Det hellige Ægteskabs Ordensregler (1557)

Fra: Sofie Hyldig Reimick & Sissel Worm Glass: Luthers syn på familie, ægteskab og børneopdragelse, Folkeuniversitetet, Undervisningsmateriale (Reformationen 1517-2017): https://reformation.fuau.dk/media/6770/luthers-syn-paa-familien.pdf

Nicolaus Palladius (ca. 1510-1560) var præst i Vor Frue Kirke i København og blev senere biskop i Lund. Palladius studerede selv hos Martin Luther og var meget aktiv i udbredelsen af Luthers tanker i Danmark. Denne tekst, skrevet af Nicolaus Palladius, handler om, at ægteskabet som hellig institution skal hindre usædelighed og hor.

Ægteskab skal holdes ærligt hos alle og den ægte seng ubesmittet, men bolere [elskere] og horkarle skal Gud dømme. Den hellige ægteskabs stat er en mands og kvindes lovlige tilhobeføjelse [forening], formedelst [på grund af] Guds ord, efter begges samtykke, som skulle bo hos hverandre, kristelige, venlige og ærlige til døden og forøge verden, og være hverandres medhjælp.

Den første regel i ægteskabets orden 

Ægteskab er Guds egen gerning og skik, stiftet i ham af verdens begyndelse, førend menneskene syndede, af hvilken alle andre menneske-stater [andre måder at strukturere samfundet på] har deres oprindelse.

Små lærdomme af denne regel 

Den første lærdom: Efterdi [fordi] Gud har selv ordineret ægteskabets stat, at den skal være en lægedom mod horeri og anden utugt, derfor skal unge folk, piger og drenge, flittigt tage vare for ondt selskab, utugtige ord, fagter og anden utilbørlig løsagtighed, og med stor alvorlighed høre og lære Guds ord og deres Katekismus, og idelig [ivrigt, hele tiden]] bede Gud at han ville bevare dem i renhed og kyskhed til de kommer i deres ægteskabs seng. 

Den anden lærdom: Når unge folk er kommet til alder og fornemmer at de ikke har kyskheds gave, men den onde lyst begynder at optændes i dem, da skulle de råbe til Gud om hjælp, og bede ham om en god staldbroder [kammerat]. Thi en god medhjælp i ægteskab gives aleneste af Gud, han skal lægge den første sten udi husets regiment, ellers bliver der intet. 

Den tredje lærdom: Når tvende [to] personer nu er kommet tilsammen i ægteskab, da skulle de atter igen omvende sig til Gud, og idelig [ivrigt, hele tiden] bede ham om bistand og hjælp, og lægge deres forgangne ungdoms synder af, og vogte sig for horeri, skørlevned [usædelighed], utugt, skam og vanære. 

Den anden regel

Manden skal være herre og regent, kvinden skal være lydig og underdanig. Denne regel bevises at være sand i trende [tre] måder. Først er skabelsen: Thi Gud skabte først manden og siden kvinden, og manden er ikke skabt for kvinden, men kvinden for mandens skyld. Derfor bør manden være herre og regent. Dernæst bevises det af Guds bud: Thi Gud lagde Eva og alle hendes søstre det kors på, at de skulle være deres mænd underdanige, og kalde deres mænd underdanige. Til det tredje bevises det også af mandens forstandighed: Efterdi manden er almindelig klogere og stærkere end kvinden. Derfor bør han være herre, fordi turde ikke hugormen i Paradis friste Adam, men Eva.

Lærdomme af denne regel 

Den første lærdom: Mand eller dreng som vil gifte sig skal forfare [undersøge]først hos sig selv, om han er duelig til husregiment, om han kan føde [forsørge] sin hustru og være venlig mod hende. Finder han ikke sådant hos sig, da er det bedst han lader fromme folks børn ubevaret [på afstand]. Sådan skal også en jomfru eller pige forfare om sig selv om hun kan være tålmodig og hendes mand underdanig og tro. Finder hun ikke sådant hos sig, da er det bedre at hun lader andre være ubevarede. 

Den anden lærdom: Mænd eller drenge skal først vel udspørge alle omstandendis [omstændigheders] vilkår, hvorledes det har sig med den han begærer til ægte: om hun er lad, ørkesløs, en vinduesfugl, løsagtig. Item [ligeledes] om hun er tugtig, tro, sanddru, en god husholderske. Thi et vel optugtet [opdraget] lader sig regere af sin mand, men er hun ilde optugtet hjemme, da er hun siden ond at tæmme. Lige måde ligger magt på, at en jomfru, pige eller kvinde flittigt udspørger den persons vilkår, som begærer hende til ægte. Om han er huigelhiernit [ubeslutsom], vild, umild, knuguren [vranten], om han er en doblere [en spiller], dranker, huggebasse [slagsbror], lad. Spørger man ikke sådan ud først, da bliver det siden et uroligt ægteskab og inden fred hverken i stuen eller i kammeret. 

Den tredje regel 

Manden skal af hjertet elske sin hustru, kvinden skal igen bevise sig venlig mod manden. 

Lærdom af denne regel 

Den første: hvorfor manden skal elske sin hustru, som er af fem årsager. Først for Guds skabning og ordens skyld, thi han skabte den første kvinde Eva, ikke af jorden men af Adam, og ikke af hans hoved eller hans fødder, men tog et ribben af hans side under hjertet og byggede hende deraf, på det manden skulle elske hende som sig selv. Thi det andet skal han elske hende for Guds behageligheds skyld. Thi ham er det såre behageligt at de har hverandre kær. Manden skal holde sin hustru for den skønneste, klogeste og dydeligste kvinde, som kan være på jorden. Kvinden skal i lige måde tænke det samme som hendes mand. Herudi skal mand og kvinde have ægteskabs øjne og ikke skalkeøjne [onde øjne].

Til tekst x | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 2