Tourneen der skal granske Pigekamrene – en latterlig Historie (1905)

Tyendekommissionens rundrejse i september 1905 havde som mål at dukke uanmeldt op hos gårdmænd og godsejere for at afdække tyendets levevilkår. Målet var at indsamle viden om karle og pigers egentlige arbejdstid, kost-, bolig-, fæsteforhold m.m., før man i regeringen gik i gang med at drøfte selve spørgsmålet om en revision af tyendeloven. Rundrejsen afstedkom en del debat i både socialistiske og borgerlige aviser. Det var gennemgående, at de socialistiske aviser forholdt sig positivt til rundrejsen - mens de borgerlige aviser forholdt sig kritisk. Nedenstående artikel er fra Aarhus Stifts-Tidende, 23. september 1905. Aarhus Stifts-Tidende var en avis af borgerlig, konservativ observans (dens holdning i dag er uafhængig-borgerlig).

De har ingensomhelst Ret til at komme ind.

Den ganske latterlige og næsvise Posekiggertourne, der skal endevende vore Spise- og Pigekamre under Paaskud af at hjælpe Tyendekommissionen i dens Arbejde – denne mærkelige Tourne er altsaa nu naaet til at gøre Aarhus usikker.

Det kan da være ganske muntert at høre, hvorledes de blevet behandlet ovre paa Fyen. Der lader det til, at navnlig den københavnske Tjenestepige-Forenings Chef, Frøken Marie Christensen, har været mere end vellykket.

En Korrespondent fortæller derom:

I Odense vandrede Landstingsmand Justitsraad Niels Olsen, et andet turnerende Rigsdagsmedlem og Frk. Christensen fra Hus til Hus. Men de blev alt andet end ”gæstfrit” modtagne. Til sidst sagde Lovgiverne til Frøken Christensen: ”Det er saa flovt at blive modtaget saadan i Hjem efter Hjem. Vil De ikke gaa op i Husene og spørge ”om Forlov”, saa kan vi vente nede i Porten, indtil Passagen er fri?”

Resultatet blev, at Frøken Christensen som en ”Blænker” maatte ”til Vejrs” i Husene og sondere Terrænet. Imedens stod de to Lovgivere og krøb sammen nede i Porten.

Da Kommissionen skulde paa Turne i Odense Omegn, var den saa ængstelig, at den ikke uden videre turde gaa løs. Den tog da ud ikke Folketingsmand Lohmann og bad ham pege de skikkeligste Landboere ud paa Egnen. Lohmann lo og gav dem nogle Adresser, der nok til alle var lige paalidelige. Bl.a. kom de ud til en østfynsk Gaardmand i Middagsstunden. ”Maa vi se Karlekamrene?” spurgte Kommissionsmedlemmerne. – ”Nej. Karlene skal ikke forstyrres i deres Søvn.” ”Maa vi da vente?” – ”Ja, værs’go.” – Hvorpaa Kommissionen matte vente staaende i en halv Time. Derpaa besaa de Kamrene – under megen Moro blandt Høstfolkene.

Hos en Gaardmand var Frøken Christensen ude at ”bese” Lokaliteterne. Hun erklærede, at Rumforholdene var gode, men der laa saa meget ækelt, gammel Tøj oven paa Karlens Skab. Da Karlen kom hjem og hørte den københavnske Dames Udtalelser om hans ene Sæt Arbejdstøj, svor han en dyr Ed paa, at hvis han havde været hjemme …!

Paa samme Gaard besøgte Velfærdskommissionen Pigekammeret. ”Gud”, sagde Frk. Christensen, ”ligger der to Piger i et Værelse. Hvad vil De, min kære Husmoder, sige til, om vi nu faar en Lov, der kræver, at Pigerne skal have to Værelser?” – ”Saa vil jeg sige, at det kan de ikke faa her.” ”Ja, men paa en saa stor Gaard maa der da være mindst 5-6 Gæsteværelser!” – ”Nej, vi har ikke eet!”

Hos en Gaardmand paa det sydlige Fyn traf Frøken Christensen ude i Gaarden en talrig Flok Ænder, Gæs og Høns. ”Ah”, sagde hun, ”hvilken dejlig flok Fjerkræ. I vore Tider, hvor Fjerkræavlen er Hovedsagen i Landbruget, maa en saa fortrinlig Avl rigtig være Kær!” – Man indrømmer fra alle Sider, at Frøken Christensen absolut var det mest oplivende Element. Kun Kommissionsmedlemmerne var betænkelige ved hende. Naar hun var i passende Afstand, sagde de adstadige Lovgivere til Folkene i Landsbyen: ”Ja, I maa undskylde hende. Hun siger saa meget. Men hun kender jo heller ikke det bitterste til Landsbyforhold!” Saa lo Folk endnu mere. Aldrig havde de tænkt sig at faa Besøg af en saa fagkynding Kommission!

Og denne ganske uanstændige Komedie skal Landets Borgere finde sig i for at skaffe en eller anden Hr. Peter Sabroe Stof til hans Avis. I alt dette Posekiggeri, i al denne generende Paatrængenhed skal man finde sig, blot fordi de Herrer paa Rigsdagen faar i Sinde at sende os en saadan Samling paa Halsen.

Nej, heldigvis! Man behøver ikke at finde sig i det ukærkomne Besøg. Hele denne Tourne er i sit Tilsnit ganske uden al Myndighed til at trænge sig ind hos Folk. Ja den er ganske Ulovlig. Den strider komplet imod Grundlovens rene og klare Ord i §82: Boligen er ukrænkelig og Husundersøgelse maa kun ske efter en Retskendelse.

Der er da kun eet enkelt Raad at give dem, i hvis Hjem denne Pigekammer-Tourne vil trænge sig ind:

Sæt dem Stolen for Døren. Luk i for Næsen af dem – det er Befolkningens eneste rette Svar paa den Uforskammethed, der ligger i Arrangementet af hele denne Komedie.

Til tekst 37 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 39