Hvad skal vi være enige om?
Roman Herzog var forbundspræsident 1994-1999. Han var en markant figur i den moralske debat om, hvordan de to Tysklande kunne blive til ét land. Teksten er et uddrag af en tale, han holdt den 3. oktober 1998 i anledning af niårsdagen for genforeningen. Teksten er oversat af Torben Kitaj.
Gengivet fra Bulletin der Bundesregierung nr. 66, 1998 , s. 825-832.
Roman Herzog: Hvad skal vi være enige om?
Vores håb og vores ærgerrighed er ofte et skridt foran og somme tider overskrider de grænserne for de objektive muligheder helt vildt meget. Jeg vil her tage fat i nogle af de forventninger og krav, som efter min mening er alt for store.
For det første er der forestillingen om harmoni. Den indre enhed er jo først opnået, den dag alle tyskere har den samme livsopfattelse, når de har nogenlunde ens politiske opfattelser og sym- og antipatier og adfærd. Men når vi ser på vores meget forskellige baggrunde og de aktuelle levevilkår, så er det virkeligt et alarmsignal, når flere øst borgere f.eks. ønsker mere lighed og socialhjælp, men de fleste i vesten er imod en ændring af balancen mellem frihed og lighed.
Jeg vil opfordre til mere tålmodighed og besindighed.
[...]
Men hvad skal vi være enige om? Samhørighedsfølelse mellem øst og vest, og hertil har vi især brug for enighed om grundstrukturerne for vores fælles liv, og de er hovedsagligt reguleret i vores grundlov. I centrum for de regler står beskyttelsen af og friheden for individet. Borgerne skal uden frygt for vilkårlighed eller vold frit udfolde sit liv og selv tage ansvar. Borgeren skal som ligemand blandt ligestillede kunne tage del i og være en del af folkets viljestyrke, og borgeren skal kunne regne med en solidarisk hjælp fra samfundet, hvis der skulle blive brug for det.
