller ikke Krav. De nøjes med ”det Herren vil give” og finder sig i det hele taget i Svineriet. Polakkerne er som en Jorddrot kan ønske sig en Arbejder skal være: Krybende som en Hund, og tilfreds med alt!
-- Man bliver let rasende, man forbander vort Samfundssystem, naar man træffer de store Flokke polske Slaver omkring paa vore Jernbanestationer. Vi ved, hvorledes vore Kaar er, og Polakkerne er med til at gøre dem værre! Men den Dag er ikke langt borte, da danske Landarbejdere vil skamme sig ved at arbejde sammen med polske Slaver. Hvis Polakimporten fortsættes, vil det snart være saadan, at det store Flertal af Folket bliver hjemløse paa den Jord, der skulde være deres. Hør hvad Hr. Fr. Lindenberg siger derom i ”Samf. Krav”:
”Jordbesidderne staar som de umiddelbare Vagtposter for den danske Jord. Et af to: enten maa vi vise Evne til at indrette Forholdene saaledes, at der er danske Hænder nok, som vil dyrke Jorden, eller ogsaa taber de enhver Berettigelse til at sidde inde med denne”.
Jorden er først og fremmest Folkets, Nationens og Samfundets, kan de, der nu forstaar dens Dyrkning, ikke udføre dette Hverv saaledes, at arbejdsvillige danske Hænder kan faa tilfredsstillende Adgang til at tjene deres daglige Brød ved Arbejde paa Jorden, saa maa det derved betragtes som godtgjort: enten at de nuværende Former for Jordbesiddelse er umulige, eller at de nuværende Jordbesiddere ikke er deres Kald voksen… Social Reform saaledes, at Landets Jord bliver sikret Landets Børn – det er vor første, største og vigtigste – Livssag!” - Den danske Jord kan godt føde hele Landbefolkningen – endda saadan, at der bliver rigelig til alle! Derfor: Vil d’Hrr, som sidder inde med Jordmonopolet, Eneretten til Jorden, ikke give os saa meget, at vi kan leve et ordentlig Liv, fri for sløvende og dræbende økonomiske Bryderier, ja, saa maa Samfundet sige til Indehaveren af Jorden: ” Vi maa fratage jer den Forret, I der har, og give Jorden til Arbejderne, thi Jorden tilhører Folket! Eller: Jorden tilhører ingen – men dens Frugter alle”.
Carl Westergaard.
Til tekst 24 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 26
