Karen Jørgensdatter-sagen om dølgsmål (1764)

Fra: Karen Jørgensdatter-sagen, Et dølgsmålsdrama 1764, Museet Færgegaarden, 1989. Original teksterne befinder sig i Landsarkivet for Sjælland, og er udgivet samlet af Museet Færgegaarden i 1989.

Følgende er uddrag af retsprotokollen i en sag imod tjenestepigen Karen Jørgensdatter, som i 1764 blev dømt for fødsel i dølgsmål ved Jægerspris Birketing. Karen Jørgensdatter var på det tidspunkt 31 år gammel, og havde tjent 5 år som almindelig tjenestepige på en gård i Neder Dråby. I 1764 blev hun uønsket gravid med sin husbond, Olle Joensen.
Olle Joensen var gift med Marie Mortensdatter, konen på gården. De var blevet gift i 1756, og havde derefter overtaget fæstegården. På det tidspunkt hvor sagen udfoldede sig, havde de sammen fire børn, og Marie var gravid med sit femte barn. Sagen udviklede sig til, at Olle Joensen og Marie Mortensdatter i hemmelighed ville køre Karen til København for at hun kunne føde barnet der, men fødslen gik i gang på vejen. Barnet blev født på vognen, da de var nået omkring til Ballerup. Tilsyneladende var barnet dødfødt, og Marie begravede liget. 
Afsløringen af deres handlinger skete ved, at Olle og Marie havde kørt en tur, og var blevet væk en hel dag - selvom det var på et tidspunkt, hvor man skulle forvente, at de havde rigtig travlt (det var i høsten). De havde haft Karen med på vognen, og der gik et rygte om, at hun var gravid. Efter køreturen ‘forsvandt’ Karen, og det så i det hele taget meget mistænkeligt ud.
Følgende er uddrag af retsprotokollen. Først angives de spørgsmål, de involverede parter er blevet stillet af retten, efterfulgt af deres svar.

Forhør af Karen Jørgensdatter

Har hun været gravid, og hvem var barnefaderen?
om hun icke befant sit besvangret sidste Sommer og ved hvem som hendes Barnefader,
Ia. Hun var med Barn sidste Sommer ved hendes hosbonde Olle Joensen af Nederdraabye.

Sagde hun det til Ole Joensen og hustru, da hun var gravid?
2. Tilspurt da hun befant sig med barn besvangret, om hun da Aabenbarede  og melte det saa at være til hendes hosbonde og Barne fader bemelte Olle Joensen og hustrue?
Ia hun har sagt det baade til Olle Joensen og hans hustru nogen Tiid efter at hun selv kom i Erfahring at hun lavde til Barsel [var gravid].

Hvilke råd fik hun af dem?
3. Tilspurt hvad Olle Joensen og hustrue, da gav hende til svar og Raad?
Rx Olle Joensen, da hun havde sag dette til ham, blev vred og gav hende en Ørefigen [en lussing] og foedsede [sparkede] hende med fødderne men hands hustrue gik imellem og bad ham holde op, men de gav hende ej nogen Raad den gang men siden blev hende sagt ved dem at der var bestilt i Kiøbenhavn ved een mand og Matros naunlig Stephen Rasmussen at hun skulde blive ført ind til ham i Kiøbenhaun at hun kunne komme i Jordemoder huuset at giøre Barsel [føde].

Hvad gav Ole Joensen og hans hustru hende for at gå bort og på den måde skjule, at han var barnefader.
13. Hvad Olle Joensen hafde lovet hende, for saaledes at gaa bort og skiule hans naun som Barne fader?
Rx Olle Joensen gav hende hendes tilgodehavende Løn intil Mickelsdag [29. september] næstkommende og 2 rd [rigsdaler] foruden og Lovede hende siden noget meere hielp men Koenen gav hende intet.

Sagde hun det til Ole Joensen og hustru, da hun var gravid?
2. Tilspurt da hun befant sig med barn besvangret, om hun da aabenbarede og melte det saa at være til hendes hosbonde og Barne fader bemelte Olle Joensen og hustrue?
Ia hun har sagt det baade til Olle Joensen og hans hustrue nogen Tiid efter at hun selv kom i Erfahring at hun lavde til Barsel.

Forhør af Marie Mortensdatter

Har Karen Jørgensdatter været gravid, og hvem er barenfaderen?
1st Quæstion [spørgsmål], at imod sidstningen havde Karen Jørgens datter vel tilstaaet at hun var med barn men aldrig sagt hende reent ud at hendes Mand var Barne Fader men hun tænkte det vel da hendes Mand Olle Joensen hafde tilstaaet at hand hafde haft omgang og icke kunde siige sig frie for hende men troede icke selv at hun var med Barn.

Fortalte hun, at hun var gravid?
Til den 2nd Quæstion, svarede hun var icke meldt det af Karen Jørgens Datter, førend Langt hen paa tiiden men naar hun som Mad Moder førhen tiltalte hende at saaden gik Røgtet blev hun vreed og tilstoed intet.

Hvad blev der af fosteret?
Til 10de Quæstion tilstod saaledes hendes Mand vilde at Qvinden Karen Jørgens datter skulde selv staaet af Vognen og begrave Barnet men Deponenten var i Angest og Banghed at om hun kom af vognen dertil hun da selv skulde have omkommet og af den frygt blev det hindret og Koenen tog det døde Barn og gik lidt fra vognen gravet og skrabede En Grav med hendes hænder og lagde det udi og dekket Jord paa, det beste hun kunde.

Forhør af Olle Joensen

Hvem var barnefaderen?
Dernæst blev Olle Joensen ledig og løs for Rætten frem kaldet og da svarede til 1ste Qvæstoin, hand kunde ey sige sig frie for at have haft legemlig Omgiengelse med Karen Jørgens datter, og vidste ey anderledes om hand var Barne Fader eller ey, men veed ey at beskylde hende for Andre, det maa hun selv best viide.

Forhør af Marie Mortensdatter

Hvorledes Marie fik mistanke om, at Ole og Karen havde noget usømmeligt med hinanden.
Marie Mortens datter blev derpaa fremstillet for Retten uden baand og Fengsel, og defensor derpaa begiærede dommeren vilde tilspørge hende 1. Om hun førend Karen Jørgens datter Aabenbarede for hende at hun fant sig frugtsommelig ved Marie Mortens datters mand Olle Joensen, har merket eller vidst at bemelte Olle Joensen og Karen Jørgens datter har brugt utugtig omgang med hverandre.
Rx ungefehr [omtrent] 3 uger før sidst afvigte Juul da Marie Mortens datter hafde været hos Væveren at lade rende garn, og hun da dette var forrettet kom hiem ved aftens tiid merkede hun at hendes mand Olle Joensen og hendes tieneste Piige Karen Jørgens datter var samlede udi loen [laden] hvilket Marie Mortens datter fant Mistænkelig og endskiønt [selvom] de foregav at deres forretning havde været at vand Quæget saa dog beholt Marie Mortens datter en slags mistanke om nogen Usømmelig Gierning, siden baade Marie Mortens datter saavelsom manden og Piigen førhen hafde Vandet Qvæget Allerede og det behøvedes icke at de skulle være toe derom, hvorover hun skiendede [skændede] paa Karen Jørgens datter og gav hende mistanke og fortrydelse derover tilkiende.

Karen løb bort i vrede. Hun var borte i fire dage. Ole var også vred, og sagde til Marie, at hun aldrig mere fik sådan en pige.
Men Karen Jørgens datter forsvarede sig og sagde hun var ingen Skiøge og derpaa løb bort fra Olle Joensens huus og Gaard, og hiem til hendes Moder i Landslef hvor hun var 4 dage og da Karen Jørgensdatter saaledes var bortgaaet skiente Olle Joensen paa sin hustrue og truede at ville slaae hende om hun talte oftere derom og da Marie Mortens datter siden beklagede sig for hendes fader Morten Stephensen sagde hand til hende hun skulde icke have saadanne Tanker, ydermeere forklarede Marie Mortens datter , at i de dag Karen Jørgens datter som oven er melt saaledes var borte fra hendes tieneste skal Olle Joensen efter hans sigende havde mødt Karen Jørgens datter imellem Jægerspriis og Nederdraabye, Og da skal hand have vildet formaae hende til at følge hiem med ham og gaa i hendes tieneste hvilket hun skal have nægtet hvorover Olle Joensen da hand kom hiem var Vreed skielte paa sin hustrue og sagde at hun fik aldrig saaen enn Piige meere (...)

Marie fortæller om, hvordan hendes mand har slået hende
2de om Olle Joensen i den tiid hand har været i ægteskab med Marie Mortens datter har levet hende hende som een kierlig Ægtemand børn, eller han har begegned hende med haarhed hug og slag.
Rx undertiiden har Olle Joensen været noget haard imod hende, og iblant Andre gange hendede det sig at hand kom hiem een aften i sidste Juul og maaske havde faaet noget at drikke, hvor hand da bebreydede Marie Mortens datter at hun hafde sagt Karen Jørgens datter, som paa den tiid laa syg maatte være frugtsommelig og hans vreede gik saa vidt at hand tog sin Pidsk og slog Marie Mortens datter med baade paa Kroppen og i hovedet, saa hun deraf fik et blaat Øye hvilken Omgang Karen Jørgens datter, som laa i Sengen i stue, saae og hørte men talede icke noget og Marie Mortens datter lovede da hendes mand at hun icke skulde Tale om den Sag meere.

Dommen

Over alt som det Delinqventernes Egne Tilstaaelser og bekiendelser efter foranførte Sagens Omstendigheder er klart og bevist; At med Karen Jørgens Datters Barnefødsel i Dølsmaal er omgaaes, Samt at Barnet er henlagt paa Vild Mark, udi Hvilken Misgierning Olle Joensen og Hustrue med Karen Jørgens Datter har giort sig Deelagtige; Saa kand de i følge og anledning af Lovens 6te bogs 6te Cap 8 og 10de art jcke Andsees Anderledes end som Dee Fosteret med Villie havde ombragt [slået ihjel]; Thi kendes for Rætt: at Olle Joensen og Hustrue Marie Mortens Datter, bør efter Lovens 6te Bogs Cap 1 at bøde Liv for Liv, og Karen Jørgens Daatter efter Nestfølgende 7de art at miste sin Hals og hendes Hoved settes paa En stage, samt Have Deres Hoved Laad, og Jord om de nogen Ejer, til Kongen for brudt; Og Deres Execution, Arrest og videre paa Dem andvende Omkostninger at erstattes af Deres Formue.

Dødsdommen blev dog ikke udført. Sagen gik videre til en højere retsmyndighed, nemlig Landstinget. Landstinget afgjorde følgende:
Thi Kjendes for Rætt: at Karen Jørgens datter bør efter Lovens 6te Bogs 13. cap 1 art. stande aabenbare skriften [skrifte offentligt i kirken] og bøde [betale] til sit Herskab 12 Lod sølv og derefter for sin skiødesløse omgang ved hendes barnefødsel at arbejde i børnehuuset paa Christianshafn Et Aar; Ole Joensen bør efter samme art: ligeledes stande aabenbare Skrifte bøde til sit Herskab 24 Lod Sølv og efter den paafølgende 24 art: at straffes paa sin yderste Formue og derefter at arbejde i Fæstningen i Khavn i 6 maaneder. Marie Mortens datter bør for at have fortiet omgangen med Karen Jørgens datters barenfødsel at arbeide i børnehuset paa Christianshafn En maaned.

Til tekst 8 | Til oversigten over kildetekster | Til tekst 10