Carl Westergaard: Tyendesagen: Hvad skal der gøres? (1906)
Følgende artikel er skrevet af Carl Westergaard (1885-1954) og trykt i den københavnske avis Aftenbladet, 14. november 1906. Aftenbladet udkom i årene 1887-1959 og var en populær avis med meget sport og kriminalstof. I udgangspunktet hældte avisen mod partiet Venstre, men blev fra 1919 upolitisk.
Carl Westergaard var en af de første til at organisere landarbejderne i Danmark. Som barn var han ude og tjene hos bønder og på herregårde. Omkring århundredeskiftet var der meget røre omkring den såkaldte Tyendesag, bl.a. igangsat af Peter Sabroe og forfattere som Jeppe Aakjær. Westergaard blev derigennem inspireret til at tilskynde tyende rundt om i landet til at oprette tjenestekarleforeninger. I artiklen adresserer Westergaard ”Tyendesagen”.
Tyendesagen: Hvad skal der gøres?
For hver Dag der gaar bliver de Slavekaar, hvorunder den store Samfundsklasse, som Tjeneste folkene udgør lever, mere og mere iøjenfaldende.
Det er med Rette fremhævet, at de 210.000 Tjenestefolk der er under Tyendeloven ikke er bedre stillet end Bønderne var før Stavnsbaandet blev ophævet 1788. Og tager vi de store Fremskridt, der er gjort – baade materielt og aandeligt – med i Betragtning, saa maa vi sige, at Kløften mellem Tjenestefolkene og Bønderne er ligesaa stor som Kløften mellem Bønderne og Herremændene før 1788!
Tjenestefolkene i vore Dage bliver værre mishandlede end Bønderne blev af Herremændene this hvis en Herremand mishandlede en Bonde saaledes at han blev uarbejdsdygtig, saa havde han Tab deraf, men om en Bonde nu ødelægger en Karls Sundhed og Arbejdsevner saa kan han ganske rolig jage ham bort og tage sig en anden Karl! Der er intet Tab, ja, han faar ikke engang Straf derfor!
Vi husker endnu inderlig at en Bonde paa Bornholm for et Par Aar siden mishandlede en ung Karl paa det grusomste ved at prygle og sulte ham og lade ham sove i en Lade uden Overtøj, endskønt han var dødssyg.
Og da han ikke mere formaaede at røre et Lem, førte Bonden ham til Rønne for at sende ham hjem. Han kastede Karlen af Vognen et Stykke fra Skibet (75 Alen) og Karlen brugte en Time til at slæbe sig dette Stykke Vej. Dagen efter døde han. Sagen kom for Højesteret, og Gaardmanden blev frifunden! – En saadan Behandling har en Bonde vist aldrig faaet af en Herremand.
Vi ved alle, hvad der er Skyld i at noget saadan kan finde Sted. Det er Tyendeloven, der giver Bønderne Ret til at behandle deres Folk, som de vil! Tyendeloven er ogsaa Skyld i, at Tjenestefolkene staar paa saa lavet et Standpunkt, som de gør. Naar vi vil skaffe bedre Forhold for de mange Tusinde Tjenestefolk, maa vi først og fremmest afskaffe Tyendeloven.
Der er nedsat en Kommission, som skal undersøge, hvad der er at gøre, men Tjenestefolkene har ikke faaet nogen Mandat i denne Kommission, og det Gode vi kan vente os fra en Kommission, der bestaar af Gaardmænd, Godsejere, moderate Husmænd o.l. bliver ikke stort. Vi ved med Bestemthed at de fleste vil beholde Tyendeloven, dog vil de lave lidt om ved den hist og her. Tjenestefolkene er ikke bleven spurgt om hvad de ønskede, endskønt det er dem, der skal leve under Loven, derfor agter ”Tjenestefolkenes Forening” at indbyde Tyendekommissionen til en Forhandling om, hvad der skal gøres. Tjenestefolkene vil ikke gaa med til Revision af Loven, men de vil fra først til sidst med kraft lige sige: Væk med Tyendeloven!
C. Westergaard
Til tekst 38 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 40
