Danmarks industrialisering
Af Kathrine G. Bjerregaard, historiker
Perioden 1870–1914 kaldes for industrialiseringen, for det var på denne tid, der i stadigt højere grad steg kulsort røg op fra de store fabriksskorstene i Danmark. Industrialiseringen og urbaniseringen (at folk flyttede fra landet til byerne) førte små og store forandringer med sig. Verden, inklusiv danskernes indretning af hverdagslivet, ændrede sig for altid i denne periode, hvor Danmark gik fra at være et bondesamfund til at blive en industrination.
Kraft og energi
De første fabrikker i Danmark fik deres energi (kraft) fra vandmøllehjul. Lønarbejde, arbejdsdeling og masseproduktion er nogle af industrialiseringens nøgleord og kendetegn. Det kræver energi, maskiner, transport og kommunikation.
Allerede i 1790 blev kom den første dampmaskine i brug, men det var først omkring 1850, at damp kunne holde tandhjulene i gang. Andre kraftmaskiner som gas-, petroleums- og elmotorer fulgte hurtigt efter. Det var især elektriciteten, olie- og dieselmotorer, der drev industrialiseringen frem.
Allerede i 1820 havde den danske fysiker H.C. Ørsted opdaget elektromagnetismen. Hans opdagelse indledte en international bølge af innovation og entreprenørskab. Dampskibe og jernbaner kom til landet. Senere fulgte cykler og biler, og snart lettede de første flyvemaskiner. Afstande blev noget, der kunne overvindes. Telegraftrådene bandt verden sammen, og elektromotorer begyndte at snurre. Kimen til den verden, vi kender i dag, var lagt.
Urbanisering og arbejdskamp
Den udbredte fattigdom og store arbejdsløshed på landet fik for lidt over 100 år siden mange til at forlade fødegården og begynde forfra i byen. Her kunne man være heldig at finde arbejde på en af byens nye fabrikker inden for den hurtigt fremvoksende industri.
Arbejdet var sikkert ikke fysisk set meget hårdere end landarbejdet, men det var anderledes. For byens arbedstider fulgte ikke længere dagens og årets gang, som den gjorde ude på landet. Industriarbejderne måtte tilpasse sig moderne vilkår: fabrikantens kontrol, maskinernes tempo, strenge akkorder og usikre ansættelser. Ensformigt og støjende arbejde 11 timer om dagen, 6 gange om ugen, året rundt. Sådan blev hverdagen for mange af arbejderne i den nye industri.
For at opnå bedre arbejdsvilkår organiserede industriarbejderne sig i stigende omfang i fagforeninger som i Danmark hurtigt vandt stor opbakning (sammenlignet med vores nabolande). Resultatet af arbejdernes lange kamp om, hvem der skulle lede og fordele arbejdet blev i 1899 til en bindende hovedaftale mellem arbejdstagerne og -giverne, kaldet ’Septemberforliget’. Aftalen var en stor sejr for arbejderbevægelsen og den første af sin slags i verden. Det er denne, der i store træk, har fastsat spillereglerne for arbejdsmarkedets parter lige siden.
8 + 8 + 8
En anden vigtig sejr for fagbevægelsen var, da den vandt kampen om døgnets indretning. Arbejdernes krav lød på en hverdag opdelt således: 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile. 30 års kamp tog det.
Arbejdernes krav blev virkelighed ved overenskomstforhandlingerne i 1919. Op igennem 1900-tallet gav flere store overensskomstaftaler arbejderne stadig bedre løn, mere sikre arbejdspladser og kortere arbejdstider. Nu, her i 2012, taler regeringen og arbejdsmarkedets parter for første gang i historien om at sætte arbejdstiden op – det er da lidt tankevækkende.
Tidslinje: Det danske industrisamfund i udvalgte årstal
1790 Danmarks første dampmaskine installeres på flådens værft
1820 H.C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1829 Polyteknisk Læreanstalt grundlægges (fra 1994 DTU)
1838 Industriforeningen stiftes (fra 1992 Dansk Industri)
1846 Baumgarten & Burmeister grundlægges (fra 1865 B&W)
1847 Kongerigets første jernbanelinje København–Roskilde indvies
1853 Danmarks første vandværk og gasværk tages i brug i Odense
1854 Den første danske telegraflinje åbnes
1857 Næringsfrihedsloven giver håndværkere lavsfrihed fra 1862
1871 Dansk afdeling af Arbejdernes Internationale stiftes
1873 Lov forbyder industrien at ansætte børn under 10 år
1888 Nordisk Kunst-, Landbrugs- og Industriudstilling i København
1896 Dansk Arbejdsgiverforening (DA) dannes
1898 De samvirkende Fagforbund (DsF) stiftes (fra 1967 LO)
1899 Septemberforliget fastlægger regler for arbejdsmarkedet
1919 8-timers-arbejdsdagen vedtages med virkning fra 1920
1922 Den første danske radioudsendelse sendes
1924 Danmarks første socialdemokratiske regering
1938 Den første danske ferielov sikrer to ugers ferie årligt
1947 Danske Husmødres Forbrugerråd oprettes (i dag Forbrugerrådet)
1957 Folkepensionen indføres
1963 Industrieksporten overhaler landbrugseksporten
1974 Danmarks første miljølov træder i kraft
1991 World Wide Web revolutionerer internettet
1996 B&W Skibsværft på Refshaleøen drejer nøglen om
2004 Ca. 15 % af den danske arbejdsstyrke er beskæftiget i industrien
Læs mere:
Wikipedia om Danmarks industrialisering
Kulturarvsstyrelsen: 25 fantastiske industrier
