Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede

Midten skal styrkes

FDP stod til at få en stor fremgang ved valget i 2009. I maj 2009 vedtog partiet sit valgprogram, som her gengives i et kort uddrag oversat af Torben Kitaj. Det fulde program kan findes på 

http://www.fdp.de/files/565/Deutschlandprogramm09_Endfassung.pdf.

 

Mennesker står i centrum for den liberale politik. Vi går ind for den enkeltes frihed under ansvar og for at gøre vores land stærkt. Vi ønsker et liberalt borgerligt samfund, hvor den enkelte ikke lever løsrevet fra sine medborgere, men sammen med dem i et værdifællesskab.  Fællesskabet er præget af åbenhed, tolerance og solidaritet og respekt for menneskets værdighed.

 

I det liberale samfund beslutter borgerne, hvad der skal ske. Det liberale samfund bygger på engagement og deltagelse fra borgernes side. Sådan bliver politik skabt. Politikken henter sin næring fra den enkeltes initiativ og kreativitet. Politikken forholder sig til de demografiske udfordringer.  Vi liberale har tillid til menneskets vilje til at yde og til en stat, der henter sin styrke fra en begrænsning af sine suveræne opgaver. Vi henvender os til alle myndige og ansvarlige borgere. De ved godt, hvad der skal til og har ikke brug for et formynderisk statsbureaukrati.

 

FDP er partiet for alle, som selv vil tage hånd om deres liv og dermed ikke bliver umyndiggjort af staten. Vi vil sætte nye standarder for de politiske handlemuligheder: frihed frem for lighed, indtjening frem for omfordeling, privat frem for stat, eget ansvar frem for tro på at staten skal redde, chancelighed frem for ligemageri. Den som går ind for mere frihed og risiko har brug for et stærkt FDP. Vi går ind for mere frihed og ansvar og mindre statsligt formynderi.

 

Tekst 26 | Oversigten over kildetekster | Tekst 28

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk