Schröders æra

Efter syv år med den socialdemokatiske Gerhard Schröder som kansler gjorde den venstreorienterede historiker Hans-Ulrich Wehler regnskabet op i Die Zeit den 17. november 2005.

Teksten er oversat i uddrag af Torben Kitaj og kan også læses på engelsk her: http://germanhistorydocs.ghi-dc.org/sub_document.cfm?document_id=3798.

Da Schröder med fem års forsinkelse endelig tog fat på de nødvendige reformer i et forsøg på at fastholde magten begik han trods sin imponerende kraftanstrengelse en afgørende fejl. I modsætning til Roosevelt i USA i 1933, så benyttede Schröder ikke massemedierne til konstant at forklare vælgerne og sine egne skeptiske partimedlemmer meningen med sine planer, så  indskrænkede han sig til i forbifarten at ytre sig om sin reformpakke. Han kom til at betale en høj pris for sin tilbageholdenhed. Han blev ellers kaldt for "mediekansleren", men den negative og lettere oprørske holdning hos brede befolkningsgrupper overfor reformerne, og den deraf følgende hurtige erosion af SPD som et folkeparti og den senere voksende popularitet for Die Linke var altsammen en del af den pris Schröder måtte betale. Trods disse negative konsekvenser står Schröders betydeligste indsats tilbage, nemlig at det lykkedes ham at få gennemført sine reformer og dermed bane vejen for en videreførelse af de tanker, han stod for. Den, som med sociologen Max Weber mener, at politik handler om at bore huller gennem tykke brædder på øjemål og med stor lidenskab, vil anerkende, at Schröder med ubestridelig succes fik boret hul.

Tekst 24 | Oversigten over kildetekster | Tekst 26