Anden del af revolutionen mangler
I 1989 var pastor Christian Führer fra Nikolaikirken i Leipzig en af de vigtigste personer i den fredelige revolution. For ham er processen ikke slut endnu. Han stoppede som præst i 2008.
Interview i Der Tagesspiegel, 2. januar 2009. Oversat i uddrag fra tysk af Torben Kitaj fra http://www.tagesspiegel.de/berlin/mein-jahr-89/interview-pfarrer-fuehrer-der-zweite-teil-der-revolution-steht-noch-aus/1407852.html.
- Herr Führer, De går for at være et af ikonerne fra den fredelige revolution i 1989 i DDR. Havde De en klar ide om, at begivenhederne ville gå som de gik?
- Ingen kunne forudse den udvikling, heller ikke den klogeste profet. Der voksede en revolution ud af det, præget af Jesus ånd, en ikke voldelig ånd.
- Det var en revolution, som var skabt af mennesker, som ellers ikke havde villet have noget med Jesus at gøre [...]
- Ja, det var næsten det allermest rystende i positiv forstand. Folk var blevet opdraget helt ukristeligt, både af nazisterne og deres racetænkning og krigsforberedelser og senere i DDR med klassekampen som fjendebillede. Desuden bildte DDR-regimet folket ind, at det var noget idealistisk og farligt vrøvl at tro på ikke-vold. Men så tog folk pludselig bjergprædikenen alvorligt og så den som en chance. Bevæbnet med det mod, de fik, gik folk ud af Nikolaikirken og tog Jesus budskab med sig: ingen vold. Det er et helt enestående tilfælde. Det var hverken en præst eller en biskop, som fandt på det.
- I Tyskland har vi ellers ikke haft nogen tradition for ikke-vold. Er det i det her tilfælde blevet tilstrækkeligt værdsat?
- Det er en helt unik begivenhed i vores lange ulykkelige historie i Tyskland. Derfor er det også særdeles vigtigt, at der bliver sat ord på den og den bliver mindet. Denne dato skal stå i skolebøgerne, den skal sidde printet ind i hovederne på folk. Det er vigtigt for os tyskere at have en positiv dag at tænke på. Vi kan ikke fortrænge krige og udslettelse, men det er heldigvis ikke det eneste vi har at se tilbage på i vores historie.
