McCarthyismen
I begyndelsen af 1950'erne indledte den republikanske senator Joseph R. McCarthy en række forfølgelser på formodede kommunister, mulige spioner og anderledestænkende i USA.
McCarthyisme er navnet på den periode fra 1950-53, hvor forfølgelserne var på sit højeste.
McCarthy blev formand for en særlig undersøgelseskommision, nedsat af Senatet, der forhørte folk om deres forbindelser til det amerikanske kommunistparti, østeuropæere, fagforeninger m.m.
Især ansatte inden for stats- og udenrigstjeneste blev forfulgt og forhørt. Men også kunstnere, forfattere og folk i underholdningsindustrien blev forfulgt. Et af de mest kendte eksempler er skuespilleren Humphrey Bogart. At fokus blev sat på i sær Hollywood-kändisser skyldtes ofte den øgede mediedækning, sagerne hermed fik.
Blot anklagerne kunne gøre, at man mistede sit job og blev isoleret fra omverdenen.
McCarthy byggede på amerikanernes frygt for kommunisme, »den røde fare«, der for alvor voksede sig stærk i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning og begyndelsen af Den Kolde Krig.
Det kommunistiske Sovjetunionen og Østeuropa var fjenden, og oprettelsen af DDR og Maos magtovertagelse i Kina i 1949 pustede til amerikanernes frygt om, at kommunisterne var ved at overtage verden.
Frygten var begrundet i, at ideologierne socialisme og kommunisme for alvor stred mod de ideologier, som det amerikanske samfund er bygget på: den fri markedsøkonomi, kapitalisme og »enhver er sin egen lykkes smed«-tankegangen.
Mange politikere og menige amerikanere støttede McCarthy i hans jagt på 'illoyale' amerikanere og antiamerikansk virksomhed, og undersøgelseskommisionen fik i vid udstrækning frie hænder i deres arbejde.
Det var dog sjældent at de mange anklagede kunne fældes på beviser. I hovedreglen byggede anklagerne på løse rygter og beskyldninger.
I 1954 vendte vinden for McCarthy. Han begyndte bl.a. at anklage politikere og officerer på højt niveau, hvorfor flertallet af politikere og hæren nu vendte sig imod ham.
I november blev han kritiseret åbent af Senatet, og han mistede al sin politiske indflydelse.
Antikommunismen i USA forsvandt dog ikke med McCarthy – det var også mest hans metoder, man havde vendt sig mod.
Op gennem hele Den Kolde Krig har der været en udpræget mistro og et had overfor socialister og kommunister i USA. En mistro der også eksisterer blandt amerikanere nu om stunder.
Amerikansk udenrigspolitik baserede sig gennem Den Kolde Krig i høj grad på at inddæmme og bekæmpe socialismen. Det er bl.a. en af grundene til, at USA støttede mange højreorienterede diktatorer i stater i Afrika, Asien og Sydamerika (f.eks. Pinochet i Chile) – det vigtigste var, at der ikke var socialister ved magten.
Det bemærkelsesværdige ved McCarthyismen er, at amerikanerne valgte at bruge samme metoder i forfølgelsen og isoleringen af deres egne borgere i »Land of the free«, som man brugte i mange af de kommunistiske stater.
Se også:
