Mindsteløn 8,50 euro til alle

Det var et socialdemokratisk krav, at der skulle indføres en mindsteløn ved regeringsdannelsen i efteråret 2013, hvor CDU/CSU og SPD dannede en stor koalitionsregering.

Flere millioner mennesker har indtil 2015 fået lønninger på under 8,50 euro i timen, men der har været skeptikere, som frygtede for den tyske konkurrenceevne og de små virksomheders overlevelse. Ugeavisen Die Zeit gennemgik synspunkterne den 3. juli 2014. Her oversat i uddrag af Torben Kitaj. Originalartiklen kan findes her: http://www.zeit.de/2014/28/mindestlohn-anspruch-ausnahmen.

Hvem får glæde af mindstelønnen?

Bortset fra regeringspartierne, som håber at kunne glæde vælgerne, så gavner mindstelønnen alle, hvis lønindtægter stiger. Ifølge en undersøgelse foretaget af Deutsche Institut für Wirtschaftsforschung (DIW) havde hver sjette lønmodtager krav på en lønforhøjelse, når mindstelønnen helt er indført (fra den 1. januar 2015). Det er ikke mindst de såkaldte minijobbere som skoleelever, studenter, pensionister og arbejdsløse, som har ufaglært arbejde, der i dag tjener mindre end  8,50 euro i timen.

Hvem vil mindstelønnen skade?

Hovedtaberne vil være dem, som mister muligheden for at få et job, fordi virksomhederne hellere vil stryge deres job end at betale den højere løn. Ingen kan med sikkerhed forudsige, i hvilken udstrækning lønforhøjelserne vil koste arbejdspladser. Prognoserne peger i modsatte retninger. Det er dog sikkert, at for høje lønninger kan bringer arbejdspladser i fare. Men hvad der så er for højt kan man ikke sige.

Naturligvis er arbejdsgiverne også tabere, når de får højere omkostninger. Det rammer især de små virksomheder. I virksomheder med under fire medarbejdere får hver tredje i dag en løn under 8,50 euro i timen. Især taxavognmænd og frisører betaler ofte meget lave lønninger. Ved at indføre en mindsteløn kan disse virksomheders indtægter falde, og de vil nok forsøge at vælte udgifterne over på forbrugerne.

Tekst 36| Oversigten over kildetekster | Tekst 38