Tyendes Valgret (1909)

Carl Westergaard flyttede i 1907 til Aarhus og udgav herfra tyendeforbundets blad Tyendebladet – organ for tyendet og landarbejderne, hvori han skrev de fleste artikler selv og havde indlæg af blandt andre Jeppe Aakjær. I 1909 skiftede bladet navn til Arbejderbladet – organ for tyende- og landarbejderforbundet. Denne artikel (uddrag) omhandler kravet om, at  tyende skulle have samme valgret og valgbarhed som andre samfundsklasser. 

Fra: Arbejderbladet – organ for tyende- og landarbejderforbundet, 19. december 1909.

Blandt de forskellige Krav, som findes paa ”Tyende- og Landarbejderforbundet”s Program, har vi ogsaa dette: Valgret og Valgbarhed lige med de andre Samfundsklasser.

Dette at staa i tjenende Forhold burde ikke bevirke, at man derfor bliver overset og forklejnet ogssa i denne Henseende.

Tjenestefolk er jo dog ogsaa Mennesker – selv om mange af dem maaske daarligt har Anelse om det.

Det er dog vel ikke andet end et ganske simpelt, selvfølgeligt og fuldtud retfærdigt Krav dette, at vi kræver, at vi som hver eneste Dag er med til at fravriste Jorden dens rige Udbytte, at vi ogsaa faar Lov til at være medbestemmende angaaende dette Udbyttes Fordeling og Administration i alle Henseender.

Den Samfundsklasse, som er med til at frembringe de store Værdier her i Samfundet, maa absolut ogsaa have Ret til at tage Bestemmelse om, hvorledes Samfundet skal kunne faa det størst mulige Udbytte af alle disse Værdier.

Enhver rettænkende Mand, som vil bære Demokratinavnet med Rette, maa absolut være en varm Tilhænger af dette vort Krav.

Ellers er han ikke en ægte Demokrat. Thi i dette ene simple og let forstaaelige Krav: Lige Ret for alle – i dette bunder al virkelig, sand og ægte Demokratisme.

Men det skal og maa her siges, at mange af de Mennesker, som ynder at pynte sig med Demokratinavnet, netop er bestemte Modstandere af Kravet om Valgret for Tyendet.

Dette kommer del af, at man hævder, at Tyendet ikke – slet ikke – forstaar at bruge sin eventuelle Valgret til Gavn for Samfundet, og dels har det sin væsentligste Aarsag i og hænger sammen med, at man mange Steder – den Dag i Dag – ser ned paa Tyendet som paa en slags Mennesker af lavere Art.

Der skal gøres et stort og gennemgribende Arbejde for at faa dette uretfærdige Syn paa den tjenende Stand ændret.

Og det bliver Tyendet selv, som maa gøre Hovedparten af dette Arbejde.

Naar man ude omkring paa Møderne taler om Tyendets Valgret, saa faar man ret ofte den Paastand stukket ud:

”Ja, men Herregud! I har jo da nu faaet Valgret!”

Hertil kan der svares: ”Ja, ”Valgret”har vi jo ganske vist faaet; men det vil da rigtignok sige, at denne betyder lige saa meget som slet intet.”

Nej, den nye Valgretslov, som ogsaa gælder for Tyendet, er ærlig talt ikke en Pibe Tobak værd.

Dette – at der fordres, at Tyendet skal have opholdt sig i to Aar i en Kommune, før at det er valgberettiget dér, og at det desuden skal have svaret Skat til samme Kommune, i det Aar, der gaar forud for Aaret i hvilket Valget finder sted kort sagt dette Forhold eller disse Bestemmelser er af en saadan Art, at man i de unge Aar – som de fleste, der tjener, jo gerne benytter sig til at rejse lidt omkring i – næsten aldrig naar at faa Valgret.

Denne Karikatur af en Valgret er slet intet værd – den er kun en Haan imod de Mennesker, som den skulde være til Gavn for.

Den Overklasse- og konservative Agrarregering, som er Fader til denne Lov, har forstaaet at sætte sit Præg paa den – klart og tydeligt.

De Herrer har der atter en Gang konstateret, at de ikke vil os noget godt, og at de kun tænker paa at holde os nede i Uvidenhed og Trældom saa længe som muligt.

Og det er de samme Folk, som atter og atter raaber op om, at Tyende- og Landarbejderbevægelsen kun vil sætte Skel og gøre Klassemodsætningen saa stor som vel muligt.

Til tekst 39 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 41