Solens rige: Japans ekspansion
Japans ekspansionsdrift under 2. Verdenskrig kom ikke ud af ingenting. Efter Japan i slutningen af 1800-tallet vandt en knusende sejr over Kina i den kinesisk-japanske krig i 1894-95 begyndte drømmene om et storjapansk rige at tage fart.
I 1904-05 gjaldt det Rusland, hvor Japan igen – til de fleste vesterlændinges skræk – vandt overlegent. USA mæglede en fred, hvorved Japan fik den sydlige del af den russiske ø Sakhalin, der ligger nord for det nuværende Japan, samt international anerkendelse af sin interesse for Korea.
Fem år senere, i 1910, annekterede Japan ganske enkelt Korea, og en håndfuld år senere kom turen til Tysklands besiddelser i Stillehavet. Dem erobrede Japan – der var allieret med vestmagterne – under 1. Verdenskrig. Og herfra gik det slag i slag med Japans ekspansionsdrømme.
I 1926 besteg Kejser Hirohito den japanske trone, og selv om det officielle navn for hans regeringsperiode – showa – betyder oplyst fred, blev hans kroning startskuddet til en ekstrem militarisering af samfundet.
I 1931 blev Manchuriet erobret og året efter gjort til en japansk lydstat; i 1933 trådte Japan ud af Folkeforbundet, og i juli 1937 påbegyndte Japan en invasion af Kina. Sejrene gjorde Japan mere og mere overbevist om dets særlige rolle i Asien, og i slutningen af 1930’erne udvikledes ideen om den storasiatiske kollektive velfærdssfære, dvs. et samlet Sydøstasien under japansk overherredømme.
Med udbruddet af 2. Verdenskrig – der på sin vis allerede var i gang i Asien – gik den japanske ekspansion ind i sin sidste, ekstreme fase.
I 1940 erobredes Indokina, i 1941 angreb Japan den amerikanske flådebase Pearl Harbor, og i 1942 faldt Singapore, Hollandsk Ostindien (det nuværende Indonesien), hovedparten af Filippinerne og det nordlige Burma.
Men så vendte krigslykken, og efter det legendariske slag ved Midway i midten af 1942 blev Japan trængt længere og længere tilbage, indtil USA med atombomberne over Hiroshima og Nagasaki tvang landet til en betingelsesløs kapitulation 15. august. En ydmygende dag, der lige siden er blevet anset som en sorgens dag, hvor Japan med kejserens ord måtte »tåle det utålelige og udholde det uudholdelige«.
Se også:
