Husmødre og Tjenestepiger (1900)
Tjenestepigernes Blad blev stiftet i 1900 af Marie Christensen, formanden for Københavns Tjenestepigeforening, som blev stiftet i 1899. Marie Christensen var skrivende redaktør fra 1900-1917. Bladet indeholder først og fremmest artikler om tjenestepigernes forhold. Der er også opfordringer til at gøre reklame for såvel foreningen som bladet til andre tjenestepiger, og der annonceres om faglige møder, demonstrationer mm. Mange artikler opmuntrer tjenestepiger til at uddanne sig, stå op for sig selv, og gå aktivt ind i arbejdet for at højne tjenestepigers status i samfundet. Det angives ikke, hvem der står bag artiklen.
Fra: Tjenestepigernes Blad, nr. 1, juli 1900.
Husmødrene klager, og Tjenestepigerne klager. Husmødrene er urimelige, siger den ene Part, og Tjenestepigerne er uduelige, siger den anden.
Statistiske Oplysninger fortæller os, at i moralsk Henseende staar Tjenestepigestanden lavere end alle vore fagorganiserede kvindelige Arbejdere.
Kendsgerningerne viser da, at den Strømning, der – for Tjenestepigernes Vedkommende – nu i aarevis er gaaet fra det huslige Arbejde og over til Fabriks- og Industrilivet saa langt fra at have skilt de daarligste Elementer ud og ladet de bedste blive tilbage, tvertimod er gaaet den modsatte Vej.
Masser af Tjenestepiger – gode, hæderlige Mennesker, har foretrukket Fabrikernes Mure frem for Hjemmets – andre har foretrukket en Fattigdoms-Tilværelse paa smaa Kvistkamre, hvor de ved et møjsommeligt Hjemmearbejde lige har kunnet opnaa det tarvelige Brød.
Skulde der da ikke være Anledning til at tænke lidt alvorligt – og skulde det ikke være muligt at kunne finde dog nogle af Grundene til saadanne Misforhold – og med lidt god Vilje fra alle Sider prøve paa at faa dem ændrede?
Skal Udviklingen fortsættes i samme Spor, hvor kommer vi da hen?
Stifteren af Københavns Tjenestepigeforening har gentagne Gange – over for Offentligheden – hævdet, at som det nu gaar, kan det ikke blive ved at gaa, Tjenestepigestanden maa højnes, den maa dygtiggøres; det huslige Arbejde maa atter sættes paa sin rette Plads, saa en dygtig Pige ikke længer kalder sig ”ung Pige i Huset”, fordi hun skammer sig ved at bære Tjenestepigenavnet. Tjenestepigens Arbejde skal ikke anses for ringere end Fabrikpigens. Hjemmene maa derfor heller ikke byde en mindre human Behandling end Fabrikerne. Og en Tjenestepiges Stilling skal da fremfor alt ikke være den mest frygtede Stilling af alle.
Hvad siger nu Husmødrene til alt dette?
Saadan i al Almindelighed vil de vistnok svare, at det er meget rigtigt alt sammen – alle disse Ønsker har deres fulde Sympati.
Men kommer man ind paa de enkelte Spørgsmaal – for virkelig at faa dem realiserede – saa har det allerede vist sig, at Sær-Interessen kan opstille Vanskeligheder, som spærrer Vejen. Ja, det har jo vist sig – hvor utroligt det end kan lyde – at et Punkt i Tjenestepigeforeningens Program som Ekstrabetaling for Natarbejde – noget, der i et hvilket som helst andet Lønforhold vil være givet som en Selvfølge – som simpel Retfærdighed – i dette Tilfælde kan fremkalde en saadan Modvilje, at Husmødre i hundredevis kan samle sig i en hemmelig Husmødreforening for at tilbage slaa et saa revolutionært Angreb med den rene Boykotting: ”Ud af vore Huse alle I, som drister jer til saadanne Fordringer!”
Det er dog at haabe, at den besindigere Del af Husmødrene – de humane, rettænkende Husmødre – vil indtage et noget andet Stade, vil indse, at dette Spørgsmaal løses ikke ved at sætte haardt mod haardt – men løses kun, til begge Parters Tilfredshed, gennem et ærligt oprigtigt Samarbejde i fuld Forstaaelse om Sagens Hovedpunkt: Tjenestepigens bedste Del bevaret for Hjemmene.
I Haab om, at det maa lykkes at vinde denne Forstaaelse – at begge parter vil indse, hvor nødvendigt det er og hvor meget der afhænger af, at det kan komme til at gaa lidt bedre, end det nu gaar – melder ogsaa ”Tjenestepigernes Blad” sig til Tjeneste og haaber paa Held og Lykke til at kunne udføre sin Del af Arbejdet, saa dette maa blive til Gavn for saa vel Hus og Hjem, som for Husmoder og Tjenestepige og Tjenestepigestanden i sin Helhed.
Til tekst 25 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 27
