Kildekritik

Selvom historikere anvender fremstillinger i deres undersøgelser, så er kildematerialet til syvende og sidst det eneste forbindelsesled mellem undersøgeren og den fortidige virkelighed. Kilderne er således fundamentet for den historiske undersøgelse. Ligesom når man bygger et hus skal fundamentet være i orden – ellers falder det hele meget nemt sammen. Det gælder også i historie og vi skal derfor se nærmere på, hvordan man arbejder med kilderne.

Arbejdet med kilder kaldes kildekritik og er et centralt led i faget historie. 
Kildekritikken går i alt sin enkelthed ud på at finde ud af, hvad vi kan bruge kilden til i vores historiske undersøgelse. For at finde ud af det, skal vi først og fremmest finde ud af, hvilke problemfelter kilden skal belyse. Kilderne taler ikke af sig selv; det er os, der skal stille den spørgsmål, og derfor er det naturligvis vigtigt, at vi ved, hvad vi gerne vil finde svar på i kilden.

Arbejder du f.eks. med studenterurolighederne på Den himmelske freds Plads i Beijing i 1989 og vil finde ud af, hvad der førte til militærets massakre på de studerende, må du gå til kilderne. Du har kilden ”Studenterdemonstration i Beijing” til din rådighed. Du kan nu stille kilden spørgsmålene: ”Hvad ønsker de studerende at opnå?”, ”hvorfor ønsker de at opnå netop disse mål?”, ”hvorfor kan myndighederne ikke acceptere de studerendes ønsker?” osv. Nogle af dine spørgsmål får du direkte svar på i kilden, andre må du finde svarene på i en historisk fremstilling – eller i andre kilder. For at kunne arbejde med kilder og for at kunne vurdere dine svar ud fra kilden, må du have nogle redskaber som gør dig i stand til at vurdere teksten som historisk kilde.

Forslag til kildegennemgang

Når du læser historiske kildetekster, er det altid klogt at stille følgende spørgsmål til teksten, dog ikke nødvendigvis i den anførte rækkefølge: 

1. Hvad er det for en kildetype (lovtekst, retsdokument, brev, tale, historieskrivning etc.)?
2. Hvem er kildens afsender?
3. Hvornår er kilden nedskrevet/fra (er den samtidig med de begivenheder, den beskriver)?
4. Er det en første- eller andenhåndskilde?
5. Hvem er modtageren?
6. Hvad står der i kilden (opdel evt. i hovedpunkter og find det væsentlige)?
7. Hvad er forfatterens mål med kilden?
8. Hvad er kildens synsvinkel eller tendens?
9. Hvilke historiske begivenheder eller tilstande kan kilden belyse
   (hvad fortæller kilden om det emne, der arbejdes med)?