Marshall-planen
af historiker og gymnasielærer Flemming Borg Nielsen
Efter Anden Verdenskrig var Europa i økonomisk forfald. Dette var til stor gene for USA, der siden Første Verdenskrig havde haft en interesse i et økonomisk stabilt Europa, fordi det skabte solide handelspartnere, der kunne aftage amerikanske varer.
Anden Verdenskrig satte en umiddelbar stopper for dette, men for at undgå, at krigen førte til store og varige skader på det økonomiske system, søsatte amerikanerne i 1943 hjælpeprogrammet UNRRA, der gav økonomisk hjælp til de europæiske lande, der var blevet befriet af de allierede. Det lå ikke indbygget i UNRRA-programmet, at amerikanerne havde indflydelse på, hvordan midlerne blev fordelt, og derfor valgte man i 1947 at standse programmet, fordi der verserede rygter om misbrug i flere østeuropæiske lande, der allerede på dette tidspunkt var ved at blive sovjetiske satellitstater.
Den 5. juni 1947 holdt den amerikanske udenrigsminister George C. Marshall en tale på University of Harvard, hvor han lancerede ideen om et nyt økonomisk hjælpeprogram til Europa. Hovedpunkterne i talen var klare: USA ville give hjælp til nødstedte lande i Europa, som arbejdede for en genrejsning af Europa, men europæerne skulle være indstillet på hjælpen, og USA skulle have indsigt i, hvordan pengene blev brugt.
Talen skal ses i lyset af, at den amerikanske præsident Truman tre måneder tidligere havde formuleret Truman-doktrinen, der gik ud på, at USA overalt i verden ville støtte frie folk, der kæmpede mod kommunismen. For at dette ikke skulle blive alt for tydeligt, blev samtlige europæiske lande tilbudt Marshall-hjælp, men kravene til amerikansk indsigt i landenes økonomi var bevidst så skrappe, at man på forhånd vidste, at Sovjetunionen og deres satellitstater ville afslå hjælpen. Dette afslag var med til at cementere den europæiske opdeling i øst og vest, der kom til at præge Europa under den kolde krig.
I Danmark og de andre modtagerlande kom Marshall-planen til at betyde en økonomisk fremgang, og samtidig åbnede den op for en massiv import af amerikanske varer og dermed også af amerikansk kultur, som stadig den dag i dag påvirker den vesteuropæiske kultur markant.
Læs mere:
George C. Marshall Foundations hjemmeside om Marshall-planen.
