Systemet Kohl
Ved afslutningen af Kohls tid som kansler benyttede mange lejligheden til at gøre status over hans bedrifter og position. En journalist på den venstreorienterede Berliner Zeitunganerkender hans bedrifter som fornyer, men hæfter sig også ved hans magtfuldkommenhed. Artiklen er fra 28. september 1998 og er oversat i uddrag af Torben Kitaj.
Den kan også findes på engelsk her: http://germanhistorydocs.ghi-dc.org/sub_document.cfm?document_id=3791.
Længe, alt for længe har Helmut Kohls store figur skjult svaghederne i CDU. Mens Kohl sikrede sig og beholdt magten ignorerede mange den stivnakkethed, der blev tydelig i partiet. Selvom Kohl bedre end de fleste formåede at tale på et flertals vegne, forsømte partiets øvrige top at diskutere profil og program for CDU. Og selvom det lykkedes ham at være CDU's topmand i 25 år og holde sammen på de forskellige fløje i partiet, så forsømte partiet at lytte til kritiske røster.
[...]
Da Kohl kom til magten i 1973 i CDU var han indbegrebet af en ny type politiker. Pragmatisk, flexibel og indstillet på reformer. Han samlede et hold af kloge og selvrådige folk omkring sig og opbyggede et slagkraftigt parti.
Men med overtagelsen af regeringen i 1982 forskubbede vægten sig. Sikring af magten blev vigtigere end det at ville forandringer igennem. Kritiske røster forsvandt fra partiets top.
"Fornyelse af CDU for at vinde magten, ingen eksperimenter for at beholde den, det var den gådefulde Kohls opskrift", skrev en tidligere topmand i CDU.
[...]
I 1989 da der så ud som om Kohl var ved at miste grebet om magten, blev han reddet af de revolutionære efterår i DDR og Gorbatjovs villighed til at tillade den tyske enhed. Det var en historisk chance, som Kohl mit sit sikre politiske instinkt øjeblikkeligt udnyttede med den følge at, "enhedskansleren" sejrede over SPD og gentog bedriften i 1994, selvom det var knebent.
