Den tyske enheds mangler
Jens Bisky er østtysk journalist og søn af en tidligere PDS-leder Lothar Bisky. Han skriver her 15 år efter genforeningen om de stadig store forskelle mellem øst og vest. Artiklen blev offentliggjort i Süddeutsche Zeitung, den 25. august 2005.
Oversat i uddrag af Torben Kitaj. Den kan også findes i en engelsk oversættelse her: http://germanhistorydocs.ghi-dc.org/sub_document.cfm?document_id=3431.
Hvis vi skal begynde på en frisk så må vi have et ærligt regnskab at forholde os til. Selv da er det svært. Den statslige genforening i 1990 var politisk rigtig og er lykkedes, men assimileringen skrider kun modsætningsfyldt frem. Man er nødt til at indse, at opbygningen af det østtyske område, det store prestige projekt i de sidste 15 år, er mislykket og at der også er en vis kulturel fremmedhed til stede.
Det er blevet god tone at give Kohl skylden for fejlene i de første genforeningsår. Skandalen består i, at regeringerne har fortsat i det samme spor, selv om man kunne se, at forestillingerne om tilnærmelse og indre enhed førte direkte i afgrunden.
En radikal ny begyndelse vil være svær, fordi der heller ikke er en fælles offentlighed. Det stille samfund i de nye delstater i øst bliver ikke rigtigt omtalt i de nationale medier. Efter den systematiske borgerliggørelse af DDR og udelukkelsen af den socialistiske elite fra det gamle DDR og den store udvandring mangler der et borgerskab, en middelklasse og en elite i i øst. Det sociale rum mellem familie og stat er meget svagt til stede.
[...]
Vi er nået halvvejs i opbygningen af øst, er der nogle der siger. Det kommer til at lyde som om vi i de næste 15 år kan nå de mål vi drømte om i 1990. En stærk økonomi, som ikke var afhængig af tilskud fra vest, lige leveforhold og indre enhed.
Tilsyneladende sker der en vis differentiering øst. Der opstår nogle bycentre og så er der de store underudviklede landområder med stor afvandring og mange gamle, med voksende ulighed i indkomster og formuer.
Tekst 16 | Oversigten over kildetekster | Tekst 18
