Kohls 10-punktsprogram, november 1989
Forbundskansler Helmut Kohl fremlagde i den tyske Forbundsdag sit program for det videre forløb i processen frem til en tysk genforening. Talen er et offensivt og markant udspil, som kom til at styre forløbet frem til den egentlige genforening 3. oktober 1990.
Teksten er oversat i uddrag af Torben Kitaj fra www.webarchiv.bundestag.de.
Vejen til den tyske enhed er ikke et skrivebordsarbejde eller til at planlægge ud fra en kalender. Abstrakte modeller kan man måske polemisk anvende, men de hjælper ikke rigtigt.
Men vi kan, hvis vi vil, allerede nu forberede nogle etaper, som kan føre frem til dette mål. Jeg vil her fremlægge disse mål i en 10-punktsplan:
For det første er det nødvendigt med nogle hurtige tiltag, som tager hånd om de seneste begivenheder, især flugten fra øst og de nye rejseregler. Forbundsrepublikken [Vesttyskland, red.] er parat med en hurtig hjælp, hvor der er brug for den. Vi vil yde humanitær og medicinsk hjælp, der hvor der er brug for den. Vi ved også, at velkomstpengene, som vi betaler en gang om året til alle besøgende fra DDR, ikke er nogen løsning til finansiering af rejser ud af landet. I sidste instans må DDR selv sørge for at udstyre sine borgere med de nødvendige midler [dvs. muligheder for at veksle til D-mark, red.]
[...]
For det andet vil Forbundsregeringen fortsætte samarbejdet med DDR på alle områder, hvor det kan gavne mennesker på begge sider af grænsen. Det gælder især på det erhvervsøkonomiske, videnskabelige, teknologiske og kulturelle område. Især er det vigtigt at intensivere miljøsamarbejdet. Her kan vi hurtigst muligt beslutte nye projekter. Det samme gælder for telefonforbindelserne til DDR og telenettet i DDR.
[...]
For det tredje har jeg tilbudt at udvide vores samarbejde og hjælp ganske betragteligt, når der er sket afgørende ændringer i det politiske og økonomiske system i DDR. Det skal være en uafvendelig udvikling, hvor DDR ledelsen bliver enige med oppositionen om en forfatningsændring og udarbejdelsen af nye valglove. Vi bakker op om kravet om frie, lige og hemmelige valg med deltagelse af uafhængige partier, også ikke socialistiske partier. SED's magtmonopol skal ophæves.
Indførelsen af en retsstat betyder først og fremmest afskaffelsen af den politiske strafferet og som konsekvens heraf den øjeblikkelige frigivelse af alle politiske fanger.
[...]
Vi vil ikke være med til at stabilisere uholdbare tilstande. Vi ved, at der kun kan ske økonomiske fremskridt, hvis DDR lukker op for vestlige investeringer, og hvis de indfører en markedsøkonomi og muliggør, at private virksomheder kan fungere.
...
For det femte er vi også parate til at tage yderligere skridt i retning af en konføderation mellem de to tyske stater med det formål at udvikle en føderation, dvs en forbundsstat for hele Tyskland. Det forudsætter dog, at der er etableret en demokratisk og legitim regering i DDR. I så fald kan vi forestille os, at der efter frie valg er dannet et fælles regeringsudvalg til løbende konsultationer, fælles politiske udvalg og et fælles parlamentarisk forsamling.
[...]
Hvordan en tysk genforening i sidste ende kommer til at fungere, det ved ingen i dag. Men at genforeningen kommer, når tyskerne ønsker den, det er jeg sikker på.
For det sjette vil udviklingen af de indre tyske forbindelser forblive som en del af den fælles europæiske proces samt af de eksisterende øst-vest relationer. Den fremtidige arkitektur for Tyskland må være en del af den fremtidige europæiske arkitektur.
[...]
Det gælder for eksempel staternes uindskrænkede integritet og sikkerhed. Alle stater har ret til frit at vælge sit eget politiske og sociale system. Det gælder også respekten for folkerettens grundsætninger og normer, især folkenes selvbestemmelsesret. Det gælder også overholdelsen af menneskerettighederne.
[...]
For det niende kræver ophævelsen af Europas og Tysklands deling vidtrækkende skridt med hensyn til nedrustning og våbenkontrol.
[...]
For det tiende vil vi med denne gennemgribende politik arbejde for et fredeligt Europa, hvor det tyske folk kan opnå sin enhed ved egen selvbestemmelse. Genforeningen , dvs. genoprettelsen af en tysk enhedsstat forbliver det politiske mål for Forbundsregeringen.
